Brabrand Erhvervsforening inviterer d. 12. oktober til netværksmøde, hvor du kan blive opdateret på planerne for et nyt erhvervsområde vest for Årslev. Blandt andet fortæller Aarhus Kommune om strategien bag ønsket om at skabe ny erhvervsudvikling i den vestlige del af Brabrand.
Udviklingen i og omkring Logistikparken i Årslev fortsætter med stor fart. Mange virksomheder har etableret sig i området med lager og distributionscenter. Derfor er Aarhus Kommune ved at forberede salg af grunde og udvikling af det nye erhvervsområde ved Framlev.
Det kan du høre mere om på Brabrand Erhvervsforenings netværksmøde d. 12. oktober, der foregår hos Danske Fragtmænd, Logistikparken 5. Her inviterer erhvervsforeningen på morgenmad fra kl. 8.00. Derefter fortæller kommuneplanchef Lars Høeberg og projektleder Randi Sandholm om planerne for erhvervsudvikling i området.
Desuden kommer også logistikdirektør Jonas Rolandsen fra Nemlig.com og fortæller om baggrunden for, at virksomheden er i gang med at etablere sig i Årslev.
Nemlig.com´s nye distributionscenter ved Rosbjergvej skyder hastigt op, og de 30.000 kvadratmeter ventes at blive taget i brug i 2022.
Også DSB er på vej til at bygge et nyt værksted i området til reparation af de kommende el-tog. Lokalplanen for den østlige del af Logistikplanen er vedtaget i Aarhus Byråd, sådan at byggeriet nu kan gå i gang.
Projektchef Gitte Vinther og afdelingsleder Steffen Juul-Andersen, DSB, kommer og fortæller om planerne, og hvorfor man har valgt at placere værkstedet i Brabrand.
12. oktober kl. 8.00-11.00: Netværksmøde med fokus på Framlev. Deltagelse er gratis – også for ikke-medlemmer af Brabrand Erhvervsforening. Du kan tilmelde dig her.