Østjyllands Politi har i de tidlige morgentimer onsdag foretaget anholdelser af fem mænd i Brabrand og det øvrige vestlige Aarhus. De fem mænd er mistænkt for at stå bag en lang række anmeldte kontaktbedragerier – også kendt som bankbudsbedragerier – og de er alle sigtet for at have begået omfattende økonomisk kriminalitet målrettet ældre og særligt udsatte borgere.

