Tallene er skræmmende: Næsten 5000 gange har medlemmer af fire stærkt kriminelle familier i Gellerup-området været mistænkt eller sigtet for kriminalitet. Nu sætter Aarhus Kommune massivt ind for at få stoppet den slægtsbaserede kriminalitet med ny specialenhed i Gellerup.
”Problemet er, at nogle børn fødes ind i familier, som er voldsomt kriminelle. Hvor kriminalitet er omdrejningspunktet for alt i familien. Hvis det som barn er ens virkelighed, sker der let det, at man selv bliver kriminel. Det vil vi gerne undgå.”
Det siger Anders Winnerskjold, som netop har overtaget borgmesterposten i Aarhus – men før det som rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse stod bag en ændret og mere specialiseret kriminalitets-bekæmpelse.
Det har blandt andet betydet, at Sociale Forhold og Beskæftigelse i løbet af sommeren har etableret en ny enhed med 35 ansatte i Aarhus Kommunes kontorhus Blixens i Gellerup med ansvar for kriminelle unge og kriminalpræventive indsatser.
Med flytningen er afdelingen rykket tæt på Familiecentret og Lokalpolitiet i Aarhus Vest, der også har til huse i Blixens. Anders Winnerskjold ser frem til, at samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi nu bliver endnu tættere.
”Det er et forsøg på at specialisere vores indsats til bekæmpelse af kriminalitet. Det sker i en erkendelse af, at der bliver lavet mange gode ting – og at der er nogle områder, hvor vi åbenlyst ikke lykkes. Blandt andet over for nogle af de meget kriminelle familier, som vi bruger rigtig mange penge på, men alligevel ikke er lykkedes med at stække. Det vil vi forsøge på at gøre noget ved,” siger Anders Winnerskjold.
Der er tale om indsatser mod kriminalitet, som går i arv fra generation til generation, hvor enkeltfamilier fylder massivt i både politiets sigtelsestal og de kommunale udgifter.
Sigtet eller mistænkt i 4902 sager
Han lægger ikke skjul på, at han personligt er rystet over de voldsomme tal, der er kommet frem via et omfattende analysearbejde på tværs af Aarhus Kommune og Østjyllands Politi.
Blandt andet har man i analysen identificeret fire familier, hvor kriminalitet gennem generationer har været et centralt element – og hvor et stort antal familiemedlemmer i adskillige generationer har været dybt involverede i ulovlige aktiviteter. Såkaldt slægtsbaseret kriminalitet.
Berlingske har tidligere via en aktindsigt fået fat i tallene, der viste, at de samlet set knap 100 personer i de fire familier har været sigtet eller mistænkt i 4902 forskellige sager.
Én af familierne har tidligere været beskrevet i medierne i som eksempel på de enorme samfundsmæssige ressourcer, der anvendes for at forsøge at holde unge familiemedlemmer ude af kriminalitet:
Familien har gennem en årrække været udsat for hele 181 underretninger, 91 anbringelser og 41 forebyggende foranstaltninger – til et samlet beløb på 64.108.002 kr.
”De tal synes jeg lyder sindssygt vildt – og de tyder på, at der er noget i vores velfærdssamfund, der ikke har virket,” siger Anders Winnerskjold.
Han tilføjer, at de fire nævnte familier træder særligt frem i i analysen – men at der er flere end de fire. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvor mange det drejer sig om.
”Det der kendetegner de her familier, er at politiet bruger enorme mængder ressourcer på dem – men også vi i kommunen bruger absurd mange ressourcer på de samme familier. Og set fra min stol virker det, som om de her familier åbenlyst er ligeglade.”
Han erkender, at der næppe er en hurtig løsning på problemet. Men foreløbig sætter Aarhus Kommune ind på flere forskellige fronter.
Tidlig forebyggende indsats for børn
Han har i datamaterialet lagt mærke til det store antal sigtelser til børn under 15 år i de fire familier. 227 sigtelser er det blevet til gennem årene.
”Det er jo voldsomt mange sigtelser mod børn i de her familier. Antallet fortæller om en helt central problemstilling – at børn af kriminelle også selv har let ved at komme ind i kriminalitet. Vi vil gerne sætte ind tidligt – eventuelt helt ned til 8-årsalderen hvis det er nødvendigt.”
Derfor har Aarhus Kommune igangsat initiativet Knæk Kurven, der er en tidlig, forebyggende indsats målrettet børn i alderen 8 til 15 år. Med en datadrevet tilgang kan man identificere familier tidligt og målrette en lang række indsatser som for eksempel støtte i skolen, fritidsjob, behandlings- og sociale indsatser.
Med Knæk Kurven er Aarhus Kommune en af de første kommuner i landet, der nu kan lave en specialiseret indsats, som skal forebygge, at børn, der vokser op i kriminelle miljøer, ikke selv ender som kriminelle.
Indsatsen er startet op efter sommerferien 2024, og en indledende screening viser, at der potentielt kan være 60-90 børn og unge i målgruppen for indsatsen. Heraf er der igangsat indsats over for 29 børn og unge.
Udvidet bande-exit
Et helt centralt element i den nye samlede indsats er, at Aarhus Kommune nu har fået mulighed for at dele data med politiet. Det giver en helt anden indsigt, end man har haft før, forklarer Anders Winnerskjold.
”Det er et meget væsentligt element. Vi kan ikke gøre det her uden politiet – og omvendt. Vi er i høj grad fælles om indsatsen. Vi er i Aarhus de første, der har den her viden og handler på det. Det er vores mål at udvikle nyskabende indsatser, som andre kommuner kan lade sig inspirere af.”
Blandt andet er Bandeexit et tilbud til enkeltpersoner, som er en del af organiseret kriminalitet. Indsatsen udvides, så den også er målrettet personer i miljøet omkring den enkelte borger. På den måde bliver vedkommende ikke isoleret ved at træde ud af kriminaliteten, idet hele familier kan hjælpes til flytning og et nyt liv. Der er lige nu otte personer i bande-exit-forløb.
Straks-aktivering af kriminelle
TOP100 er et screeningsværktøj i det kriminalpræventive arbejde, som gør det muligt at spotte kriminelle, som tidligere gik under kommunens radar. Der er ofte tale om mænd i alderen 20-30 år, som har en lang historik indenfor det kriminelle miljø med alvorlige sigtelser i bagagen, for eksempel salg af euforiserende stoffer, personfarlig vold, mm. – og som samtidig har fået kommunale ydelser som for eksempel kontanthjælp.
Borgeren forpligter sig til at fravælge kriminalitet. Overholdes dette ikke, kan der blive tale om skærpede sanktioner, for eksempel i form af træk i økonomiske ydelser.
”Hvis vi har en mistanke om, at personen stadig er kriminelt aktiv, vil vi kunne sætte straks-aktivering i gang. Så skal møde op til det pågældende job kl. 8-16 – ellers får du ikke dine penge,” forklarer Anders Winnerskjold.
”Jeg kan ikke beslutte, at personen skal stoppe sin kriminelle løbebane – men jeg kan sørge for, at kommunen i det mindste ikke samtidig udbetale offentlige ydelser til personen.”
Læs også:
Ungesporet åbnet i Gellerup: Her kan de unge komme ind direkte fra gaden