Debatten om naturen ved Årslev Engsø er skæv, da den bygger på en falsk modsætning mellem højhuse og natur, mener Kim Bisgaard, som selv bor i området langs Skibbyvej. Han ser nu en unik mulighed for at skabe reel naturgenopretning langs den nordlige side af engsøen.
Efter flere års forarbejde og hidsig debat er forslaget til en helhedsplan for Årslev i øjeblikket ude i offentlig høring. Kampen om at undgå byggeri syd for Skibbyvej har taget næsten al opmærksomhed – og stemningen i Aarhus Byråd er nu ligeledes kritisk over for nybyggeri.
Men vi risikerer at gå glip af en stor mulighed for faktisk at få skabt et rigere og offentligt naturområde langs nordsiden af Årslev Engsø, mener Kim Bisgaard, som har været en aktiv del af debatten. Han mener, at debatten om ja eller nej til nybyggeri fører os et forkert sted hen.
”Det er rigtig godt, at debatten har været der, og at mange kræfter har vist modstand mod hensynsløst byggeri syd for Skibbyvej. Men debatten drukner i al den snak om teknik, falske forudsætning og uvidenhed om det faktiske område og dets muligheder. Imens er vi ved at overse et kæmpe potentiale for mere og rigere natur samt mere biodiversitet i Årslev,” siger Kim Bisgaard.
Han ser lige nu et byråd, der er stærkt kritisk over for nybyggeri på engene mellem Skibbyvej og engsøen, og en stribe grundejere som pludselig har grund til at være nervøse for, om politikerne overhovedet vil tillade, at der bliver bygget på deres jorde. Det ser Kim Bisgaard, som en unik mulighed for at skabe en mere visionær løsning.
”Debattens styrke de senere år har betydet, at lodsejerne nu er lydhøre, og det er godt. Men skræmmeprojektet med 5-etagers punkthuse i Ådalen findes ikke mere. Grunden er solgt og den nye ejer har foreslået at bygge bondegårde i max 2 etager der. Så der er formentlig noget meget mere interessant at arbejde med” fortæller han.
Han mener, at der nu er en unik chance for faktisk at få skabt en fælles opbakning om at styrke naturkvaliteterne i området.
”Vi har bildt os ind, at den nuværende natur langs engsøen ved Årslev er bevaringsværdig. Landskabet er, ja. Markerne og græsplænerne syd for Skibbyvej er ikke. Men det kan de blive. Naturen er ikke så rig og uberørt, som det er blevet fremført i debatten,” siger han.
”Alle kan heldigvis nu blive enige om, at vi ikke skal bygge langt ned i området mod søen, hvilket jeg også har fastholdt lige så længe. Men… den natur vi snakker om at bevare, findes ikke. De private jorde er i stor stil utilgængelige, gamle marker, og flere af dem blot græsfelter og ikke noget, der har med hverken fri natur eller biodiversitet at gøre.”
Opdeling i tre zoner
Kim Bisgaard er nervøs for, at debatten om helhedsplanen i Årslev ender med, at politikerne helt afviser nybyggeri og udvikling i hele området syd for Skibbyvej. Hvis vi siger nej til en kontrolleret boligudvikling langs Skibbyvej, vil det også betyde, at århusianerne går glip af muligheden for faktisk at få skabt et unikt naturområde fra stien ved Årslev Engsø og op mod Skibbyvej.
”Hvis jorden forbliver i lodsejernes varetægt uden en aftale om, hvad der skal ske med den, kan de gøre, hvad de vil, og så får vi aldrig det naturområde, vi alle kunne ønske os. Sagen er, at den eneste måde at få adgang til naturgenopretning i dette område er via lodsejerne, da jorden er privatejet. Og kun ved at tillade udvikling kan kommunen stille krav og betingelser til lodsejerne,” siger han.
Han tilføjer, at han allerede har drøftet det med to af grundejerne langs Skibbyvej, og de er positive og har lyst til at spille med.
Han mener ikke, der er grund til at tro, at Aarhus Kommune vil købe arealerne og stå for udvikling af naturen. Den eneste mulighed er, at alle parter indgår en fælles aftale om, hvordan der på engene kan skabes en rigere og mere tilgængelig natur:
For at gøre det konkret og let forståeligt foreslår Kim Bisgaard, at området fra Skibbyvej og ned til engsøen bliver opdelt i en bolig-zone, en overgangs-zone og en natur-zone.
Boligerne skal placeres langs Skibbyvej, hvor de i forvejen er, og et stykke ned i arealet. Han ser for sig, at boligerne bør være 1-2 etagers bondehuse eller husmandssteder i tråd med områdets historie.
”Kriterier for nybyggerier kunne f.eks. være, at det er minimum 300 meter fra stien, og at deres placering nær Skibbyvej skal have at gøre med, hvor højt landskabet ligger er, hvor mange eksisterende træer og plantebælter der er, så oplevelsen fra stien forbliver en naturoplevelse og bygningerne er mindst muligt synlige.”
Kim Bisgaard understreger, at han mener, at byggelinjen generelt bør rykkes meget længere op mod Skibbyvej, end der samlet set er lagt op til i helhedsplanen.
Overgangszonen definerer han som et område, hvor der ikke er boliger, men kvaliteter og faciliteter kan bruges af mange mennesker. Her er der mulighed for at placere shelters, nyttehaver, bålsteder, biavl og indhegninger med dyr.
Naturzonen skal være den klart største af de tre zoner. Her vil århusianerne få 200.000 kvadratmeter naturareal med stor biodiversitet og med stier, der gør det muligt at krydse naturområderne fra stien ved engsøen til Skibbyvej og omvendt.
Men hvorfor skal grundejerne overhovedet have lov til at bygge?
”Jeg foreslår, at vi vender den om: I stedet for at være sur over, at lodsejerne får noget ud af det, skal vi se på det store naturområde, vi så alle har mulighed for at få adgang til. Det er jo os – naturen og almenvellet – der har en masse at vinde. Lad os se på hvordan vi udløser det kæmpe potentiale. Det er ikke en del af debatten lige nu, og det er derfor, jeg vil kommunikere denne mulighed og vision. Udfordringen er, at det er private, der ejer jorden. Kommunen har ikke tænkt sig at købe den. Derfor kan jordejerne gøre, hvad de vil, inden for de rammer, der bliver fastsat.”
Kim Bisgaard lægger i stedet op til, at grundejerne bliver en del af en samlet aftale, hvori også indgår en række andre aktører:
- Aarhus Kommune bidrager med planlægnings- og myndigheds-instrumenter, der gør en realisering af visionen mulig og “sikker”.
- Danmarks Naturfredningsforening kunne indgå som sparringspartner på områdets kvaliteter og naturgenopretning og bakke op om en evt. fredning af naturzonen.
- Der skal findes opbakning i fællesråd og lokale kræfter, som kan bakke op om løsningen.
- Politikerne skal opdage, forstå og støtte visionen og muligheden for at skabe mere natur, biodiversitet og tilgængelighed. Det er jo det, Aarhus har forpligtet sig til. Mere natur, flere træer, mere biodiversitet.
- En fond skal købe naturzonen, så den kommer ud af privat ejerskab og bliver offentlig tilgængelig og så der sikres at den ønskede naturudvikling i området bliver til virkelighed.
”Vi kan kun lykkes ved at involvere lodsejerne – og de skal have et incitament. Det kan vi give dem, og vi kan lægge op til, at Aarhus Kommune kan styre disse incitamenter i rammer, der finder balancen mellem almenvellets interesser og så det niveau og den kvalitet af boliger, som muliggør økonomien til at realisere disse planer.”
”Det er så let at sige nej og være sur”
Han understreger, at Aarhus Kommune bør stille krav om, at grundejerne skal bygge noget, der passer ind i landskabet, som f.eks. kunne være moderne husmandssteder og bondegårde dækket ind i et bælte af træer og planter, så de ikke generer oplevelsen fra stien ved søen.
“Og så skal kommunen til gengæld også kræve, at grundejerne afstår den nedre og største del af arealet til kommunen eller til en fond eller lign som så sammen med f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, biologer, Aarhus Kommune m.fl. laver et naturgenopretningsprogram for området – og så både ansvar og styring ligger i hænderne på andre end private lodsejere.”
Du er selv en af grundejerne langs Skibbyvej. Har du et motiv til at søge denne her løsning?
”Min private interesse går jo egentlig imod de her tanker. Hvis jeg ønsker at bevare mit private sted for mig selv, skulle jeg ikke bringe det på banen. Jeg vil få huse i baghaven og miste min udsigt til søen. Men jeg kan mærke, at den her løsning skal prøves af, da det handler om noget meget større. Ellers misser vi en stor mulighed for at skabe mere natur og biodiversitet, og gøre engsøområdet endnu bedre.”
”Jeg har i otte år forsøgt at få debatten til at handle om, hvilken kvalitet vi ønsker af engsøområdet. Nu er muligheden der, hvor både politikerne og lodsejerne er lydhøre, grundet debattens karakter de senere år. Det er så let at sige nej og være sur. Men det her er en mulighed for at sige ja til noget, der kan gavne både naturen og rigtig mange mennesker.”