Gellerupparkens afdelingsbestyrelse opfordrer Brabrand Boligforening til at stoppe nedrivningen af boligblokke ved Dortesvej. Beboernes repræsentanter mener, at boligforeningen ellers risikerer at blive stillet økonomisk til ansvar, hvis kommende retsafgørelser går boligforeningen imod.
Vestre Landsret bestemte forleden, at de tilbageværende beboere i de nedrivningsdømte boligblokke ved Dortesvej og Inger Christensens Gade kan blive boende, mens man afventer en kendelse fra EU-Domstolen om lovligheden af den såkaldte ghettolov.
Som Vores Brabrand forleden skrev ventes der at gå op mod et år, før der ventes en afgørelse fra EU-Domstolen, og det danske retssystem herefter kan gå i gang med behandlingen af en række retssager anlagt af Gellerupparkens afdelingsbestyrelse og en række beboere.
I et brev fra beboernes advokat, Bjarne Overmark, opfordrer afdelingsbestyrelsen Brabrand Boligforening til at stoppe den igangværende nedrivning af de tre boligblokke ved Dortesvej, hvor beboerne alle er fraflyttet. Afdelingsbestyrelsen mener, at boligforeningen ellers kan pådrage sig et økonomisk ansvar.
”Brabrand Boligforening har indtil nu ikke villet stoppe deres arbejde med nedrivning af enkelte tomme boligblokke. Det kan blive meget bekosteligt, hvis nedrivningerne ikke stopper på afventning af EU-domstolen. Hvis boligforeningen ikke stopper deres arbejde nu, kan boligforeningen blive erstatningspligtig overfor afdeling 4, Gellerupparken,” skriver afdelingsbestyrelsen i en pressemeddelelse og fortsætter:
”Særligt ansvarspådragende er det, at boligforeningen er vidende om, at den danske lovgivning er så omtvistet, at begge de danske landsretter har besluttet at afvente EU-Domstolen.”
”Ventetiden er en ulempe”
Brabrand Boligforenings direktør Kristian Würtz svarer, at boligforeningen tager rettens afgørelser til efterretning, og at afgørelserne bekræfter, at nedrivningen af de sidste blokke, som det ser ud nu, må afvente, at der er truffet afgørelse i de verserende retssager, hvor enkelte beboere har gjort indsigelse mod boligforeningens opsigelse.
”Overordnet set gælder det uændret, at lovgivningen forpligter boligforeningen til at gennemføre udviklingsplanen,” siger Kristian Würtz.
Direktøren understreger, at langt hovedparten af beboerne i de berørte blokke for længst er blevet genhuset her i Brabrand såvel som andre steder i Aarhus.
”Boligforeningen havde helst set, at vi nu kunne gå videre med de meget omfattende investeringer i udviklingen af vores bydel, som både private investorer og Aarhus Kommune står klar til at foretage. De blokke, som vi afventer at kunne nedrive, skal give plads til byggeriet af en ny folkeskole i bydelen og til i hundrede vis af nye, private boliger og erhvervslokaler til bl.a. detailhandel,” siger Brabrand Boligforenings direktør.
”På den måde er ventetiden en ulempe, ikke alene for boligforeningen og vores beboere, men også for hele bydelen og byen”.
”Ikke-vestlig herkomst” er afgørende
I afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken håber og tror man, at den såkaldte ghettolov i sidste ende vil blive kendt ulovlig.
I første omgang afventer retssystemet en besvarelse af spørgsmål, som Østre Landsret har fremsendt til EU-domstolen vedrørende den danske lovgivnings legitimitet.
Et EU-direktiv fra år 2000 forbyder diskrimination, og dansk lovgivning skal overholde dette direktiv. Derfor ønsker Østre Landsret sagen behandlet i EU-Domstolen, og Vestre Landsret har som tidligere nævnt også besluttet, at videre behandling af sagerne fra Gellerup skal vente på en afgørelse fra EU-Domstolen.
Den danske såkaldte ghettolovgivning fra 2018 opstiller fire kriterier, hvoraf to skal være opfyldt for at lovens drastiske bestemmelser kommer i anvendelse – men kun såfremt mere end halvdelen af beboerne er af såkaldt ikke-vestlig herkomst.
De fire kriterier drejer sig om områdets beskæftigelsesniveau, om uddannelsesniveauet, om kriminalitetsniveauet og om indtægtsniveauet. Men det er den femte bestemmelse om beboernes andel af ikke-vestlig herkomst, der er den afgørende.
”Hvis der i Gellerupparken udelukkende havde boet danskere, født i Danmark og af danske forældre, men ingen af dem var i arbejde, ingen af dem havde nogen uddannelse, alle var kriminelle og alle tjente ingenting, så ville Gellerupparken ikke kunne rammes af den såkaldte ghettolovgivning. Det er alene det faktum, at mere end halvdelen ifølge Danmarks Statistik har ikke-vestlig herkomst, at loven gælder for Gellerupparken,” skriver afdelingsbestyrelsen.
”I denne forbindelse er det ligegyldigt om beboerne har dansk statsborgerskab. Opgørelsen af ikke-vestlig har ikke noget med statsborgerskab at gøre, men med fødested og forældrenes statsborgerskab at gøre. Et dansk statsborgerskab er ikke i sig selv nok.”
Det er dette punkt i den danske lovgivning, afdelingsbestyrelsen finder diskriminerende, og som EU-domstolen nu skal se på. Der kan gå op til et år, før EU-domstolen kommer med et svar.
Læs også:
Vestre Landsret bremser nedrivninger af boligblokke i Gellerup
