Den danske Grundlov blev onsdag fejret i Brabrand Søpark, hvor teaterleder på Svalegangen Per Smedegaard holdt grundlovstalen. Her talte han om FN´s 17 verdensmål, og hvad vi hver især kan gøre for at få målene til at blive til virkelighed. Her får du hele Per Smedegaards tale.
“Kære Allesammen.
Glædelig grundlovsdag.
Tusind tak for invitationen, til at tale her i dag, til denne vores lands helt store festdag. Jeg føler mig beæret, af flere årsager.
Dels fordi vi i dag har folketingsvalg, og vi kan udføre den grundlovssikrede ret til medbestemmelse. Dels fordi vi i dag fejrer den grundlov der sikrer alle i Danmark, har lige rettigheder uanset køn, alder, seksualitet eller religion. Men selvfølgelig også fordi jeg tager invitationen som et udtryk for at det arbejde jeg og Teatret Svalegangen har gjort de sidste par år også ses i et demokratisk lys.
Teatret Svalegangens mission er ”at sætte tiden tanker og følelser i bevægelse”. Men hvilke tanker er det jeg gerne vil sætte i bevægelse her i dag? Jeg har ikke lyst til i dag at slå et slag for hverken den ene eller den anden side af det politiske spektrum. Dels fordi jeg uanset udfaldet af dagen valg, priser mig lykkelig for at leve i et demokrati. Det tænker jeg at i alle her på udfasningen af valgkampen, har fået nok af.
Jeg vil gerne, med begge fødder solidt plantet i grundloven, og den danske muld løfte blikket og ser ud mod tiden globale tanker og følelser. Jeg vil gerne slå et slag for FN`s verdensmål, som ramme, for en fælles global bæredygtig omstilling.
Ikke kun fordi jeg er klimatosset, selvom at det prædikat helt sikkert kan hæftes på mig. Men fordi Verdensmålene, tilbyder et helheds eftersyn af den verden vi har bygget op.
Jeg tænker at vi borgere i disse år hvor national staterne lukker sig om sig selv. Hvor de politiske diskurser, bliver mere og mere polariserede. Må samle os og holde verdens ledere op på at de på et tidspunkt har defineret et fælles udgangspunkt.
For Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.
De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber.
Den nye dagsorden anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.
Et fælles udgangspunkt der kræver at vi skaber handling.
For skal dette lykkes kræver det at vi alle selv er med, som enkeltindivider, eller i fællesskaber, som det eller dem der skaber handling. På Teatret Svalegangen har vi valgt at lave projektet UNITED CHANGE. Ambitionen med UNITED CHANGE er at skabe et kæmpe event i hele midtbyen, der udforsker hvordan udvalgte verdensmål kan blive omsat til scenekunst der opfordrer til handlinger.
De næste fire år vil vi bruge Verdensmålene som ramme, og forsøge at se nye muligheder via kunsten, fordi vi tror at kunst indeholder en kapital af viden, erfaring, innovativ kraft, visioner og fantasi, som kan føre til handling i kampen for vores fælles klode. For der er brug for handling, især i relation til klimaet.
Som Sir David Attenbourgh, sagde ved lanceringen af hans seneste udsendelsesrække: OUR PLANET.
”Vi står overfor en menneskeskabt katastrofe i en global skala. Det lyder skræmmende, men Videnskaben fortæller os, at har vi ikke taget dramatiske midler i brug inden for de næste ti år, kan naturen lide uoprettelig skade og vores samfund som vi kender det vil bryde sammen.”
Attenbourgh fortsætter:
Der har været fem større masseudslettelses-hændelser i planetens historie. Hændelser skabt af forandringer så alvorlige, at mange arter simpelthen ikke kan tilpasse sig, hurtigt nok og altså … dør.
Lige nu er vi i midt i jorden sjette verdensomspændende masseudslettelse, en masseudslettelse lige så stor og altudslettende som den der fjernede dinosauren. Det er næsten udenfor vores fatteevne, mens vi fortsætter med vores normale liv, at resten af livet på jorden oplever en ødelæggelse, på størrelsen af den der blev skabt af kolossale astroiders kollisioner med jordkloden i fortiden.
Men overvej disse facts:
96 % af den masse der i dag, er af pattedyr på jorden er os, menneskene og de dyr vi har i vores hushold.
Kun 4 procent er, alt andet, elefanter, tiger, flagermus.
Den indvirkning vores overpopulation og vores overforbrug udgør lige nu truer, direkte vores egen fremtid.
Naturen bestemt engang hvordan vi overlevede, nu beslutter vi om, og hvordan naturen overlever.
FN`s tidligere generalsekretær Ban Ki Mun, har udtalt.
”Vi er den første generation, der har muligheden for at afskaffe sult, og den sidste der har muligheden for at bremse de menneskeskabte klimaforandringer.”
Men hvad gør vi så: hvordan hindrer vi at dette næsten uoverstigelige udfordringskompleks, ikke bare får os til at udvikle handlingsapati / handlings lammelse. Hvordan bevarer vi håbet? Jeg tror vi alle sammen må gøre det vi hver især kan:
Jeg vil kæmpe for at vi med kunsten, kan skabe andre narrativer, andre fortællinger, der ikke bare understreger vigtigheden, men også skaber håb, giver os evnen til at se mulighederne, tilbage. Vi må i fællesskab vække det engagement, det håb, der er forudsætningen for handling. For der er håb:
Attenborough bruger blåhvalen som eksempel.
”Blåhvalen var ved at uddø for 30 år siden, men en fælles global indsats har gjort at de fleste bestande er ved at reetablere sig. Vi forstod hvor vigtige de var, for havet, for fiskene, for hele økosystemet, og derved, for os selv.”
Men også herhjemme har handlinger givet resultater. Dedikerede lystfiskeres kæmpe store indsats i deres fritid har gjort at havørreder og laks igen yngler og er selvreproducerende i mange af vores vandløb. Jægere og landbrug arbejder i dag i fællesskab for at markvildt som harer og agerhøns igen går frem.
Det vi gør for disse udvalgte arter, det må vi gøre for hele økosystemet, og det er en kæmpe kommunikations udfordring, lige så meget som det er en videnskabelig udfordring.
For der er også sket fremskridt, og der er også grund til optimisme. På en lang række områder var alting rent faktisk ikke bedre i gamle dage.
Modsat hvad mange tror, er der opnået betydelige fremskridt, også for menneskeheden de sidste 20 år. Siden 1990 er fattigdommen i verden faldet med næsten 75%, ni ud af ti børn i udviklingslandene indskrives i dag i skole, og dobbelt så mange børn overlever deres fem års fødselsdag.
To milliarder mennesker har fået adgang til forbedret drikkevand, og millioner af menneskeliv er blevet reddet på grund af bedre forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme som malaria, tuberkulose og HIV/AIDS. De ny verdensmål vil færdiggøre 2015-målene og gå endnu længere.
De vil én gang for alle udrydde fattigdom og sult i verden, og de vil i langt højere grad fokusere på bæredygtighed. Alle, også i de lande der ikke er så heldige at have grundlovssikrede rettigheder, har ret til et værdigt liv, og vi har i dag den fornødne viden, teknologi og ressourcer til at gøre det muligt.
Mit håb er at vi begynder at se Menneskeheden som del af en meget større cyklus, så disse fremskridt kommer til at gælde og være bæredygtige for hele de økosystem som vores adfærd er bestemmende for. For vi bliver nødt til at kigge der hen hvor håbet er.
Jeg er naturligvis ikke blind for, at hvis der skal ske en bæredygtig omstilling, skal det økonomiske ben med. People, planet, profit – siger en teori er de tre faktor der skal til for at man kan skabe bæredygtig fremtid. At reel forandring kan og skal være drevet at det er muligt at lave forretning på det.
Men økonomien, må alene være et værktøj, ikke et mål i sig selv. Ellers ender det med at vi som de fleste politikere i denne valgkamp er kommet til, at vi forveksler værdi med økonomi. Vi må som samfund holde op med at forveksle økonomi med værdi.
Faktisk tror jeg også, vi får mest ud af det hvis vi primært fokuserer på hvad vi selv kan gøre. Som enkelt individ, som borgere, såvel her i Brabrand, som i Aarhus og i et nationalt og globalt perspektiv. Det forpligter også mere, end at gøre det nemmeste, tale om hvad ”de andre ikke gør”!
Det 11. Verdensmål handler om at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund. Vigtigst står her i mine øjne individets eget valg, som driver for forandring.
For mig er nok ikke overraskende, en af søjlerne, kunsten og kulturen. Kunsten er kernevelfærd, for fortællingerne, er en del af vores allesammen fælles grundlag.
Vi må nemlig, alle gøre hvad vi kan. Derfor står jeg her i dag og taler for en bæredygtig fremtid.
Jeg tænker faktisk at skulle afslutte denne tale med et lille ønske. En bøn: Mit ønske er at alle her går hjem og googler FN`s 17 verdensmål, og beslutter hvilket verdensmål i personligt forbinder jer til: Det kunne være Stop sult, Klimaindsatsen, eller bæredygtig Energi. For derfor at beslutte jer for helt konkret hvad i selv vil gøre for at skabe en forandring.
I så fald vil jeg glæde mig endnu mere over såvel, grundlovsdag, som valgdagen. Hvis det blev til dagen for et personligt valg i forhold til FN`s 17 verdensmål. Så vi i fællesskab, kan genvinde håbet og skabe en bedre verden !
Kære alle sammen, glædelig grundlovsdag.
Glædelig valgdag!
Tak for ordet!
