Danmarks Naturfredningsforening er klar til at acceptere et vist nybyggeri syd for Skibbyvej i Årslev, hvis det er prisen for en plan, der påviseligt understøtter natur og biodiversitet på de arealerne ned mod Årslev Engsø. Det skriver foreningens formand i Aarhus, Sebastian Jonshøj, i et høringssvar.
Debatten om nybyggeri eller ej i området ned mod Årslev Engsø er i fuld gang igen. Beboer på Skibbyvej, Kim Bisgaard, kickstartede debatten igen, da han for nylig foreslog, at Aarhus Kommune tillader et vist nybyggeri op mod Skibbyvej, hvis grundejerne til gengæld bidrager til at udvikle naturområdet ned mod engsøen.
”Sagen er, at den eneste måde at få adgang til naturgenopretning i dette område er via lodsejerne, da jorden er privatejet. Og kun ved at tillade udvikling kan kommunen stille krav og betingelser til lodsejerne,” sagde Kim Bisgaard til Vores Brabrand.
Borgergruppen ”Bevar naturen ved Årslev Engsø” har dog afvist forslaget om, at Aarhus kommune skal handle med byggerettigheder ned mod søen for at få lodsejerne til at give mere plads på deres øvrige arealer til natur.
Nu melder en tredje aktør sig i debatten. I et høringssvar til Aarhus Kommunes helhedsplan for Årslev skriver Sebastian Jonshøj på vegne af Danmarks Naturfredningsforening (DN), at foreningen ikke vil være ”kategorisk afvisende” over for planlægning, der ”måtte indebære en vis udbygning på de allerede i dag bebyggede matrikler syd for Skibbyvej”.
”Harmonisk overgang mellem bebyggelse og åbent land”
Kravet fra naturfredningsforeningen vil dog være, at det skal være en planlægning, ”der påviseligt understøtter natur og biodiversitet på de arealer syd for Skibbyvej, som i dag er i landbrugsmæssig omdrift.”
Foreningen forventer, at grunde der udbydes til byudvikling, omfattes af et vilkår om fuldstændigt ophør af landbrugsmæssig drift og afsættelse af et vist areal til natur.
Sebastian Jonshøj understreger, at DN er grundlæggende optaget af, at helhedsplanen ikke forringer hverken den landskabelige oplevelse eller de konkrete naturværdier i ådalen.
Derimod ser foreningen gerne, at den målrettet optimerer den eksisterende natur og giver mulighed for en øget tilgængelighed i området.
”Uanset, hvor man lægger linjen, er det naturligvis afgørende, at man tilstræber en harmonisk overgang mellem bebyggelse og åbent land, dels ved fastlæggelse af lav byggehøjde og dels ved løsninger med f.eks. begrønning af tagflader og facader samt slørende beplantning med levende hegn og lignende,” understreger han.
Skibbyvej et tilfældigt referencepunkt
Han henviser til, at der allerede i dag er bebygget syd for Skibbyvej i stort set hele dens udstrækning indenfor helhedsplanen, samt at de åbne arealer umiddelbart syd for bebyggelsen ”altovervejende er landbrugsarealer eller på anden måde arealer med ringe naturværdi, som ikke bidrager stort til biodiversiteten og i øvrigt er utilgængelig for offentligheden.”
Naturfredningsforeningen mener, at arealerne rummer et stort potentiale for udvidelse af den eksisterende, beskyttede natur indenfor fredningen. Det mener man kan fremmes gennem en klog og visionær helhedsplanlægning for området – inklusiv nybyggeri.
Sebastian Jonshøj mener, at Skibbyvej lidt tilfældigt er blevet et centralt referencepunkt i diskussionen om, hvor langt helhedsplanen skal gå ned mod engsøen:
”Det interessante er måske snarere, hvor langt mod syd – og hvordan – man kan bygge, uden at forringe (men i stedet forbedre?) de eksisterende forhold på ådalens nordlige skråninger.”
Kræver dokumentation af effekter
Det er dog afgørende for DN’s holdning til udviklingen af Årslev, at intentionerne i planen og bliver til virkelighed, og at de grønne løsninger implementeres konsekvent.
Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at der helt bogstaveligt planlægges en løbende monitering af såvel biodiversitet som klimapåvirkning, sådan at man kan dokumentere effekten af de grønne tiltag og anvende data til at understøtte andre, fremtidige byudviklingsprojekter.
Desuden bør helhedsplanen udstikke retningslinjer for biodiversitetsfremmende beplantning, som skærpes til bindende krav i kommende lokalplaner.
”Sådanne krav bør også rumme specifikke anvisninger til forvaltning af de grønne arealer, således at der sikres en vedvarende opretholdelse og løbende forbedring af naturværdierne,” skriver Sebastian Jonshøj.
Skepsis over for sti langs Lyngbygård Å
Danmarks Naturfredningsforening er i øvrigt skeptisk over for ideen om at anlægge et rekreativt stiforløb langs Lyngbygård Å, med en mulig forbindelse til Harlev.
”Mens DN som udgangspunkt billiger øget offentlig adgang til det åbne land, gør vi dog opmærksom på, at netop denne strækning i dag er utilgængelig og dermed også henligger relativt uforstyrret af publikum. Det gavner dyrelivet, herunder ynglende isfugl og formentlig også odder,” skriver Sebastian Jonshøj.
Naturfredningsforeningen mener, at de forhold bør belyses grundigt i forbindelse med en fremtidig lokalplan – og at et evt. stiforløb lægges i en god afstand fra vandløbet, så fugle og dyr kan forblive uforstyrrede.