Når Vejdirektoratet går i gang med at udvide motorvej E45 rundt om Aarhus, bliver der også lavet støjafskærmning for enden af Årslev Engsø og ved Lyngby. Sandsynligvis er der dog brug for mere støjdæmpning. Sleth Arkitekter opfordrer Aarhus Kommune til at stå for en samlet plan.
Ved Hørning er Vejdirektoratet før jul gået i gang med at bygge to støjvolde til glæde for de boligejere, der bor tæt på motorvejen. De to volde bliver samlet set 1100 meter lange og op til 14 meter høje og er første skridt mod at dæmpe støjen fra E45.
Når arbejdet med at udvide E45 til seks spor i 2026 er færdigt, har Vejdirektoratet også – hårdt presset af borgerønsker – besluttet at opføre støjbeskyttelse flere andre steder – blandt andet i vest-enden af Årslev Engsø og på østsiden af landsbyen Lyngby.
På den 1600 meter lange strækning mellem Ormslev Stationsby og Skibby bliver det en seks meter høj støjskærm, mens det ved Lyngby bliver en 10 meter høj vold.
”Vores motorveje larmer. Det ved vi godt – og en støjvold kommer ikke til at fjerne al larmen. Men de boligejere, der bor tættest på motorvejen, vil opleve en reduktion i støjen, når de nye støjvolde og støjskærme står klar,” siger projektchef i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen i en pressemeddelelse.
Støjvolde og -skærme bliver bygget som følge af, at E45 Østjyske Motorvej skal udvides fra fire til seks spor omkring Aarhus, og at støjen fra trafikken derfor vil stige. De bliver opført i 2026, når anlægsarbejdet er færdigt.
En støjvold kan afskærme støjen på samme måde som en støjskærm, understreger Vejdirektoratet. Men da støjvoldens toppunkt vil ligge længere fra vejen, vil der være behov for, at støjvolden er relativt højere end en støjskærm.
”Vi har undersøgt forskellige skærmlængder og højder samt udformning af støjvolde, og valgt de tiltag, der giver bedst effekt i forhold til prisen,” fortalte Vejdirektoratets fagfolk, da de sidste år holdt besigtigelsesmøder for de lokale lodsejere.
Vejdirektoratet har gennemført konkrete støjanalyser, hvor man bruger en beregningsmodel, der tager højde for de faktorer der har betydning for støjen, for eksempel trafik, hastighed og vejrforhold.
Umuligt at bygge boliger tæt på E45
Det vurderes af folk med kendskab til lokalområdet, at den planlagte støjskærm langs vest-enden af Årslev Engsø gennem Aarhus Ådal næppe vil gøre den store forskel, når det gælder støj fra motorvejen i det kommende byudviklings-område ved Årslev.
Støj fra motorvejen kan gøre det nærmest umuligt at bygge nye boliger i området, der ligger tættest på E45.
”Vi bliver triste over at se, at kommuner eller udviklere vælger at bygge langs motorvejene. Vi ved jo, at de larmer. Og det bliver de kommende beboere, der kommer til at hænge på støjen efterfølgende,” sagde projektchef Robin Højen Madsen blandt andet på et borgermøde om E45 i 2022.
Han lagde ikke skjul på, at hvis der skal støjdæmpes yderligere for at afhjælpe støj i kommende byudviklings-områder, så skal pengene komme andre steder fra. Vejdirektoratet har ikke flere penge til støjdæmpning.
Kan Aarhus Kommune finde pengene?
Sleth Arkitekter, som arbejder med udvikling af det storstilede byudviklingsprojekt Årslev Fælled, ønsker, at Aarhus Kommune går aktivt ind i arbejdet med at finde samlede løsninger på støjen fra E45.
I et høringssvar til helhedsplanen for Årslev opfordrer Sleth Arkitekter Aarhus Kommune til at tage en aktiv rolle og faciliterer en fælles proces. Arkitektfirmaet mener, at der skal kigges på ikke bare støjen fra E45 men også fra erhvervsområdet nord for Årslev.
”Udover at kommunen bør facilitere og være ansvarlig for processerne med jordhåndtering og støj, foreslår vi, at kommunen også går aktivt ind i det, og politisk finder midler til at arbejde med støjafværgelse selv,” skriver Sleth Arkitekter.
Arkitektfirmaet mener, at Aarhus Kommune har store interesser i at sikre, at der kan bygges nye boliger til børnefamilier – ikke kun sydvest for Årslev men også på den anden side af motorvejen ved Harlev.
”Aarhus Kommune har også incitament til ikke at belaste jordejere for hårdt med ekstra udgifter, da det vil fordyre boligerne unødvendigt og dermed begrænse potentialet for at skabe boliger, der prismæssigt henvender sig til almindelige indkomstniveauer,” skriver arkitekterne i høringssvaret.
Læs også:
