Aarhus Kommune har ingen planer om at stille nedrivningerne af boligblokke i Gellerup i bero, mens man venter på en udmelding fra EU-Domstolen om lovgrundlaget for udviklingsplanen. Men Borgmesterens Afdeling vurderer, at en endelig afgørelse kan trække ud til efter 2030.
Vestre Landsret har tidligere på foråret bestemt, at de tilbageværende beboere i de nedrivningsdømte boligblokke ved Dortesvej og Inger Christensens Gade kan blive boende, mens man afventer en kendelse fra EU-Domstolen om lovligheden af den såkaldte ghettolov.
Det fik for nylig Enhedslisten til at kræve, at Aarhus Kommune skal stille alle nedrivninger af almene boliger i bero, indtil EU-Domstolen er kommet med en afgørelse, sandsynligvis i løbet af 2025.
Denne opfordring afviste Aarhus Kommunes Magistrat mandag at følge. Aarhus Byråd skal træffe den endelige afgørelse, men Magistraten anbefaler, at byrådet træffer den samme beslutning. Det sker ud fra et notat fra Borgmesterens Afdeling, hvor juristerne skriver:
“Aarhus Kommune er forpligtet til at overholde gældende lovgivning, uagtet at der rejses retssager. Aarhus Kommune og boligforeningerne kan derfor ikke indstille arbejdet med implementeringen af udviklingsplanerne for Gellerup og Toveshøj henholdsvis Bispehaven, indtil domstolene har talt. Tværtimod har kommunen og boligforeningerne pligt til at fortsætte arbejdet.”
I notatet understreger juristerne, at Aarhus Kommune ikke vil kunne pålægges erstatningsansvar ved at fortsætte gennemførelsen af udviklingsplanerne for de dele af Gellerup, Toveshøj og Bispehaven, der ikke er omfattet af verserende boligretssager.
Omvendt kan de blokke, hvori der fortsat bor beboere til leje, ikke nedrives, før retssagerne er endeligt afgjort, understreges det:
”Det betyder, at byggeriet på den nordlige skolegrund bliver forsinket. Det samme gælder for udviklingen i dele af Karen Blixens Kvarteret og Bispehaven.”
”…på den anden side af 2030…”
I Borgmesterens Afdeling har man gennemgået de mulige forløb af de forskellige retssager, der alle afventer kendelsen fra EU-Domstolen.
Det vurderes, at det ikke kan udelukkes, at Retten i Aarhus vil udsætte afgørelserne yderligere for at afvente Østre Landsrets afgørelser i sager vedrørende Mjølnerparken og Ringparken og en eventuel efterfølgende Højesteretsafgørelse.
”I så fald vil der i værste fald kunne gå op mod fire år fra nu, inden Retten i Aarhus kan fortsætte sin behandling af sagen. Uanset hvem der får medhold ved Retten i Aarhus, kan sagen ankes, og der vil derved påløbe yderligere tid med behandlingen af ankesagen. I værste fald kan vi derfor være på den anden side af 2030, førend der foreligger en endelig afgørelse,” står der i notatet.
Man vurderer altså, at vi kan komme på den anden side af 2030, før retten har talt i de forskellige retssager om lovligheden af nedrivningerne, og at blandt andet opførelsen af det nye Karen Blixen Kvarteret og færdiggørelsen af den nye skole kan blive udsat så længe.
Statsligt erstatningsansvar?
Notatet fra Borgmesterens Afdeling forholder sig ligeledes til muligheden for at søge erstatninger, når sagerne på et tidspunkt er afgjort:
”Hvis domstolene når frem til, at boligforeningernes opsigelse af beboerne har været gyldige, kan det ikke udelukkes, at de beboere, som nægter at fraflytte sine lejemål, kan blive erstatningsansvarlige for de ekstra udgifter, som kommune og boligforeninger har som følge af, at beboerne endnu ikke er fraflyttet,” skriver juristerne i Aarhus Kommune.
De henviser til en sag fra Silkeborg, hvor Vestre Landsret fandt, at en lejer, som ikke ville fraflytte sit gyldigt opsagte lejemål, der skulle renoveres, var erstatningsansvarlig for de ekstra omkostninger, boligforeningen blev påført.
Omvendt mener man ikke, at Aarhus Kommune vil kunne komme i klemme, hvis retssagerne går kommunen imod. Til gengæld kan staten blive erstatnings-ansvarlig, vurderes det:
”Hvis parallelsamfundslovgivningen måtte blive underkendt, vil Aarhus Kommune naturligvis tage afgørelsen til efterretning og indrette sig i henhold hertil. Det er herefter op til staten at handle og sørge for at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Det kan ikke udelukkes, at staten eventuelt vil kunne ifalde erstatningsansvar, hvis overtrædelsen af EU-retten har været tilstrækkeligt kvalificeret.”
Læs også:
Vestre Landsret bremser nedrivninger af boligblokke i Gellerup
Afdelingsbestyrelse opfordrer Brabrand Boligforening til at stoppe nedrivninger
