Ordet bæredygtighed er for mange et lidt luftigt og lige lovlig slidt udtryk. Men for Brabrand-virksomheden zeal betyder det systemiske og konkrete forandringer ude i virksomhederne. Det har zeal travlt med at rådgive om, og det har nu ført til en fordobling af medarbejderstaben fra 3 til 6.
For fem år siden ville virksomhederne have kigget forundret på Xenia Duffy Obel, når hun taler om behovet for at tilpasse virksomheden til en bæredygtig verden. I dag nikker de alvorligt med en snert af bekymring.
”Præmisserne for at drive virksomhed har ændret sig. Dét, der engang ville være blevet betegnet som en sund og fornuftig forretningsmodel bliver i dag udfordret – indefra såvel som udefra,” siger Xenia Duffy Obel, som er adm. direktør i rådgivnings-virksomheden zeal, som har domicil på Sandbjergvej i Brabrand.
”Virksomhedslederne oplever en reel bekymring for, om deres virksomhed kan omstille sig til en ny verden med andre krav, end de tidligere har kendt.”
Ordet ”bæredygtighed” bruges tit i en overfladisk, lidt uklar betydning. Men når Xenia Duffy bruger ordet, er det med et klart ønske om, at virksomhederne ser mere helhedsorienteret på deres virke: Produktionen har ikke bare økonomiske konsekvenser, men også menneskelige og miljømæssige.
Bæredygtighed handler ifølge Xenia Duffy om at se virksomhedens værdiskabelse i en sammenhæng med et større økosystem. For eksempel er økonomisk bæredygtighed kendetegnet ved ikke kun at fokusere på værdi for virksomhedens ejere – men for hele samfundet.
”I virkeligheden hjælper vi ofte virksomhedslederen med at få øje på værdiskabende aktiviteter, virksomheden allerede udfører. For eksempel at man viser social ansvarlighed uden at sætte ord på det,” siger hun.
Fokus på forretningsmodellen
Hun oplever hos mange ledelser en oprigtig interesse for at gentænke virksomhedens virke og værdiskabende aktivitet i en bæredygtig sammenhæng – kombineret med en vis frygt for at blive lukket ude af de nuværende markeder, hvis man ikke gør noget.
Det er stadig kun få virksomheder, der har en sammenhængende bæredygtig strategi, hvor økonomi, mennesker og miljø er indtænkt:
”Vores fokus er at se på forretningsmodellen: Hvad er det for en forretning du har, og hvilke konsekvenser har den på de tre forskellige bundlinjer? Det starter naturligt med en snak om det, virksomheden allerede er god til,” understreger hun.
Gentænker de værdiskabende processer
Virksomheden blev etableret i 1980 af professor i organisationsdesign, Børge Obel, med det formål at hjælpe virksomheder med at organisere sig, så de fik mest muligt ud af ressourcerne. Hans søn Peter – som Xenia Duffy er gift med – overtog virksomheden i 2013, og i den forbindelse blev fokus i højere grad rettet mod digitalisering.
Xenia Duffy var i en årrække ledelsesrådgiver i zeal og overtog i 2020 det ledelsesmæssige ansvar i virksomheden.
Zeal hjælper virksomhederne med at facilitere en proces, hvor ledelsen overvejer og gentænker de centrale værdiskabende processer og ser dem i et nyt lys, hvor økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed er i fokus.
Cigaretskodder og sværte-rester i mursten
Hun nævner Randers Tegl som et eksempel. Her har gentænkningen af virksomhedens forretning ført til en række konkrete forandringer. Først og fremmest fik virksomheden optimeret produktionen og overgik fra fossilt brændsel til biogas.
Dernæst så virksomhedens ledelse på muligheden for at bruge restmaterialer fra andre produktioner i mursten. Det viste sig eksempelvis, at sværte-rester fra trykkerier faktisk betød en øget isoleringsevne. Nu fortsætter eksperimenterne på andre områder, og man har opdaget, at cigaretskodder ligeledes har en positiv effekt:
”Skodderne er jo en kæmpe kilde til mikroplast i naturen, og samtidig har de vist sig at have en isolerende effekt. Det er jo genialt, hvis den løsning kan løse to problemer på én gang.”
Et andet eksempel er en dansk leverandør af autodele, der i en cirkulær økonomi nu også interesserer sig for anvendelsen af de dele, der er gået i stykker. Ved at undersøge værdikæden for genanvendelse af autoskrot opstår der pludselig nye forretningsmæssige muligheder, forklarer Xenia Duffy.
Zeal har til formålet udviklet ”den bæredygtige forretningsmodel”, der fungerer som en skabelon for, at virksomhederne selv kan opdage de mest interessante muligheder hos sig selv. Tankerne og metoderne er samlet i en nyudgivet bog med titlen ”Isbjerget og de bæredygtige bundlinjer”.
En proces med nye muligheder
For mange virksomheder er det en omfattende øvelse, men hun understreger, at det vigtigste er, at man får processen i gang. Hun nævner Zeals eget domicil i en villa på Sandbjergvej med udsigt til Årslev Engsø: I stedet for at bygge nyt har man valgt at ombygge et eksisterende hus ud fra overvejelser om de tre bundlinjer og blandt andet med mest mulig genanvendelse af materialer. Ombygningen gik i gang i 2016 og nærmer sig først nu en færdiggørelse.
”Det vigtigste er nok, at man tager det lidt ad gangen. Det er en proces, hvor der opstår nye muligheder, mens vi arbejder,” forklarer hun.
I øvrigt er villaen på Sandbjergvej nu blevet arbejdssted for yderligere 3 medarbejdere, som Zeal har ansat i bestræbelserne på at opbygge større kapacitet internt i virksomheden.
Forståelse for det lokale økosystem
I øvrigt er tilknytningen til det omgivende samfund et vigtigt element i den måde, Zeal tænker bæredygtighed på. Xenia Duffy nævner et eksempel fra Zeals egen verden:
Virksomheden har fået netop fået trykt første oplag af bogen ”Isbjerget og de bæredygtige bundlinjer” på et mere eller mindre tilfældigt valgt trykkeri. Og så tog et lokalt trykkeri kontakt for at høre om muligheden for at få lægge trykkeopgaver lokalt.
”Det gav naturligvis rigtig god mening. Vi havde bare ikke brugt tid på at undersøge, om vi havde et trykkeri her i Brabrand. Der er rigtig mange fordele ved at samarbejde lokalt og på den måde støtte op om det lokalsamfund, man er en del af.”
Hun tilføjer, at man ved at være engageret lokalt kan styrke forståelsen af det økosystem, man er en del af – og på den måde direkte opleve konsekvenserne på omgivelserne af virksomhedens aktiviteter.
Kortlægger kemiske spildstrømme
Zeal søger løbende partnere i udviklingsarbejdet og har netop indgået et samarbejde med Teknologisk Institut, hvor man i de næste to år vil hjælpe virksomheder med at kortlægge deres rest- og spildstrømme og hjælpe dem med at udvikle nye cirkulære forretningsmodeller på baggrund af analyserne.
”Mens verden råber på nye bæredygtige løsninger, overses de eksisterende ressourcer der allerede ligger i genbrug og genanvendelse af materialer fra andre virksomheders spildstrømme,” skriver Industriens Fond i en omtale af projektet Wastelife, som fonden finansierer.
Xenia Duffy ser frem til at arbejde sammen med kemiingeniører om at finde muligheder for at genanvende spildstrømme i virksomheder. Og hun understreger, at interesserede lokale virksomheder er meget velkomne til at henvende sig og på mere at vide om projektet.
