I marts var det præcis 10 år siden, Ejgil Lihn og Frederik Sparvath dannede deres egen virksomhed, Blue Room Production, for at få mere fleksibilitet i arbejdslivet – og den plan holder de fast i. Når vinterkulden bider i kinderne, pakker mindst én af fotograferne kufferten og rejser ud i verden sammen med familien.
Efter en rejse på 34 timer landede Frederik Sparvath, hans kone og to børn nytårsaften i den lille lufthavn nær byen Punta Arenas i bunden af Chile.
Der var ingen taxier, og byen lå 10 kilometer væk. Men en lokal mand stoppede og tilbød dem at køre med. Det var svært at se, hvordan de kunne være i bilen med al deres bagage, men manden insisterede. Og kort efter var de alle stuvet ind i bilen og på vej ind mod byen. Eventyret var begyndt.
Imens familien senere i Punta Arenas pakkede firhjulstrækkeren, der skulle blive deres hjem de kommende uger, tog hans kolleger på arbejde hjemme på Langdalsvej i Brabrand klar til et nyt år og en ny arbejdsuge.
De to ejere af Blue Room Production, Ejgil Lihn og Frederik Sparvath, har indført en kultur i virksomheden, hvor der i januar er mulighed for på skift at rejse ud i verden, mens kollegerne løser opgaverne derhjemme.
”I den her branche svinger arbejdsbelastningen meget over året, og der er en tendens til, at der i januar og februar er mere ro på end resten af året. Jeg har altid hellere villet holde mere fri end have mere i løn, så det passer mig virkelig fint, at vi har kunnet indføre den her ordning” siger Frederik Sparvath.
”Vi prøver at holde fast i fleksibiliteten”
Man må også selv være fleksibel for at kunne få fleksibiliteten. For to år siden var han en måned med familien på Lanzarote, og det faldt akkurat sammen med deadline for en film til en kunde. Så han måtte bruge en uge af tiden på Lanzarote på at gøre filmen færdig.
”Det fungerede også godt. Man kobler jo ikke fuldstændig fra på den måde, men man får skiftet hverdagen ud. Og sammen med vores to små børn var det egentlig en dejlig afvekslende hverdag, hvor der også var plads til sport, surf og pool.”
Året efter var Ejgil på en helt anden type familierejse – til Cuba, hvor alene manglen på internet gjorde adskillelsen mellem arbejde og ferie total.
”Vi prøver at holde fast i den fleksibilitet for alle medarbejdere, også selvom virksomheden er blevet større. Camilla (studio manager i Blue Room, red.) var 10 dage i Indien i den samme periode, hvor jeg var væk. Alle var med på, at det var fint, og at det nok skulle gå.”
Havde brug for mere frihed
Det er præcis 10 år siden, Ejgil og Frederik startede Blue Room Production, blandt andet drevet af ønsket om at få nogle mere fleksible rammer for arbejdslivet. De havde hver især brug for bedre at kunne få dagligdagen til at hænge sammen.
Ejgil havde brug for en bedre sammenhæng med familielivet, mens Frederik var blevet tilbudt at sejle matchrace for et hollandsk hold, men havde brug for at få fri fra sit arbejde til at kunne tage af sted i længere perioder.
De arbejdede i den samme store virksomhed og oplevede begge, at det var svært at få arbejdslivet til at fungere med de andre ønsker.
Frederik havde måttet droppe sin elevplads for at få tid nok til at sejle, men da han på et tidspunkt var hjemme på besøg, tog han forbi sit gamle firma og fik en kop kaffe med sine tidligere kolleger.
På vej hjemad fulgtes han med Ejgil, som fortalte, at han overvejede at starte sin egen virksomhed og spurgte Frederik, om han ville være med?
Både sværere og nemmere
Det var i 2007, og der var finanskrise. Det var ikke et godt tidspunkt at starte en ny virksomhed. Men i slutningen af 2009 blev de enige om at gøre noget ved planerne. 1. januar havde de fundet lokaler, og i marts 2010 startede Ejgil i den nye fælles virksomhed, Blue Room Production. Først med lokaler i Åbyhøj og senere på Langdalsvej i Brabrand.
De to indehavere var fra starten enige om nødvendigheden af at skabe plads til de forskellige behov for frihed. Og i de seneste seks år er det næsten blevet en fast aftale, at de på skift rejser ud i verden i januar.
”Vores virksomhed har især udviklet sig meget de sidste fire år, så det er måske nok blevet lidt sværere nu… men på en måde også nemmere, for nu er vi flere til at dække hinanden ind,” siger Frederik Sparvath.
”Og det er fedt at opleve, hvor meget man kan koble helt fra på sådan en rejse. Vi vil gå langt for at holde fast i konceptet!”
Ad ujævne veje i Patagonien
Da Frederik og familien havde pakket firhjulstrækkeren i Punta Arenas, gik det ad ujævne veje gennem Patagonien, hvor det mange steder ikke var muligt at koble på internettet.
Vejret de første uger var blæsende, koldt og regnfuldt, og til trods for at det var sommer i Sydamerika, sneg temperaturen sig sjældent over 10 grader. I nætter med frost lå de så tæt sammen som overhovedet muligt i forsøget på at holde varmen.
De bevægede sig gradvist nordpå gennem den storslåede, helt rå natur. Undervejs mødte de stort set ingen mennesker og havde det meste af tiden det smukke landskab for sig selv. Ofte kørte de ud for enden af en hullet grusvej og slog lejr for natten.
”Vi er helt vilde med at komme ud på eventyr. På sådan en rejse slapper man ikke af på samme måde, som hvis man holdt en rigtig ferie, men vi elsker at komme ud og opleve noget nyt.”
Det bedste fra to verdener
Selvom børnene kun er tre og fem år, var de også vilde med eventyret. Det blev til en del dagsture, hvor familien om morgen pakkede en rygsæk med madpakker og gik ud for at udforske naturen omkring dem.
”Vi besluttede, at vi hver dag ville køre et par timer. Nogle gange kørte vi også om natten, mens børnene sov. Undervejs hørte vi masser af lydbøger sammen – alle de klassiske børne-eventyr. Det er noget, vi alle fire husker som en stor oplevelse, vi har haft sammen.”
4500 kilometer blev det til, heraf 2500 på grusveje, inden de endte i Santiago, hvor vejret nu var varmt og solrigt, og det var tid til strand og surf.
Hjemme i Brabrand igen skulle familien lige vænne sig til, at vækkeuret ringede om morgenen. Hamsterhjulet drejede igen – men nu var energien der til at holde trit med det. Og familien har allerede nye rejseplaner.
”Det kunne være fedt at tage af sted i endnu længere tid. Men det er nok mest realistisk, at vi må tage det lidt i bidder. Og det er på en måde også fantastisk, at vi på den måde kan have det bedste fra to verdener.”
