Lørdag d. 29. april kan Brabrand Boligforening fejre 75-års jubilæum. Aase Christensen er en af de få, som har været med næsten hele vejen. Med sin familie flyttede hun i 1954 ind i Søvangen, da hendes far fik arbejde på Jaka-fabrikken. Det er næsten 70 år siden, og hun har bestemt ikke tænkt sig at flytte.
Der var åbne marker omkring Søvangen, da Aase Christensen sammen med sine forældre, storesøster og lillesøster i 1954 ankom til de nybyggede boligblokke med den fantastiske udsigt over Brabrand Sø.
Snart 70 år senere bor hun stadig i det velkendte byggeri af gule mursten. Hun har flyttet nogle gange, blandt andet da hun selv blev gift og fik børn – men altid til en anden bolig i Søvangen.
”Mine søskende spørger mig, om jeg da ikke snart skal uden for matriklen. Nej, det skal jeg ikke. Jeg flytter ikke mere, før jeg skal bæres herfra,” siger 79-årige Aase Christensen.
”Her er hyggeligt og lyst. Der er ingen naboer, som generer hinanden, og her er meget stille. Jeg kan ikke en gang høre naboen. Og så bor jeg jo billigt,” siger Aase Christensen.
Skar skinker op på Jaka
Familien kom til fra Odder, da hendes far havde fået arbejde på den netop åbnede Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik A.m.b.A. – i Brabrand især kendt under navnet Jaka.
Han var uddannet slagter og kom fra et pølsemageri i Odder til den nye fabrik i Brabrand. Han holdt dog ikke til akkorden og kulden i kølerummet, hvor slagterne stod og skar skinker op. I stedet blev han ansat som den første vicevært i Søvangen.
Familien Sivertsen var flyttet ind i en af de første blokke, der blev færdig, ved det lille butikstorv længst oppe mod Silkeborgvej. Da faderen blev vicevært, rykkede de ned i et ligeledes nybygget rækkehus på Birgittevej.
Hun blev gift i 1963 og flyttede op i en lejlighed på Annettevej nummer 2, hvor familien boede i masser af år, inden hun i 2006 flyttede de få meter hen ad vejen til det rækkehus, hun har tænkt sig at bo i resten af sit liv.
Stadig færre samles i Klub Søvangen
Det var et spændende og livligt sted, de tre små søstre kom til i 1954. Efterhånden som de 444 boliger blev færdige, flyttede flere og flere ind. Hovedsageligt etnisk danske familier, som glædede sig til at bo i de topmoderne lejligheder med eget toilet og bad.
”Der var så mange unge mennesker i blokkene her og op ad Louisevej. Vi havde det virkelig hyggeligt sammen. Vi var alle sammen ude om aftenen og mødtes på en legeplads med et kæmpe klatrestativ, hvor vi tit sad en masse og snakkede til kl. 23,” husker Aase Christensen.
Og der er stadig hyggeligt i Søvangen. Boligområdet har bevaret nogle samlingssteder, hvor beboerne kan mødes, hvis de har tid og lyst. Klub Søvangen har eksisteret næsten siden starten. Den hed tidligere Seniorklubben Louisevej 30. Her kan man, hvis man er medlem, mødes og spille petanque, billard, pool, dart og bordtennis. Og der er både motionsrum og sauna.
Selvom det kun koster 25 kr. om måneden at benytte de mange tilbud, er det efterhånden småt med fremmødet, fortæller Aase Christensen. Hun er dog selv en af dem, som fortsat hun nyder det lokale fællesskab.
”Om onsdagen er vi en gruppe, som samles og hygger os med kaffe og forskellige spil. Til sommer spiller vi også torsdag aften. Vi har et skur, vi kan bruge. Så laver vi kaffe i klubben og tager den med over.”
Gruppen, som samles i fællesområderne, er gennem årene blev stadig mindre. De fleste holder sig for sig selv hjemme i lejlighederne.
Der kommer dog også grupper af beboere med anden etnisk baggrund en dansk, som bruger fællesområderne til at grille og hygge sig. Det er også hyggeligt, siger Aase Christensen, og alle hilser altid venligt på hinanden.
Uddannet i købmandsbutik hvor Vaskeriet nu ligger
Hun er også en af de lokale beboere, som glæder sig over, at den socialøkonomiske virksomhed Vaskeriet i 2017 kom til Søvangen. Her har udviklingshæmmede fået både meningsfulde jobs og en rigere hverdag. Aase Christensen er en af de beboere i Søvangen, som hurtigt blev fanget ind af fællesskabet.
”Jeg kom bare over for at vaske, og så bød de på kaffe. Jeg kunne slet ikke lade være med at smutte forbi. Jeg dropper lige ind og får en kop kaffe og spørger, om der er noget, jeg kan hjælpe med. Så hjælper jeg med at rulle nogle duge og andre opgaver.”
Hun kører også en gang i mellem med en af de andre frivillige, Pia Fogsgaard Rasmussen, rundt i byen og henter og bringer vasketøj til institutioner og virksomheder.
Da Vaskeriet i 2019 rykkede ind i den tidligere købmandsbutik på det en gang så livlige butikstorv øverst på Louisevej, rykkede Aase med – og da blev ringen på mange måder sluttet.
Hos netop den tidligere købmand kom hun tilbage i 1960´erne i lære, inden hun senere fik job i det daværende Favør supermarked i City Vest.
Gennem årene har hun også arbejdet hos den daværende købmand i Tousparken og i Friis og Moltkes kantine. Og så var hun i ni år ligeledes ansat på Jaka-fabrikken, hvor hendes far kortvarigt arbejdede mange år tidligere.
I 1994, da hun fik job i fabrikkens kantine, havde den skiftet navn til Tulip International A/S. Frem mod 2003, hvor hun stoppede, var det fortsat en stor virksomhed, der dog lukkede fem år senere, i 2008.
Renovering på vej i Søvangen
Aase Christensen kommer stadig godt rundt i lokalområdet. Hun cykler gerne til lokalcentret på Voldbækvej og deltager i aktiviteter der, når tiden ellers er til det.
Hjemme i Søvangen er hun som nævnt stadig aktiv, og hun nyder sit lokalområde, selvom folk ikke blander sig så meget med hinanden som før i tiden.
”Før i tiden kendte jeg jo dem alle sammen, især fordi far var vicevært. Men det gør man jo ikke mere. Vi hilser da på hinanden, men jeg ved ikke, hvor de bor.”
Forude venter en omfattende renovering af alle boliger i Søvangen. Arbejdet begynder senere i 2023, og i 2025 kommer turen til hendes rækkehus på Annettevej.
”Det bliver da noget rod, men boligerne trænger jo til det. Prøv at mærk på den væg der – der er jo ingen isolering i den. Der skal isoleres ydermure og lofter, og vi skal have nye vinduer,” fortæller hun.
