Det er ikke mange, som kan fejre 40 års jubilæum i samme virksomhed – men det kan butikschef Lisbeth Tranberg Nellemann, Matas i City Vest, torsdag d. 1. juli. Trods store forandringer og ændret ejerskab gennem årene er hun stadig lige så engageret, som hvis butikken havde været hendes egen.
Da hun blev udlært ved Matas i Søndergade, fik hun en morter i gave. Det var et symbol på materialistfaget på det tidspunkt. Godt nok stod man ikke direkte og stødte krydderier til pulver, men der var mere fokus på medicin og sygepleje, og man kunne også sagtens blive sendt i kælderen for at blande cremer.
”Dengang havde vi en del med urter og kemikalier at gøre. Man gik selv i kælderen og målte og vejede af og blandede produkterne. Det gør vi jo slet ikke mere,” fortæller 58-årige Lisbeth Tranberg Nellemann, som torsdag har 40 års jubilæum hos Matas i City Vest.
”Der var rigtig mange ting, man skulle kunne i hovedet. Det er der også i dag, men nok på en anden måde. Man skal have viden om rigtig mange ting. Det er nok det, der gør, at jeg stadig brænder for det.”
Hun kunne tidligere blive spurgt om råd til, hvordan 10 kilo æbler kunne anvendes i øl- og vinfremstilling. Og der kommer stadig kunder ind og spørger om alt fra forskellige dårligdomme til, hvad de skal stille op med en plet, de har fået på tøjet.
”Vi kan jo ikke påtage os nogen lægefaglig rolle, så vi spørger altid, om man har været hos lægen, og hvis de har får lægeordineret medicin, skal de altid rådføre sig med lægen. Og under alle omstændigheder må man jo aldrig sige mere, end man kan stå inde for.”
I dag er hun blandt andet meget optaget af helse- og sundhedsområdet, hvor vitaminer og kosttilskud fylder stadig mere på hylderne i Matas.
Ville ikke bytte med en strøgbutik
Hun kom i lære i Matas i Søndergade i 1981 og fortsatte efter sin læretid i den samme butik, inden hun i 1994 blev tilbudt stilling som butikschef i City Vest. Hun var dog lidt skeptisk i starten:
”Jeg troede faktisk ikke, at jeg ville være glad for at være i et butikscenter. Men jeg var klar til at prøve. Og i dag ville jeg ikke for alt i verden bytte med en strøgbutik. Der er et eller andet ved at være her i City Vest. Man kender stort set alle her.”
Der er de jævnlige møder med de andre butikschefer, hvor man diskuterer fælles initiativer. Og desuden er 58-årige Lisbeth Tranberg Nellemann efter nogle års pause igen blevet en del af bestyrelsen for centerforeningen.
Bruger pyt-knappen
Da hun blev en del af Matas, var kæden privatejet, men den blev i 2007 solgt til kapitalkæden CVC Capital Partners, og seks år senere blev den børsnoteret.
Hun har været med hele vejen og oplevede i de første år at have indflydelse på flere områder, end hun har i dag. I takt med, at det ændrede ejerskab slog igennem, blev flere processer bestemt på hovedkontoret i Allerød.
”Der har da været både op- og nedture, men jeg har besluttet mig for at være omstillingsparat og kæmper videre. Man bør jo altid se på, om det er noget, man kan ændre på – og ellers må man trykke på pyt-knappen og komme videre.”
Erfaren medarbejdergruppe
Ud over Lisbeth Tranberg Nellemann har også flere af de øvrige ansatte været en del af butikken i City Vest i en del år. Hun vurderer, at det nok er det fælles mål om at levere den bedst mulige service, der holder dem sammen.
”Det er nok ret få butikker, hvor man har så stor en vedholdenhed som hos os i City Vest. Vi udgør et godt team, hvor alle kan sige deres mening, og så snakker vi om det. Det vigtigste er stadig kundernes oplevelse. Hvis de ikke var her, fik vi ingen løn.”
Hun mærker konstant kravet om at kunne præsentere en flot, opdateret butik og en service, kunderne mærker og er glade for. Hun sammenligner det med at modtage gæster derhjemme. Tingene skal være i orden, og man skal mærke, at man er velkommen.
”Jeg behandler nok i virkeligheden stadig butikken, som om det var det min egen. Vi skal hele tiden sørge for, at den er ren og pæn og opdateret i forhold til den nyeste Matas-avis, der udkommer hver 14. dag.”
“Der må godt blive fejret lidt”
De første mange år blev hun ofte i butikken flere timer efter lukketid for at bringe de sidste ting i orden. Gennem årene har hun dog lært, hvordan man med de timer, der er til rådighed, får det bedst mulige resultat.
Hun glæder sig til jubilæet, der torsdag d. 1. juli kl. 13-17 bliver markeret med en reception i mødelokalerne i City Vest.
”Jeg kan jo næsten ikke forstå, at det er 40 år siden, jeg startede. Er jeg så blevet så gammel? Men jeg synes da, det er en dag, hvor der godt må blive fejret lidt. Der er trods alt ikke så mange på arbejdsmarkedet, der kan fejre 40 års jubilæum.”
