Bünyamin Simsek, rådmand og byrådsmedlem for Venstre, støtter helhjertet arbejdet med at genetablere et trinbræt ved Jernbanevej i Brabrand, og han opfordrer til, at hans rådmandskollega nu beder byrådet om støtte til at gå til trafikministeren med sagen.
Før Kommunalvalget d. 21. november interviewer Vores Brabrand en række byrådskandidater med relationer til Brabrand om emner og sager, som optager dem – og som er vigtige temaer for bydelens beboere.
Turen er nu kommet til Bünyamin Simsek, som har boet de fleste af sine første godt 30 år i Gellerup og derfor kender bydelen særdeles godt. Han er tydeligvis også godt opdateret på, hvad der sker i Brabrand i øjeblikket. Blandt andet følger han interesseret arbejdet med at få genetableret et trintræt med stop for regionaltoget i Brabrand. Et ønske han støtter fuldt ud.
”Det virker som en forholdsvis oplagt og nem løsning. Så det er bare at gå efter den. Hvis lokalområdet kan samle et betydeligt engagement om det, så er det vores opgave som politikere at lytte. Og det engagement er man i Brabrand godt i gang med at vise”, siger Simsek.
Han henviser til det støtte-arrangement, borgergruppen ”Brabrand på skinner” inviterer til ved den gamle station på Jernbanevej på lørdag d. 28. oktober, hvor han også selv kommer og taler, i øvrigt sammen med rådmandskollega Kristian Würtz (S).
Aarhus bør gå til trafikministeren
Simsek opfordrer Brabrand på skinner til som næste skridt at klæde repræsentanter for de politiske partier i Aarhus på og give dem et dokument i hånden, de kan sende videre til deres respektive folk på Christiansborg.
”Prøv at spørge de folketingsmedlemmer, som er valgt her i Aarhus, om de har de hørt om, at man gerne vil have et Trinbræt i Brabrand! Det arbejde mener jeg endnu ikke er gjort.”
Desuden opfordrer han rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, til at skride til handling.
”Han bør bede om at få byrådets opbakning til at sende en henvendelse af sted til trafikministeren. Jeg skal meget gerne bakke sådan et ønske op. Da jeg selv var rådmand, kontaktede jeg den ansvarlige minister på det tidspunkt, men det kom der ikke umiddelbart noget ud af. Det kan meget vel være tiden til at gøre noget lignende igen.”
Efter Helhedsplanen
Bünyamin Simsek var som byrådspolitiker med til at vedtage Helhedsplanen for knap 10 år siden. En central del af planen var at rive boligblokke ned.
”For flertallet i byrådet var det på det tidspunkt uhørt og ikke acceptabelt. Det var meget omdiskuteret. Men man accepterede det – og det har været spændende at se den udvikling, der siden er sket. Nu kommer man fra Brabrand Boligforening selv og beder om at få revet Hejredalskollegiet ned for at kunne udvikle området. Og byrådet er helt enige om det nu.”
Han erkender, at det foreløbig ”kun” er en fysisk forandring, og at den i sig selv ikke nødvendigvis bliver afgørende – men skyder tilbage på spørgsmålet om, hvad der så ellers skal til for at føre til den udvikling af området, man ønsker:
”Som jeg altid siger, når jeg bliver udfordret på det her punkt: Det var vores bud på, hvad der skulle til. Vi ved ikke, om det var det rigtige. Men vi har ikke kunnet gøre det bedre. Så hvis man har nogle gode forslag, skal man endelig byde sig til. Man skal bare ikke tro, at problemerne er løst på fem år. Den udvikling, vi har set, er skabt over flere årtier. Vi må være tålmodige.”
Håb om nye beboere i Gellerup
Han lægger ikke skjul på, at han ser en ændret beboersammensætning som afgørende for en ny udvikling af området. At der nu er revet flere boligblokke ned betyder, at der bliver 1000 færre beboere i Gellerup. Der kommer senere andre til som følge af nybyggerier. Forhåbningen er, at det vil være mere ressourcestærke folk.
Simsek peger på en række andre greb for at åbne Gellerup op for omverdenen. Eksempelvis er Brabrand Dagtilbud skabt som en ret stor daginstitution på den tidligere Nordgårdskoles grund for også at have plads til børn fra de omgivende villakvarterer. Målet er, at familier udenfor Gellerup vælger den nye institution til og derfor begynder at have deres daglige gang i området.
Det samme med det kommende Verdensbad, en kombineret svømmehal og wellness-center, der vil komme lokalområdet til gode, men også lægges i Gellerup for at få resten af Aarhus til at bruge området.
En ny Engdalskole?
Som rådmand for Børn og Unge kender Bünyamin Simsek meget godt til de pladsproblemer, Engdalskolen døjer med. Blandt andet giver manglen på tidssvarende faglokaler problemer.
”Der er samlet set et behov for 165 mio. kr. til faglokaler, og jeg anerkender, at det medfører en betydelig flaskehalse i skemalægningen. Alene af den grund kan skoledagene blive længere, end de behøvede.”
”Hele Engdalskolen er blevet udvidet og udvidet gennem årene. Det er naturligvis begrænset, hvor længe man kan blive ved med at udvide. Vi kommer nok til at skulle kigge på mulighederne for at bygge en ny skole på et tidspunkt.”
Når Simsek selv skal pege på vigtige faktorer for et godt og stærkt lokalsamfund i 8220, nævner han desuden den kommende kunststofbane, som byrådet allerede har bevilget 3 mio. kr. til. Brabrand IF´s fodboldafdeling er i gang med at finde den sidste million kroner, der mangler.
31 år i Gellerup
Bünyamin Simsek kom til Danmark som 2-årig i 1972 og voksede op i Skovgårdsparken. Han har boet i og omkring Gellerup indtil 2003 og har fulgt områdets udvikling tæt – fra at være et spændende nyt kvarter til at blive et område karakteriseret som ghetto.
”Indtil sidst i 80erne var det et rigtig fint sted. Men fra at være et meget velfungerende område med overvægt af overvejende ressourcestærke mennesker i beskæftigelse ændrede Gellerup i løbet af 10 år karakter til at være præget af socialt belastede familier, blandt andet fordi man placerede socialt udsatte og nyankomne flygtninge i området, alene med det formål at få fyldt de tomme lejligheder”, bemærker Bünyamin Simsek.
Han henviser til en økonomisk svær periode for Brabrand Boligforening, der i en årrække måtte trækkes med vanskelig økonomi efter massiv fraflytning fra området. Som beboer oplevede han i de år en ændring af kulturen i området. Den blev mere lukket, og der opstod i visse kredse en fjendtlighed over for det danske samfund uden for Gellerup.
Oplevede omvendt diskrimination
Han nævner en konkret episode som betegnende: En sen aften kører en flok unge mænd op til affaldsøen i gaden og tømmer en varevogn for skrald. Hans kone går udenfor og beder dem om at være stille – og får det svar, at sådan en dansker bare kunne skride – eller komme ned og få ”nogen på hovedet”.
”Jeg lagde mærke til, hvem det var, og konfronterede ham med det dagen efter. Han undskyldte, da han så, at jeg ikke var af dansk oprindelse. Det kan man kalde omvendt diskrimination. Og det var et eksempel på en kultur der prægede området. En lukket kultur med en mangel på respekt for danskere og det danske samfund.”
Bünyamin Simsek gik på Nordgårdskolen i nogle år, inden han skiftede til Gellerupskolen, der senere skiftede navn til Sødalskolen. Som politiker var han senere med til at lukke Nordgårdskolen. En beslutning han i dag beskriver som et nødvendigt skridt i bestræbelserne på at åbne Gellerup op og lade børnene derfra møde det omgivende samfund.
Man skal bare ikke tro, at problemerne er løst på fem år. Den udvikling, vi har set, er skabt over flere årtier. Vi må være tålmodige.
De 250 nye boliger
I denne uge blev der taget første spadestik til anlæg af 250 nye ejerboliger på et område mellem Gudrunsvej og Ringvejen. De opføres af et privat selskab, Svanen Gruppen, og ses som en del af ”udtyndingen” af Gellerup til den side.
”Jeg kunne personligt godt have tænkt mig, at de boliger havde haft facade ind mod Gellerup. Det er for mig et lidt forkert signal at sende, at de nye boliger ligger nærmest med ryggen til Gellerup. Det kunne jeg godt have tænkt mig anderledes. Men det er meget positivt, at der bliver bygget i den kile.”
Han ser i det hele taget meget positivt på den fysiske omdannelse af området med blandede boligformer og ny vejføring, der bryder Gellerup op i mindre dele, men med veje der lægger op til at køre med lav hastighed.
Bedre rammer for foreningslivet
En vigtig faktor for en udvikling af området mener han er, at foreningslivet tilføres bedre omgivelser. Eksempelvis er et nyt bibliotek på vej, hvori også skabes plads til et beboerhus. Han ser også positivt på et ønske om faciliteter til en ungdomsklub i Gellerup, som unge fra området er kommet med her på Vores Brabrand.
”Fritidslivet har i mange år måttet foregå i mørke kælderlokaler og lignende. Der mangler væresteder og klubber. Det skal vi have gjort noget ved”, siger han og nævner selv ACFC som en meget velfungerende idrætsforening i området.
”Men den anden side af medaljen er jo, at når man kommer i en forening, hvor de fleste er ligesom én selv, så får man ikke udvidet sit netværk. Det kan have den betydning, at man har svært ved at få praktikplads, fordi man ikke kender nogen. Så jeg vil opfordre til, at man som forælder tidligt sørger for, at ens børn kommer ud i foreninger også uden for området.”
Bünyamin Simsek er 47 år, har en voksen søn og bor i det vestlige Aarhus. Han er uddannet bygningskonstruktør, men har haft så forskellige jobs som kabinechef i Sterling og kontorchef i Jobcenter Aarhus Centrum. Han har siddet i byrådet for Venstre siden 2001.
Jyllands-Posten bragte i 2013 dette portræt af Bünyamin Simsek.