Mens nedrivningen af tre boligblokke ved Dortesvej i Gellerup er i fuld gang, har Vestre Landsret i løbet af de seneste dage afsagt flere kendelser, der i realiteten blokerer for nedrivning af de resterende fire blokke i mindst et år.
De centrale aktører i omdannelsen af en del af Gellerupparken har de seneste dage modtaget flere dårlige nyheder fra Vestre Landsret i Viborg.
Såvel Brabrand Boligforening, som Aarhus Kommune og A. Enggaard A/S må nu se i øjnene, at hverken byggeriet af den nordlige afdeling af den nye skole eller opførelsen af et nyt kvarter kaldet Karen Blixen Kvarteret kan komme i gang foreløbig.
Beboerne i otte af de 408 lejligheder, Aarhus Kommune ønsker revet ned, gjorde sidste år indsigelse mod Brabrand Boligforenings opsigelse af dem.
Og mandag i denne uge bestemte Vestre Landsret, at retssagerne skal afvente, at EU-Domstolen tager stilling til det grundlæggende spørgsmål, om den såkaldte ghettolov, der ligger til grund for nedrivningsplanerne, diskriminerer beboerne på grund af deres etniske baggrund, hvilket kan være i strid med EU-retten.
Det betyder, at alle ni retssager, som Brabrand Boligforening har anlagt mod beboerne, stilles i bero, indtil EU-Domstolen har talt. Kilder, Vores Brabrand har talt med, vurderer, at det formentlig tidligst sker i begyndelsen af 2025.
Hermed kan beboerne i de ni lejligheder foreløbig blive boende. Og omvendt kan Brabrand Boligforening ikke – så længe der bor lejere – komme i gang med nedrivningen af de fire resterende blokke, sådan som det ellers er besluttet i den helhedsplan, som Aarhus Byråd har vedtaget.
Også sagsanlæg mod Brabrand Boligforening
Faktisk har Vestre Landsret også i sidste uge haft Gellerup på dagsordenen. Der verserer nemlig yderligere to søgsmål, der er anlagt af afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken og flere beboere mod Brabrand Boligforening.
Sagerne går tilbage til afstemningen i 2021, hvor Gellerupparkens beboere skulle tage stilling til den helhedsplan for området, der blandt andet indeholder nedrivning af de syv boligblokke.
Både afdelingsbestyrelsen og flere beboere protesterede mod, at Brabrand Boligforenings bestyrelse havde besluttet, at beslutningen skulle træffes ved en skriftlig og hemmelig urafstemning, selvom beboerne alligevel skulle mødes til et fysisk afdelingsmøde.
Helhedsplanen blev forkastet ved den urafstemning, Brabrand Boligforening alligevel valgte at gennemføre, hvorefter boligforening udnyttede en mulighed i loven til at løfte forslaget op i dens repræsentantskab til endelig godkendelse. Repræsentantskabet godkendte derefter helhedsplanen.
Men afdelingsbestyrelsen og nogle beboere anlagde efterfølgende sag mod boligforeningen for at have trumfet beslutningen om urafstemningen igennem.
Boligretten i Aarhus havde i første omgang afvist sagen, fordi retten ikke mente, at beboerne havde en retlig interesse i at anlægge retssagen. Men den kendelse blev kæret til landsretten, der nu har omgjort Boligrettens afgørelse.
Opfordring til at indstille nedrivninger
Det betyder, at Retten i Aarhus nu skal i gang med at behandle sagen, der undervejs er blevet delt i to: Den ene vedrører lovligheden af selve urafstemningen, og den anden går på den bagvedliggende lovgivning, den såkaldte ghettolov, som afdelingsbestyrelsen i lighed med beboerne i Mjølnerparken i København finder racistisk og dermed ulovlig.
Men som i de otte førnævnte individuelle sager har Vestre Landsret også i disse sager besluttet, at man skal afvente en udmelding fra EU-Domstolen.
Begge afgørelser betyder således, at Brabrand Boligforening er sat i en vanskelig situation: Ønsker boligforeningen at fortsætte nedrivningen af tre af de syv boligblokke, mens man afventer rettens afgørelse vedrørende de øvrige fire blokke.
Så vidt Vores Brabrand erfarer, har en af beboernes advokater, Bjarne Overmark, skrevet til Brabrand Boligforenings advokat med en opfordring til at stoppe nedrivningsarbejdet.
Læs også:
Juridisk tovtrækkeri kan forsinke omdannelse i Gellerup i flere år
