I årene omkring 2016 kom en række tidligere udsendte soldater ud for tragiske hændelser. Hvad har vi lært siden dengang, spørger Veteranhjem Midtjylland ved et arrangement fredag d. 28. april. Her kan du blandt andet høre historien om den nu afdøde Afghanistan-veteran, Signe Aaen Madsen, fortalt af hendes mor.
Signe Aaen Madsen blev begravet d. 16. august 2016. Dagen hvor hun ville være fyldt 26 år.
Hun var et ungt menneske med en positiv indstilling til livet – men skadet efter et halvt år i Afghanistan, af de oplevelser der fyldte i hendes krop. Hun begik selvmord efter en lang periode, hvor hun forsøgte at finde sig til rette i det danske samfund.
”Vi har masser af psykologer og læger der mener, de gør det rigtige. Jeg har ingen anklager mod de mennesker. Mit ønske er, at når vi sender soldater ud til verdens brændpunkter, så har vi også et ubetinget ansvar når de kommer hjem,” siger hendes mor, Gunhild Aaen Madsen.
Hun kan se en sammenhæng mellem sin datters forløb og flere andre veteraners oplevelser, indtil to af dem ligeledes tog deres eget liv i samme periode. De blev kastebold i et system, der ikke kunne rumme dem.
“Det er vigtigt, at man erkender de ting, der er gået galt, så man kan lære af dem,” siger hun og citerer samtidig sin datter, som selv ville have skrevet en bog om forløbet.
Det nåede hun aldrig. I stedet har moderen, som selv er psykoterapeut, givet sin version i bogen ”For Danmark – Den ultimative pris”, der udkom i 2022.
Gunhild Aaen Madsen er blandt oplægsholderne ved et åbent arrangement på Veteranhjem Midtjylland på Edwin Rahrs Vej fredag d. 28. april. Her vil hun sammen med psykologer og veteran-rådgivere se på, om vi har lært noget siden de tragiske forløb i 2016.
Blev ikke forstået og taget alvorligt
Hun fortæller roligt og nøgternt om den tragiske august-dag i 2016. Hun var sammen med sin mand på vej til at besøge deres datter på den psykiatriske afdeling, hvor hun var indskrevet på grund af selvmordstanker.
”Så udskriver de hende, og hun tager sit eget liv, mens hun stadig er på sygehuset. Den korte indlæggelse havde gjort hende hjemløs. Af journalerne fra sygehuset ses en uklar kommunikation mellem Signe, sygehuset og veteranhjemmet, hvor hun boede, som gjorde, at hun ikke troede, at hun kunne komme tilbage til veteranhjemmet efter sin udskrivelse. Jeg tror, at hun oplevede sin situation som håbløs”.
Forud var gået et langt forløb hvor Signe Aaen Madsen havde søgt hjælp til at komme i gang med tilværelsen igen efter udsendelsen til Afghanistan. Hun kom hjem med et traume som så mange andre soldater – og oplevede ikke at blive forstået og taget alvorligt.
Signe blev aldrig udredt for PTSD eller behandlet for sit traume. I stedet søgte behandlerne svar i andre diagnoser, bl.a. borderline og bipolar lidelse. Og senere, under den skæbnesvangre indlæggelse i sommeren 2016, blev hun diagnostiseret som misbruger, efter da hun havde fortalt, at hun havde røget noget hash i frygt for indlæggelsen.
Blev afvist af sin egen ledelse
TV2 Østjyllands dokumentar fra 2015, “Krigen i kroppen”, viser en ung kvinde, som er overbevist om, at hun kan få samling på sit liv igen. Hun fortæller, hvordan hun prøver at komme i gang med tilværelsen efter sin udsendelse.
”Tingene var begyndt at falde på plads for hende – men vejen til at bygge sit liv op var meget længere, end hun har tid til. Og ingen hjalp hende,” siger Gunhild Aaen Madsen i dag.
Datteren beskriver i dokumentaren blandt andet med stor klarhed den situation, der medførte de største følgevirkninger for hende:
“Så oplevede jeg på et tidspunkt, at en af de her afghanske soldater, var nærgående. Jeg gik ind til min chef … Men den reaktion vi fik var, at vi skulle op på hesten igen… Det var den her følelse af, ikke at kunne være tryg, der gjorde, at jeg fik de ar på sjælen som jeg gjorde”.
Fire år efter sin udsendelse til Afghanistan kæmpede Signe Aaen Madsen stadig med de ar på sjælen, hun fik med hjem fra krigen.
Gunhild Aaen Madsen beskriver i bogen ”For Danmark den ultimative pris”, hvordan mange forskellige elementer gjorde det svært for hendes datter at få styr på sit liv. Blandt andet udløb den økonomiske hjælp, hun har fået af det offentlige, og hun knoklede i tre forskellige jobs for at skaffe penge at leve for.
Undervejs led hun flere nederlag. Blandt andet fik hun afvist den arbejdsskadesag, hun havde indleveret til myndighederne. Og hen over sommeren 2016 fik hun det dårligere og bliver indlagt igen.
I journalen har Gunhild Aaen Madsen kunnet læse om de ting, der for alvor gjorde det svært for datteren, blandt andet at hun havde svært ved at få styr på sit sociale liv.
”Vi troede, at hun var i behandling for PTSD i de 3 måneder, hvor hun gik på Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri. Men det viste sig, at de i stedet havde været optaget af at udrede hende for de personlighedsforstyrrelser, man mente hun led af. Da Signe efterfølgende blev indlagt, forsvandt hendes traume helt. Det er helt utroligt, at man gav hende ect-behandling (elektrochok, red.) uden først at lytte til hendes historie.”
Kastebolde i systemet
Gunhild Aaen Madsen ser en række fællestræk mellem de tragiske dødsfald blandt tidligere udsendte soldater i årene omkring 2016:
”De var blevet kastebolde i systemet. De gik ind og ud af psykiatrien, men ingen så dem, som de mennesker de var, og hvilken behandling de havde brug for,” siger hun:
”Det skal ikke være rigtigt, at de hårdt ramte mennesker, som har været udsendt for Danmark, skal passe ned i de kasser, som systemet har skabt. Man er nødt til at have soldaten i centrum.”
Ud over Gunhild Aaen Madsen deltager psykolog Carl Albertsen, opsøgende rådgiver Frank Friis, rådgiver Anne Jakobsen fra Veterancenteret og psykolog Bo Søndergaard Jensen, Enhed for veteraner, AUH Skejby Psykiatrien, i arrangementet på Veteranhjem Midtjylland, Edwin Rahrs vej 61.
Veteraner, pårørende og andre interesserede er velkomne til at deltage i mødet fredag d. 28. april kl. 16.00-18.15 med efterfølgende spisning. Man kan tilmelde sig via email tanja.vhm@veteranhjem.dk eller på tlf. 20 14 99 01. Bestilling af mad til 50,- kan betales på MobilePay 42581.
