Det blev en trist søndag for Brabrand IF Fodbold, da klubbens to andethold for både kvinder og mænd rykkede en række ned. Kvinderne i jyllandsserien kæmpede bragt i Arden mod IF Dannebrog, hvor det dog blev et nederlag på 3-7. Holdet skulle have vundet for at have en chance for “overlevelse”. Beyza Øzer og Narin Arslan var blandt målscorerne for Brabrand. Arkivfoto: Henrik Andersen
Mændene i serie 1 sluttede af med at spille 1-1 på udebane mod Galten, hvor Brabrand kom foran midt i første halvleg, mens Galten udlignede efter en times spil. Brabrand IF var på forhånd rykket ned, og det skete sammen med “naboerne” på den anden side af søen, Stavtrup IF, der sluttede næstsidst.
I samme serie 1-række sluttede Gellerup-holdet ACFC af med en storsejr på 6-1 over Stavtrup IF på hjemmebanen Arena Vest. ACFC førte med hele 4-0 ved halvleg og sejren kom aldrig i fare. Men da holdet i de seneste weekender tabte til de to øvrige tophold, Nørager og ASA Aarhus, blev det i stedet Nørager, der løb med oprykningen til jyllandsserien.
Den eneste lokale fodboldbane, hvor glæden fik frit løb, var anlægget ved Sødalskolen, hvor Vatanspor sikrede endnu en omgang jyllandsserie-fodbold. Det skete med en 2-0-sejr over Thorsager-Rønde, der var nok til at holde afstanden til nedrykningspladserne.
I eftermiddag kl. 17.00 får Den Gode Skolegang besøg af UU-vejleder Tenna Bak, som vil fortælle om uddannelsesvalg for de unge. Mødet foregår i beboerhuset Laden, og alle er velkomne.
En masse piger og drenge fra Brabrand IF Fodbold var i onsdags med til at sørge for en unik stemning omkring Brabrands opvisningsbane, da Brabrand IF sensationelt slog FC Nordsjælland ud af Oddset Pokalen. De aktive forældre i ungdomsafdelingen, Camilla Nana Bording Christensen, Mathias Schildt og Lene Krogh havde sørget for, at mange af børnene blev hentet direkte fra skole, hvorefter de i samlet flok gik til idrætsanlægget.
Børn og Unge har i dag meddelt, at indskolingsleder Anne Kathrine Nielsen Kusk, Lisbjergskolen, bliver ny konstitueret skoleleder på Sødalskolen. Hun overtager posten d. 1. december, hvor den hidtidige leder, Irina Frello Hansen, skifter til Solbjergskolen, hvor hun skal være skoleleder.
Betjente fra Østjyllands Politis Færdselssektion var fredag eftermiddag og aften til stede i det vestlige Aarhus i endnu en målrettet færdselsindsats i området. Indsatsen resulterede i 75 forskellige sager fordelt på 65 sigtede borgere, som på hver sin måde gjorde sig fortjent til at modtage politiets opmærksomhed. Heraf fik 16 et klip i kørekortet for at køre for hurtigt, fire fik et klip for ulovligt at overhale højre om, og yderligere fire fik et klip for at køre ud for fuldt stop.