Vi er på vej ind i en vinter med risiko for nye betydelige oversvømmelser omkring Brabrand Sø. Sådan lød det fra chefen for Natur og Miljø i Aarhus Kommune, Simon Grünfeld, da Gellerup Bibliotek tirsdag aften for fulde huse holdt samtalesalon om de lokale vandstigninger i Brabrand.
”Vi har ret travlt. Det er en brændende platform, vi står på!”
Det sagde rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, blandt andet, da Gellerup Bibliotek tirsdag aften inviterede til samtalesalon om, hvordan vi undgår oversvømmelser som dem, vi så sidste år omkring Brabrand Sø. Her var vandstanden i en lang periode cirka halvanden meter højere end normalt.
”Vi troede, at det, vi så sidste år, var en 200 års-hændelse, men nu ser det ud til at det kan blive en ret jævnlig hændelse. Og det er vi bare ikke klar til endnu,” sagde rådmanden.
Chefen for Natur og Miljø i Aarhus Kommune, Simon Grünfeld, tegnede med hænderne billedet op for de mange tilhørere til det udsolgte arrangement:
”Forestil jer et kæmpe opland og en masse vand, der samles og skal igennem et meget lille vandløb,” sagde Simon Grünfeld.
Brabrand Sø samler vandet fra store dele af Østjylland, der via især Aarhus Å og Lyngbygård Å fosser ind i Brabrand Sø, når det har regnet meget.
I tidernes morgen kunne vandet let komme ud i havet via fjorden, der gik helt ind til Skibby. I dag skal vandet videre via Aarhus Å, der ind gennem byen kun er en smal kanal.
”Når det regner gennem længere tid, som vi så sidste vinter, så er jorden gennemvædet af vand, alle magasiner og alle dræn er fyldt, og så bliver det på overfladen – og når søen og vandløbene er fyldt, oversvømmer det Brabrandstien, kolonihaverne og de andre områder omkring søen,” forklarede Simon Grünfeld.
Og faktisk var det ved at gå helt galt i begyndelsen af januar, fortalte han. Vi var i forvejen igennem tre 20 års-hændelser og en 50 års-hændelse – og nu stod vi foran en 200 års-hændelse: 3. januar var der krisemøde i beredskabet i Aarhus. 100 mm regn var på vej.
”Da havde vi allerede oversvømmelse over det hele. Hvis de 100 mm var kommet, havde vi haft en situation, vi aldrig havde haft før i Aarhus eller i hele Danmark for den sags skyld. Hvis I husker de billeder, I så fra Esbjerg og Vejle for nylig – så var det meget mere end det. Vi ville ha´ fået store oversvømmelser i midtbyen. Og jeg tør slet ikke fortælle jer, hvordan Brabrand Sø havde set ud – og de huse, der ligger tættest på søen.”
Men så faldt nedbøren heldigvis som sne, og så gik det ikke helt så galt denne gang.
”De kedelige udsigter”
Det er den type kombinerede hændelser af vedvarende regn, skybrud og en stormflod, der presser sig på, der kan holde Simon Grünfeld søvnløs om natten. Det vil gå hårdt ud over arealerne omkring Brabrand Sø – men det vil også gå ud over Aarhus midtby, pointerer han.
Og så står vi her, i slutningen af oktober. Og udsigterne er ikke gode, fortalte Simon Grünfeld:
”Det vi ser ind i nu, er at grundvandet, der definerer hvor fyldte vores magasiner er, står mellem en halv og en hel meter højere end normalt. Mange steder står vandet lige under jordoverfladen, hvis du stikker en spade i jorden i haven. Så hvis vi får en vinter ligesom sidste år, kan det blive det værre end sidste år for jer omkring Brabrand Sø. Det er de kedelige udsigter,” sagde han og kiggede rundt i bibliotekslokalet.
Maden kan bremse 1 mio. kubikmeter vand
Og hvad gør vi så ved det, lød spørgsmålet fra Peter Jørgensen, som ledede aftenens debat.
”Der er en masse, man kan gøre på den lange bane. Heldigvis har vi lige fået byrådets godkendelse af en klimatilpasningsplan, der peger på 12 indsatser, hvor vi kan gøre noget,” svarede Simon Grünfeld.
”En af de bedste indsatser for jer ved Brabrand Sø er at få bremset vandet, inden det når ned til søerne. Og der har vi et ret lovende projekt i Maden ved Lyngbygård Å. Der kan vi bremse over 1 million kubikmeter vand i særligt kritiske situationer, som den jeg snakkede om d. 3. januar.”
”Så vil vi kunne sikre os mod massive oversvømmelser omkring Brabrand Sø og inde i byen.”
Det gav flere kritiske kommentarer fra det tætpakkede bibliotekslokale:
Hvis man regner lidt på det, svarer det til, hvad der løber gennem Aarhus Å i løbet af et døgn. Så det hjælper os ikke i ret lang tid?
”Det giver os 1-3 dage ekstra. Det vigtigste i det her er at vinde tid. Tid er den afgørende faktor. Vi har et meget effektivt system, hvor vi her i vinter pumpede 22.000 liter i sekundet ud nede ved Dokk 1,” lød svaret fra Simon Grünfeld.
”Hvad skal der til for at gennemføre projektet ved Maden?
”Vi håber, at jordejerne i området frivilligt vil acceptere projektet. Problemet er, hvis nogle ganske få ikke vil være med. Så må vi spørge byrådet, hvad vi så skal gøre – når vi nu er så heldige at vi har et område, hvor vi kan tilbageholde så meget vand.”
Kan man ikke få flere pumper sat op ved Dokk 1, så man kan pumpe mere vand ud mellem skybruddene?
”Pumperne bruges, når man lukker slusen ved stormflod for at sikre, at vi kan få vandet ud. Men hvis vi ved, at der kommer en stormflod, sænker vi på forhånd vandstanden i Aarhus Å så meget, vi kan.
Kan det ikke betale sig at rense Aarhus Å? Som aktive i roklubben oplever vi, at åen er blevet en del smallere de seneste år?
”Det er det smalleste sted på hele strækningen, der er afgørende. Det er derfor det smalle område i midtbyen der afgør, hvor meget vand der kan løbe igennem. Så hvis man skulle lave noget af betydning, skulle man lave en meget bred vandboulevard, der hvor Åboulevarden ligger i dag. Det nytter ikke at rense åen op.”
Lav lokale vand-laug
Landskabsarkitekt Kristine Holten-Andersen fortalte undervejs om konsekvenserne af de store mængder vand, vi har set de seneste år og viste blandt andet en video optaget på Bjerringsvej og Hejredalsvej under et af de store regnskyl, hvor vejene nærmest var omdannet til floder.
Det kan ikke nytte noget at ignorere de stigende mængder vand, konstaterede hun. I stedet må vi tilpasse os i fællesskab, lokalt hvor vi bor – og for eksempel etablere lokale vand-laug.
”Der er forskellige ting, vi kan gøre. For eksempel kan vi bruge vores haver til at forsinke noget vand – og lave små søer i stedet for hække,” foreslog hun.
Ud over samtalerne ved bordene var der mange kommentarer og spørgsmål til udviklingen de seneste år.
”Vores udfordring er akut”
Blandt andet nævnte én de omfattende byggerier i den sydøstlige del af Gellerup de seneste år. Som beboer længere nede ad bakken mod Brabrand Sø oplever han, at mængden af fossende regnvand nordfra de seneste år er blevet betydeligt større, fordi flere fliser og mere asfalt forhindrer, at regnvandet kan sive væk.
Rådmand Nicolaj Bang svarede, at det for Teknik og Miljø nu er vigtigt at indarbejde grønne kiler og regnvandsbassiner i byudviklingen. Desuden kan træsorter som for eksempel birk opsuge op til 800 liter vand i døgnet.
”Hele øvelsen er at anerkende, at vi altså bor i et morænelandskab, hvor vandet var her først. Nu har vi i hundredevis af år arbejdet mod vandet. Nu skal vi til at arbejde med vandet. Desværre er de her ting jo noget, der tager lidt tid – og vores udfordring er temmelig akut,” sagde Nicolaj Bang.
