Haandbryggerlauget af 1970 var den første forening, der blev stiftet efter åbningen af Gellerup-Parken for næsten 50 år siden. Siden er ølbrygning blevet endnu mere populært – og det samme er fællesskabet omkring brygningen. Lauget har fordoblet antallet af medlemmer på bare ét år.
Der er friskbrygget juleøl i glassene. 23 nybagte ølbryggere er samlet omkring de rustikke borde på førstesalen i Laden, hvor Haandbryggerlauget af 1970 holder til. Som afslutning på efterårets håndbrygger-kursus skal øllet smages og bedømmes.
Der kigges, snuses, smages – og bedømmes. Vi skal igennem seks forskellige bud på hvad en juleøl kan være. En vigtig del af ritualet er, at et medlem af holdet rejser sig og fortæller om øllet: Hvad man ønskede at lave, og hvilke erfaringer der blev høstet.
Den første øl i glasset er resultatet af en lang brainstorm på, hvordan en moderne juleøl bør smage. Resultatet blev en videreudvikling af klassikeren Oatmeal Stout – men uden alle de krydderier der ellers kendetegner mange juleøl.
Meget originalt har holdet derfor udviklet en ”sprøjte”, så man selv kan tilsætte en passende mængde jul, her i egenskab af en flydende krydderiblanding med koriander, kanel, nelliker og pomerans-skal.
Der er rundt om bordene enighed om, at resultatet er blevet en meget lækker stout. Ideen med sprøjten får ros for kreativiteten, men indholdet af sprøjten bliver ved bordene betegnet som ”nissepis”…, og de fleste af øl-entusiasterne foretrækker klart øllen uden jule-krydderierne.
Der kommer nye kreative bud på juleøl på bordet, hvor den klassiske kombination af gær, humle, malt og vand har fået følgeskab af så forskellige ingredienser som enebær, birkebark og grannåle.
Der smages og gættes ved bordene – både på ingredienser og procenter – inden bryggerne afslører hemmeligheden bag brygget, og snakken går blandt debutanter og mere erfarne ølbryggere.
”Jeg elsker den her snak, vi har om øl. Man får virkelig lyst til at gå i gang med at lave nogle vilde nye bryg”, udbryder laugsmester Lars Kirkegaard, som også er ansvarlig for brygskolen.
Lækker øl for 10-15 kr. literen
De kom ind ad døren til Laden d. 9. september for at lære at brygge øl. 23 håbefulde mænd i alle aldre. De blev delt på seks hold og tildelt hver en brygmester – og gik så i gang med at se på øl-opskrifter og datoer for de kommende aftener, hvor der skulle brygges.
Og her sidder de så, to måneder og nogle bryg senere, og smager på de mange forskellige slags øl og får ros af deres med-bryggere fra de andre hold. Alle er lykkedes med på ganske kort tid at lære at lave karakterfuld kvalitetsøl.
”Alle har brygget interessant og velsmagende øl. Når man begynder at brygge selv, opdager man, at mange af de bryggerier, man har set op til, har svært ved at måle sig med godt håndbryg”, bemærker Lars Kirkegaard.
”Her i Lauget får man fantastisk lækker øl for 10-15 kr. literen, og selvom det også er muligt at håndbrygge derhjemme, skal der alligevel investeres en del tid og penge i udstyr. Her får du lynhurtigt den rette vejledning og noget rigtig godt øl for pengene uden den store startinvestering.”
Umuligt at lave den helt samme øl to gange
Det virker umiddelbart ret enkelt. Hvis du har de fire grund-ingredienser malt, vand, humle og gær, så er du faktisk klar. Men det bliver ret hurtigt kompliceret, for der er en hel del variable, der påvirker udfaldet: Især kogeprocessen har betydning. Det kaldes i fagsproget mæskeprocessen.
Og så er der rigtig mange forskellige slags malt og næsten lige så mange typer humle og gær. Det er den slags ting, håndbryggere ynder at diskutere og udveksle erfaringer omkring.
”Det interessante er, at vi lærer de her fire grundting at kende, og så er der så utrolig mange muligheder for at lave noget forskelligt øl. Men det er næsten umuligt at lave den helt samme ølsmag to gange i træk. Man kan godt ramme en kategori, men at opnå helt samme smag i en opskrift, sådan at den bliver ens hver gang, det er næsten umuligt med det udstyr vi har,” forklarer laugsmesteren. ”Men det er jo også en stor del af charmen. Hjemmelavet mad smager heller ikke ens hver gang, smiler han.”
Gl. Dansk Jul
Vi sidder med den næste smagsprøve i glasset. En Doppel Bock. En virkelig mørk øl med masser af kraft. Masser af krydderi. En rigtig juleøl.
”Nu ved jeg, hvad der skal i en Fernet Branca…”, joker én. En anden kalder den Gl. Dansk Jul.
”Det er sådan noget øl, man betaler 193 kroner flasken for ude i byen – inklusiv en flot etikette. Men det er klart, det løber op. Der er så meget arbejde i sådan et bryg når man skal ud i skoven og hente råvarerne”, siger en anden.
Også denne øl får anerkendende nik hele vejen rundt. Det er en velbrygget øl.
”Det her er et virkelig godt eksempel på, hvad håndbryg kan. Man kan prøve de her skøre ting af og se, hvad hvor det ender. Man kan bare nøjes med at lave 10 liter og senere skalere opskriften op, hvis det bliver en succes…”, siger laugsmesteren.
Ølbrygning for samvær og trivsel
Haandbryggerlauget blev stiftet i 1970, ”af nogle initiativrige mennesker, som havde fået den geniale ide, at bringe beboerne i det nybyggede Gellerupparken tættere sammen via håndbrygget øl”, som der står på foreningens hjemmeside.
Folkene i Gellerupparken var tidligt ude, for på det tidspunkt var ølbrygning i Danmark ikke nær så populært, som det er nu. Formålet var ”at bevare og videreudvikle håndbrygningskulturen ved brygning i de af lauget indrettede lokaler, for derigennem at fremme mulighederne for godt selskabeligt samvær og menneskelig trivsel.”
Den usikre fremtid
Haandbryggerlauget har gennem 47 år holdt til i den gamle hestestald i Tousgårdsladen – også bare kaldet Laden, der ligger ud til Edw. Rahrs Vej. Her er god plads til selve brygningen, og ejendommen rummer også kølerum og lager. På førstesalen er der plads til de sammenkomster om øl, der er kernen i laugets virke.
Men lauget går en usikker fremtid i møde, da Laden skal restaureres i 2018 som en del af Helhedsplanen, og det er endnu usikkert, hvor lauget skal holde til i mellemtiden. Det er heller ikke endeligt aftalt, om øl-folkene kan komme tilbage til Laden efterfølgende. Huset er nemlig ejet af en af afdelingerne under Brabrand Boligforening og der er planlagt mange funktioner ind i restaureringen af huset. Og ølbrygning falder bestemt ikke i alle medlemmernes smag.
”Det er både godt og skidt at Helhedsplanen ryster lidt op i tingene”, siger Lars.
”Men det er selvfølgelig drønærgerligt at vi skal til at rode med vores boligsituation, nu da foreningen er inde i sådan en rivende udvikling. Vi ser os selv som en fasttømmeret del af Brabrand Boligforening og den gamle historiske Lade, det er her vi startede, det er her folk kender os og jeg møder masser af beboere i Brabrand der har haft deres gang i Laden i årenes løb og været igennem Haandbryggerlaugets lokaler i mange sammenhæng”.
”Men uanset hvad udfaldet af restaureringen bliver, så ser jeg os som et kæmpe og vigtigt aktiv i Brabrand Boligforening og er sikker på at vi finder en løsning sammen.”
Masser af måder at brygge øl på
For 3-4 år siden, da Lars Kirkegaard kom ind i lauget, var aktiviteten på et betydeligt lavere niveau, end den er nu. Nye medlemmer kom tidligere ind enkeltvis, når et af de eksisterende medlemmer havde tid til at tage én i ”mesterlære”.
Det var svært at komme i gang på egen hånd efter den indledende introduktion, husker Lars Kirkegaard. Der var rigtig meget viden, man skulle forholde sig til og så mange spørgsmål at stille. Det var svært at rumme det hele i hovedet alene. Først efter cirka ni måneder følte han sig selv så fortrolig med processen, at han begyndte at brygge på egen hånd.
”Det må kunne gøres enklere”, tænkte han og tog sin laptop med og begyndte at sammenfatte hele processen, som den blev udført af en af de rutinerede bryggere. Men det viste sig hurtigt, at mange af processerne var forskellige fra nogle af de brygninger han havde udført med andre af de erfarne bryggere.
Der var ganske enkelt forskellige måder at brygge på, alt efter hvad for noget af udstyret der skulle i brug og hvilken indgangsvinkel de erfarne bryggere havde til bryggekunsten, husker han. Så målet med at lave en ensartet fremgangsmåde, som passede til alt udstyret og alle ølstilarterne, måtte han opgive.
Men idéen om at standardisere oplæringsprocessen var bestemt ikke lagt død. Og da han senere blev valgt ind i bestyrelsen tog han initiativ til at starte en brygskole, sammen med nogle af de mere erfarne bryggere.
Og der viste sig at være en enorm interesse. Bare et enkelt opslag på Facebook skulle der til, og de 10 pladser var besat., og måtte udvides til 20.
På dette efterårs brygskole havde lauget ingen offentlig markedsføring lavet, men de planlagte 20 deltagere endte alligevel med at blive til 23, før stolen måtte sættes helt for døren, for mange flere var interesseret. Og allerede nu er der et par håndfulde skrevet på listen til kursus i 2018, så et forårskursus er i støbeskeen.
”Det er i fællesskabet læringen opstår”
Som nævnt er privat ølbrygning de senere år blevet populært herhjemme, især på grund af de helt enkle forblandede brygge-kits som man selv kan lave med et par gryder i køkkenet. Lars Kirkegaard foreslår dog, at man finder sammen med andre om det:
”Den bedste måde at brygge øl på er at gøre det i fællesskab. Så har man nogen at snakke med om den omfattende proces, og man kan hjælpe hinanden med at huske, hvornår man gør hvad. Det er i fællesskabet, læringen opstår. Og så kan man også drikke øllet sammen, hvilket jo er en vigtig del af processen.”
For Haandbryggerlauget har brygskolerne været et kraftigt vitamintilskud til klublivet og fællesskabet. Når man er kommet ind i det store fællesskab via mindre fællesskaber på fire personer, er man allerede aktiv og en del af et nært fællesskab og man har fået smag for, hvad ølbrygning også kan være: Berigende samvær med andre mennesker.
”Jeg tror generelt, det er en god måde at udvikle foreninger på. Min erfaring fra de foreninger, jeg har været medlem af gennem tiden viser, at dem med egen uddannelse giver klart flest aktive medlemmer.”
”Men det er også vigtigt at tage hele hvervnings- og i særdeleshed – velkomstdelen ekstremt seriøst. Ellers falder folk fra lige så hurtigt som de er dukket op. For foreningslivet er i dag i skarp konkurrence med Netflix og masser af soloaktiviteter, og det skal man som aktiv forening forstå og arbejde med”, fortsætter han.
Han mener, at nogle af de centrale punkter i foreningsdeltagelse er ”kompetence”. Folk elsker at tage korte kompetencegivende kurser og tiden det tager at opnå dem er altafgørende. Det skal være meget overskueligt at kunne gennemføre.
De to vigtige ting
Et kursus er én ting, men bagefter skal det være lige så nemt og tilgængeligt at kunne bruge de nyerhvervede kompetencer, uden at det stiller krav til faste mødetider.
Og derfor kan medlemmerne i Haandbryggerlauget efterfølgende få en nøgle og brygge på alle tider af døgnet. Bookning af udstyret foregår med et password via hjemmesiden.
Hvis man sørger for at skabe gode relationer i oplæringsprocessen, trækker folk selv hinanden med efterfølgende. Og så må man nødvendigvis tage sociale medier som Facebook i brug, understreger Lars Kirkegaard. ”De fleste mennesker har bare for travlt til at komme hver onsdag, og så bliver Facebook stedet, hvor man holder kontakten til fællesskabet.
Efter den seneste brygskole meldte samtlige deltagere sig efterfølgende ind i Haandbryggerlauget.
Ekstra: Smag á la Gellerup lavede for nylig denne video om bryggeprocessen:
