Afgørelsens time nærmer sig for den udslidte Jaka-fabrik. Bygningens ejer, A. Enggaard, håber inden længe at få lov til at rive bygningen ned og i stedet opføre et nyt byggeri på grunden. Tirsdag aften fremlagde virksomheden planerne for de lokale grundejere og øvrige beboere.
Der var næsten fuldt hus i Engdalskolens aula, da A. Enggaard A/S tirsdagen aften præsenterede virksomhedens planer for den tidligere Jaka konservesfabrik, der siden 2008 har stået tom og i stigende grad ligner en ruin.
Cirka 70 lokale beboere i Høiriisparken havde sagt ja til at komme og høre om A. Enggaards planer – blandt andet for at høre om de længe lovede fællesfaciliteter for området nu var på vej.
A. Enggaards egen tekniske analyse viser, at betonen og bygningens bærende elementer er så ødelagt af tidens tand, at en nedrivning vil være det eneste rigtige.
I stedet ønsker virksomheden at genopføre en ny bygning med såkaldt ”geometrisk bevaring”, hvor hovedbygningens arkitektoniske træk bevares med de karakteristiske shedtage, tøndehvælvet og de kvadratiske facadeelementer.
I en nyopført bygning vil A. Enggaard indrette cirka 75 boliger målrettet aldersgruppen 50+.
Dertil kommer en række fælles faciliteter på ca. 470 kvadratmeter for alle beboere i området. Der vil blandt andet blive indrettet et stort fælleslokale, krea-rum, tumlerum, et værksted og to gæsteboliger. Yderligere 250 kvadratmeter vil være forbeholdt beboerne i Jaka-bygningen.
Håber på politisk opbakning
”Drømmen var jo at omdanne Jaka-fabrikken til et kulturhus, men I ved alle sammen, at det ikke er lykkedes. Det har været en stor hovedpine for os og sikkert en stor frustration for jer, der bor herude og er nabo til bygningen,” sagde projektudvikler hos A. Enggaard, Lars Thesmer Sørensen, i sin velkomst.
”Vi vil gerne vise jer dette projekt, vi har præsenteret for Aarhus Kommune. Vi håber, at vi kan få politisk opbakning til projektet. Lige nu er man på politisk niveau ved at tage stilling til, om man vil støtte op om vores projekt – og der er det selvfølgelig vigtigt, hvad I som naboer siger til projektet,” sagde han.
A. Enggaard håber, at der i løbet af 2024 kommer en tilladelse til at rive den nuværende bygning ned. Så vil en ny bygning kunne stå færdig om knap tre år.
Kan vælge fællesskabet til
Virksomheden har udviklet konceptet Naboskab 50+, der skal være en bærende model for en genopbygget Jaka-bygning.
“Boligformen skal fremme et højt niveau af fællesskab og skal samtidig være tilpasset individuelle behov,” skriver A. Enggaard i et idéoplæg om byggeriet.
På mødet på Engdalskolen fortalte bystrateg hos A. Enggaard, Camilla Juul Sørensen, at de 75 lejligheder især vil være for folk, der sætter fællesskaber og naboskaber højt – først og fremmest enlige og par uden hjemmeboende børn..
”Det bliver generelt mindre boliger, som er med til at mindske vedligeholdelses-byrden for de mennesker, som typisk flytter fra et parcelhus. Det er vigtigt for os, at man kan opretholde privatlivet, samtidig med at man har mulighed for at kunne vælge hverdagsfællesskabet til,” fortalte hun.
Ønske om at komme videre
Projektudvikler Lars Thesmer Sørensen oplevede, at de lokale beboere på mødet generelt tog positivt imod virksomhedens tanker om at genopbygge bygningen.
”Mit indtryk var, at der over en bred kam var opbakning til det viste projekt. Der er tydeligvis et stort ønske om at komme af med ruinen og komme videre,” sagde Lars Thesmer Sørensen efter mødet.
”Jeg oplevede, også, at de fælleslokaler, der blev præsenteret, ramte mødedeltagernes forventning. Mit indtryk var, at der var tilfredshed med de elementer, der stilles i udsigt.”
Stærkere lokale fællesskaber med en bydelsforening
Til gengæld var der en del debat om A. Enggaards oplæg til en bydelsforening, der skal drives på basis af et årligt kontingent på 25 kr. pr. kvadratmeter. Det kan give hver husejer en årlig udgift på mellem 2500 og 3700 kr. om året, og det fandt en del beboere var for meget. Pengene skal blandt andet finansiere en bylivskoordinator, en bylivsapp, materialer til værkstederne m.m.
”Mødet gik egentlig rigtig godt, lige indtil vi begyndte at snakke økonomi. Vi vil ikke presse noget ned over hovedet på nogen. Det er bare vores erfaring, at de lokale fællesskaber bliver stærkere, når man har en bydelsforening. Vi kan sagtens tilpasse beløbet til de ønsker, der er,” sagde Lars Thesmer Sørensen.
Det gav anledning til utilfredshed hos husejerne, at der opstår en økonomisk ulighed mellem ejere og lejere, fordi områdets lejere i området ikke umiddelbart kommer til at betale mere. Deres bidrag betales i stedet af udlejeren, PKAE.
Desuden var der spørgsmål om befolkningstætheden i området og om den ikke allerede er for høj. Desuden ville beboerne høre om konsekvenserne for trafikken om planerne for flere parkeringspladser.
