I løbet af efteråret har store skovmaskiner været i gang med en omfattende træfældning i True Skov. En af Vores Brabrands læsere, Johnny Vinding, undrer sig over fældningerne i en tid, hvor klimaet har brug for skovene. Skovfoged Thorbjørn Nørgård, Naturstyrelsen, forklarer her hvorfor.
De ser voldsomme ud, de massive spor i skovbunden efter store bæltekøretøjer. Og den er god nok – der har været store maskiner på spil i True Skov i løbet af efteråret.
Resultatet ser du langs skovvejene, hvor bjerge af fældede træer ligger klar til afhentning. Men hvorfor fældes der træer i så massive mængder, spørger Johnny Vinding i en mail til Vores Brabrand.
Vi har spurgt skovfoged Thorbjørn Nørgård, Naturstyrelsen, der ejer og står for driften af bl.a. True Skov.
“Baggrunden for fældningerne er almindelig udtynding af træer i vækst,” svarer Thorbjørn Nørgård.
“For at holde træerne i vækst og undgå at de stagnerer, skal de tyndes ud – på samme måde som gulerødder i en have eller æbler på et frugttræ.”
Han forklarer, at da man i 1990´erne plantede træerne, skete det i et større antal, end der ville være plads til, når træerne bliver store. Og i takt med, at de små planter bliver til træer, øges tilvæksten.
“Vi bruger det høje antal planter for at sikre en hurtig, stabil og dækkende opvækst af skoven. Vi må ikke bruge kemisk ukrudtsbekæmpelse, så et højt plantetal er med til at holde ukrudt m.m. i ave,” siger han.
Bøg skygger de andre træer ihjel
Især når det gælder egetræer, er det vigtigt med en forholdsvis hård udtynding i træernes første 35 år, understreger skovfogeden.
Egetræer er såkaldte pionértræer. Dvs. træer som er gode til at så sig selv på ikke skovdækkede arealer og vokse hurtigt op. Derfor er egene også afhængig af masser af lys. Hvis egen ikke får lys under sin opvækst, går den i stå og resultatet bliver tynde, slatne og i længden usunde træer.
“Sørger vi derimod for at udtynde i egene rettidigt, får vi en god kroneudvikling og et stærkt rodsystem og dermed et træ som vil være sundt og stabilt i mange hundrede år frem,” forklarer han.
Princippet for egetræerne gælder også for de andre træarter – omend i varierende omfang. F.eks er bøg i stand til at klare tæt skygge. Det ser man ved, at komplette bøgeskov ofte er så mørke, at det ofte kun er bøgens afkom, som kan spire i skyggen.
Det ville være utænkeligt for egen. Den skal have masser af lys.
Derfor kalder man også bøgen for en klimaks-træart. Det betyder en træart, som i løbet af en skovs liv vil skygge alle andre træer ihjel for at sikre fremtiden for sig selv og sine efterkommere.
“Få træer skygger så meget som bøg. Ædelgran og rødgran gør også. Men bøgen er i særklasse,” siger Thorbjørn Nørgård.
Han tilføjer, at egetræer kan få problemer med, at de ikke skygger ret meget. De tillader andre træer at spire under sig, og det kan i sidste ende blive egens død, hvis det er bøg og ædelgran som vokser nedenunder og til sidst overvokser egen.
Træet hugges til flis
Så kunne man spørge: Hvorfor tynde egetræerne, når det giver mere lys til de træer som gror nedenunder, hvis de træer ender med at kvæle egen?
“Med tyndingerne sikrer vi ikke kun en fornuftig udvikling af egetræernes krone og rødder. Vi sikrer også, at den naturlige underskov, som er under eg, fortsat får lys og luft. Det gælder arter som hassel, hæg, kvalkved, tørst, røn m.m. Altså træer som ikke bliver ret høje og dermed truer egen,” svarer Thorbjørn Nørgård.
I forbindelse med tyndingerne kan skovfolkene samtidig også fjerne uønskede træer som bøg og gran, så de ikke overvokser egen.
Det fældede træ tørres i stakke og hugges til flis til fjernvarmeværker på egnen.
I takt med at træerne bliver tykkere, falder andelen af træer som hugges til flis. I stedet vokser andelen af træ, som bruges til andre formål, for eksempel brænde, gulve, møbler m.m.
Mere fokus på natur og friluftsliv
Thorbjørn Nørgård tilføjer, at der siden 1990´erne, hvor True Skov blev plantet, er sket et skifte i måden, man tænkte skovrejsning på.
“Dengang var fokus på hurtig tæt skov, god trækvalitet, hurtig sikring af grundvandsmagasinerne i jorden og hurtig etablering af veje og stier til kunder og borgere. I dag er fokus mere rettet mod natur og lysåbne arealer – samt friluftsliv,” siger han.
“Det betyder ikke, at vi ophører med at tynde ud i træerne, men vi vil give endnu mere plads til naturen i skoven, blande træarterne endnu mere – dem som ikke udkonkurrerer hinanden – og lade flere områder afgræsse med dyr.”
