Mandag d. 25. juni er skæbnedag for Lykkeskolen, der ligger ved siden af Bazar Vest. Kommer det månedlige statstilskud på 720.000 kr. som normalt, eller er kassen smækket i? Hvis pengene ikke kommer, må skolen sandsynligvis lukke, og de 150 elever skal ud og finde en anden skole.
Skoleleder Ahmad Moussa ser træt ud. Og lidt modløs. De sidste 14 dage har været hårde. Efter 23 år som leder for en skole med et godt samarbejde med både ministeriet og Aarhus Kommunes fagfolk sprang bomben den 6. juni, da skolen modtog et brev fra Undervisningsministeriet:
”Styrelsen for Undervisning og Kvalitet meddeler hermed, at styrelsen tilbageholder Lykkeskolens tilskud fra og med juli 2018, jf, paragraf 21, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler.”
Styrelsen (herefter kaldet STUK) tilføjer i det 32 sider lange brev, at den påtænker at lade Lykkeskolens tilskud helt bortfalde fra og med juli, og at skolen endda skal regne med at skulle tilbagebetale tilskud helt tilbage fra 28. april 2017.
”Hvis det sker, må skolen lukke”, konstaterer skoleleder gennem 23 år, Ahmad Moussa. På hans skrivebord ligger ”Handleplan ved lukning”, der mandag aften skal diskuteres med skolebestyrelsen.
Lykkeskolens ledelse mener, at STUK ved at tilbageholde tilskuddet med virkning fra på mandag den 25. Juni reelt lukker skolen. De 720.000,-, der er skolens månedlige tilskud, udgør 75% af skolens indtægter. Når de mangler, kan skolen ikke udbetale løn.
”I praksis umuliggør man skolens fortsatte drift før den endelige afgørelse. Og hermed bliver høringsretten, som ellers er et grundlæggende retsprincip, temmelig fiktiv”,
skriver Lykkeskolen til STUK.
”I har allerede truffet jeres beslutning”
På lærerværelset er stemningen anspændt og lidt modløs. Måske skal personalet snart ud og finde nyt arbejde. De føler, at de ikke kan kæmpe mod et stærkt politisk mål om at få skolen lukket.
Især blandt de 90% af skolens personale med dansk baggrund er frustrationen tydelig: ”Hvad tror de om os? Tror de at vi ville have arbejdet på en skole under islamisk kontrol i så mange år?”
Skolens ledelse har dog ikke opgivet, men svarede STUK inden styrelsens svarfrist torsdag. I brevet, der også er offentliggjort på skolens Facebook-side, gennemgår skolen punkt for punkt anklagerne fra styrelsen.
Først og fremmest protesterer skolen dog over, at den fatale afgørelse falder så pludseligt og helt uden varsel:
”I den lange tilsynsperiode har vi svaret på spørgsmål og deltaget i møder, og vi har haft forståelsen af, at UVM (Undervisningsministeriet, red.) mente, der blev svaret på de stillede spørgsmål og afgivet de ønskede oplysninger m.v. I meddelelsen varsles der meget alvorlige tiltag i form af omgående ophør af tilskud og pålæg om tilbagebetaling af tilskud helt tilbage fra april 2017, uden at dette skridt tidligere er blevet foreholdt os som en mulig følge.
Set med vores øjne får vi reelt ikke nogen mulighed for at udtale os eller for at rette op på forhold og evt. misforståelser. Vi ser UVMs reaktion på sine egne, langstrakte undersøgelser som en afgørelse, idet det tyder på, at I allerede har truffet jeres beslutning om denne afgørelse uden at give os mulighed for kontradiktion.
Vi er opmærksomme på de politiske strømninger, men disse bør ikke kunne tilsidesætte god forvaltningsskik.”
Skolens ledelse oplever, at ministeriet har ventet meget længe med at komme med et udspil. Og da STUK endelig sendte det famøse brev, skete det efter at have udsat afgørelsen flere gange. Herefter skulle skolen svare tilbage i løbet af 14 dage. Og selve afgørelsen træffes i styrelsen i løbet af kun to arbejdsdage inden udbetalingsdagen på mandag. På Lykkeskolen spørger de sig selv, om beslutningen er truffet på forhånd.
Tilsyn efter dokumentar på TV2
Sagen går tilbage til 28. april 2017, hvor Lykkeskolen af STUK blev udtaget til ”tematisk tilsyn” med særligt fokus på kravet om frihed og folkestyre i Friskoleloven. Blandt andet ville man se på kønsligestilling på skolen.
Ministeriet lægger ikke skjul på, at dokumentaren ”Moskeerne bag sløret”, der blev sendt på TV2 i marts 2016, har haft en afgørende betydning for, at Lykkeskolen er kommet i søgelyset. To af skolens ansatte medvirkede og kom blandt andet med kontroversielle udtalelser i Fredens Moskés såkaldte shariaråd.
STUK kom i løbet af 2017 på en række uanmeldte besøg på skolen, hvor de observerede og noterede. Blandt andet havde observatørerne fokus på skolens koran-undervisning hvor underviseren kun talte arabisk, men de har også noteret, om eleverne i klasserne og deltagerne i forældre- og personalemøder sad kønsopdelt.
7. november 2017 blev skolen sat under skærpet tilsyn med en forventet afklaring tre måneder senere. Herefter blev STUK´s afgørelse herefter yderligere forsinket i 10 uger.
I sit svar til STUK beklager Lykkeskolen, at skolens anmodninger om aktindsigt i alle interne notater er blevet afvist. Lykkeskolen mener ellers, at man burde have haft aktindsigt ud fra reglerne om partshøring. Skolen har klaget over dette, men frygter, det kan være for sent, da afgørelsen om skolens tilskud formentlig falder i løbet af få dage.
De konkrete anklagepunkter
Her følger en kort gennemgang af de enkelte anklagepunkter:
Lykkeskolen har bevidst nedprioriteret de praktisk-musiske fag.
Skolens svar: Efter et almindeligt UVM-tilsyn i 2010 skete en betydelig opprioritering af området. Vi er åbne for at gøre det bedre, men det skal nødvendigvis diskuteres konkret.
Der er rejst tvivl, om skolen lever op til kravet om ”frihed og folkestyre” i Friskoleloven.
Lykkeskolen svarer, at der intet grundlag er for at rejse denne tvivl. De hæfter sig ved, at der i afgørelsen slet ikke nævnes observationer, der bekræfter det demokratiske sindelag. Ledelsen understreger desuden, at der aldrig har været kønsopdelt undervisning på skolen.
STUK mener, at skolen har overtrådt kravet om, at undervisningssproget skal være dansk.
Lykkeskolen bestrider, at der er ansatte lærere, som ikke taler dansk. Der er dog en undtagelse: En syrisk flygtning som efter aftale med Skanderborg Kommune er ansat på skolen.
Endelig skriver Lykkeskolens ledelse:
”Dernæst er skolen aldrig blevet koblet til nogen form for radikalisering eller kriminalitet (på trods af, at man kunne få det indtryk af UVMs foreløbige rapport). Og at vi har medborgerskab på skemaet som “Orientering” for at styrke integrationen.”
”Der er heller ingen omtale, af de udelukkende positive tilsynsrapporter fra begge skolens tilsynsførende. De er begge udpeget af Aarhus Kommune (den sidste for ganske nylig), så derfor er der intet grundlag for at anfægte deres upartiskhed.”
Skoleleder Ahmad Moussa siger som en generel kommentar:
”Det er meget vigtigt for mig, at Lykkeskolen er en del af det danske fællesskab. Vi ønsker blot, at ministeriet vil fortælle os, hvilke krav vi skal leve op til. Så vil vi efterleve det.”
Et politisk pres
Formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, siger, at STUK generelt gør et godt stykke arbejde, og at der ingen grund er til at betvivle styrelsens indsats.
”STUK er vores garant for, at vi lever op til Friskoleloven, og hverken vi eller andre skal blande os i den udøvende magt, som STUK er i denne sag. Men vi skal selvfølgelig være kritiske over for, om grundlaget for afgørelserne er i orden,” siger han.
”Som formand for Dansk Friskoleforening skal jeg holde øje med, om man for eksempel går efter en bestemt etnisk gruppe, fordi man ikke bryder sig om en bestemt type skoler. ”
”Der har i nogen tid været et politisk pres, der har handlet meget om muslimske værdier. Men man kan ikke udskamme en bestemt befolkningsgruppe, fordi man ikke bryder sig om den. Der skal være lighed for loven, uanset om man hedder Lykkeskolen og bor i Gellerup, eller man for eksempel er en privatskole i Gedser,” siger Peter Bendix Pedersen.
Han opfordrer styrelsen til at give tilstrækkeligt med tid til at få bragt uklarheder ud af verden og få hørt alle argumenter i sagen, før man træffer en afgørelse.
Ud over Lykkeskolen er også DIA Privatskole i København i en situation, der ligner Lykkeskolens.
