For nylig kunne 57-årige Lars Kirk lade sig fejre for 25 års ansættelse på Engdalskolen. Som ansvarlig for både IT og biblioteket har han set digitale medier fylde stadig mere i undervisningen. Men samtidig foretrækker mange elever stadig at læse på ”rigtigt” papir frem for på mobilen eller bærbar computer.
Lars Kirk kom i sin tid som ung lærer til Engdalskolen med et løfte om at blive på skolen i minimum fem år. Og pludselig er der gået 25! I den periode har han været midt i den kolossale udvikling, Folkeskolen har været igennem – og stadig er midt i.
Som it- og læringsvejleder er han med til at integrere digitale medier i undervisningen – og er samtidig som ansvarlig for skolens bibliotek med til at forsvare bogens placering i en hverdag, der bliver mere og mere digital.
”Jeg mener stadig, at vi har brug for den analoge verden. At sidde og bladre og læse i en bog giver for mange elever stadig en stor glæde”, siger Lars Kirk.
Det er hans erfaring, at mange elever i virkeligheden føler sig rigtig godt tilpas med den fysiske bog, som man kan røre ved og bladre i. Og tallene bekræfter, at børn stadig læser ”rigtige” bøger: Biblioteket på Engdalskolen har stadig 20.000 udlån om året.
”Det er helt klassisk: Drengene kan godt li´ fagbøger, mens pigerne er mere til skønlitteratur. Det er klart, at læsningen klinger af, jo ældre de bliver. Vi har bedst tag i de yngre elever.”
Glæde over slidte bøger
Engdalskolen understøtter børnene i at læse så meget som muligt ved blandt andet i stor stil at købe nye bøger ind. Skolen bruger 120.000 kroner om året på indkøb af bøger.
”Vi køber alt det nye! Og vi glæder os over, at rigtig mange af dem bliver godt slidte.”
”Digitale løsninger er jo rigtig nemme at få fat i, men man bliver så let forstyrret, når man læser på en iPhone, og der dukker beskeder op.”
”Eleverne bliver introduceret til e-bogen i 5. klasse. Og nogle elever kommer bagefter og siger, at nu har de læst en e-bog. Må de så godt tage en rigtig bog?”
Skolen samarbejder med Gellerup Bibliotek og sørger for, at alle elever får et lånerkort til lokalområdets bibliotek. Men det er stadig helt afgørende, at skolen har sit eget bibliotek, der er åbent i løbet af hele skoledagen – bortset fra i spisefrikvarteret. Mad og bøger passer dårligt sammen.
”Vi arbejder jo efter det brede dannelsesperspektiv og skal huske at prioritere litteratur, musik og den gode historie i vores skoleverden.”
Skrøbelige it-systemer
Han er ikke den fødte it-mand, men bevægede sig ind i den verden via musikken. Der skulle blandt andet sættes lydkort i computeren, og han blev efterhånden ret ferm til det med computere. Og da skolen så manglede en it-vejleder – ja, så blev det igen Lars Kirk.
Sammen med daværende viceskoleleder Finn Møller lavede han tilbage omkring år 2000 en vision om, hvordan it-systemet i fremtiden skulle se ud på skolen: Trådløst internet og bærbare computere overalt, alle data skulle lagres i ”skyen”, projektorer i alle klasser. Og man skulle kunne printe i farver….
”Det er jo faktisk den plan, vi kører efter i dag. Men vi mangler penge til at sikre en ordentlig drift. Vi er mere afhængige af vores teknikere, end dengang det var tavle, kridt og ordet, der var det centrale i undervisningen. Men det hjælper os, at overbygningselever er blevet så dygtige og selvhjulpne. De kan ofte hjælpe hinanden, når det kniber.”
It-rygsæk til flere og flere
Alle elever skal fra 7. klasse selv medbringe bærbar computer i skolen. Det er blevet en slags ”digitalt penalhus”. Et omdrejningspunkt for alt hvad eleverne arbejder med i skolen. Men har den digitale udvikling så også givet en bedre læring?
”I fag som fysik, kemi og matematik fungerer det efter min mening rigtig godt. Det er straks sværere, når det drejer sig om de fag, hvor man skal se, røre og føle.”
”Men det er fantastisk, at du straks kan dele din opgaveløsning med din lærer på Google Drev og få hurtig feedback. Det ruller bare, og man sidder ikke og venter. Og vi har mini-iPads, hvor eleverne kan lave film eller tage fotos. Der er store gevinster”, siger Lars Kirk.
Han fremhæver desuden den såkaldte it-rygsæk, der hjælper elever, som har svært ved at stave og læse. Over 20 elever på skolen har en it-rygsæk, og stadig flere får den mulighed for med it-hjælpemidler at komme på niveau med deres klassekammerater.
Kollegerne arbejder for meget
10 år som tillidsmand for skolens lærerstab førte ham ind blandt andet gennem lock-out´en i 2013, hvor skolen i over en måned var lukket, og lærerne på grund af konflikten var sendt uden for døren.
”Det er nok de uger, jeg har arbejdet hårdest i hele mit liv. Pludselig var det mig, der var lederen for 62 lærere. Vi var sammen i sorg og glæde, og jeg måtte lytte og hjælpe alle, så godt jeg kunne.”
Som faggruppe kom lærerne ud af konflikten med en ordentlig lussing. Men lokalt blev det hurtigt hverdag igen. Lars Kirk indrømmer gerne, at de arbejdsvilkår, der fulgte for lærerne har været kilde til stor frustration. Men han roser samarbejdet med skoleleder Anders Munthe.
”Anders og jeg mødes ugentligt og har en konstruktiv dialog baseret på gensidig tillid. Vi er ikke altid enige om, hvilken vej vi skal gå, men vi er enige om, hvor vi skal hen. Så må man sluge nogle kameler en gang i mellem, hvis man også vil opnå noget.”
Lars Kirk vurderer, at man på Engdalskolen gradvist har fået løsnet nogle af de mest snærende bånd på arbejdstiden. Han oplever dog stadig, at hans kolleger arbejder alt for meget og blandt andet bruger en stor del af fritiden på forberedelse, fordi reglerne ikke rummer tid nok til forberedelse.
