Vores Brabrand er sammen med Børnenes Aarhus på rundtur til kendte og ukendte steder, hvor børnefamilier kan få en god oplevelse. Det sjette af i alt 10 forslag er Gellerup Skov mellem Silkeborgvej og Sødalskolen.
Tekst: Børnenes Aarhus
En december-weekend med skovtur? Hvorfor så ikke udforske Gellerup Skov der ligger i området mellem Sødalskolen, Silkeborgvej og Ringvejen. Gellerup Skov er ikke byens største, men har man ikke besøgt området før, vil det klart give en mulighed for nye oplevelser.
Sidste gang vi besøgte skoven, gik vi fra Sødalsskolen og op til hjørnet af Silkeborgvej og Ringvejen. Derefter bevægede vi os ned til Åbyhøjgaarden, hvor drengene kunne lege på områdets legepladser, inden turen gik tilbage mod bilen.
Er man i bil er der gode parkerings muligheder ved Sødalsskolen eller City vest.
Om Brabrand i Børnehøjde
Det er efterhånden blevet vinter i Brabrand, men naturen rummer stadig stor skønhed i alle dens nuancer, kinderne bliver dejligt røde og hyggen spreder sig i hjemmene, når varmen skal findes efter en tur udendørs.
Brabrand er et skønt område, hvis den skal stå på udendørs eventyr, der er legepladser, sportsområder og skøn natur. Børnenes Aarhus har gennem de sidste 2 år brugt tid på at udforske jeres dejlige Brabrand, hvorfor vi nu vil dele 10 hotspots i børnehøjde med jer. Hvem ved, måske gemmer der sig noget på listen, som du helt har overset i hverdagens rutiner.
Om Børnenes Aarhus
Børnenes Aarhus er et familiedrevet medie, der sætter fokus på oplevelser og nyheder for børnefamilier i Østjylland. Mediet er stiftet af forældrene Michael og Camilla i 2017 og er drevet på frivilligt plan. Du kan læse mere om Børnenes Aarhus her.
Læs mere på hjemmesiden eller på Facebook
Læs også:
Brabrand i børnehøjde: Langdalen
Brabrand i Børnehøjde 2: Legepladsen ved Hans Broges Have
Brabrand i Børnehøjde 3: Legepladsen ved Væksthuset
Brabrand i børnehøjde 4: Legepladsen Beringsminde
Brabrand i børnehøjde 5: Legepladsen i Søparken