Op til Kommunalvalget interviewer Vores Brabrand en række byrådskandidater med tilknytning til bydelen. Det første interview er med rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S). Samtalen kom – naturligvis – til at handle mest om trafik: Letbane etape 2, ny togterminal og indsatsen mod omfattende og hurtigt kørende biltrafik gennem Brabrand.
Da vi diskuterede, hvor interviewet skulle foregå, pegede Kristian Würtz på græsarealet ved ro-stadion med udsigt over Brabrand Sø. Området ved Brabrandstien og søen betyder tydeligvis noget særligt.
”Da jeg var barn, var vi på talrige cykelture her på Brabrandstien, hvor vi plukkede æbler, samlede nødder og alle sådan nogen ting. Min mor ligger begravet deroppe ved Brabrand Kirke med udsigt over søen. Det er et sted, der betyder en del for mig.”
Kristian Würtz føler en særlig tilknytning til Brabrand efter at have boet det meste af sin barndom i Hans Broges Bakker. Familien Würtz flyttede til Brabrand, efter at forældrene var blevet trætte af at bakse med en ”gammel rønne” i Åbyhøj, hvor familien boede inden da.
Han fortsatte med at gå i skole på Gammelgaardskolen og fortsatte senere på Statsgymnasiet, ligeledes i Aabyhøj. Men vennekredsen i Brabrand voksede, og han har fortsat en del af sit netværk i bydelen, hvortil en del af ungdomsvennerne er flyttet tilbage efter endt uddannelse.
Han beskriver søen og hele ådalen som ”en fantastisk ressource for byen” og fortæller engageret om arbejdet med at få forbedret vandkvaliteten i Aarhus Å og Brabrand Sø og om planerne om etablering af en folkepark i Eskelund. Han håber, at endnu flere får øjnene op for den naturperle, der ligger placeret så tæt på deres hjem.
Ønsker for hele 8220 Brabrand
Vi tager hul på interviewet om udfordringerne for 8220 Brabrand med at tale om de områder, Kristian Würtz selv er mest engageret i.
”Jeg er først og fremmest optaget af at få gjort noget ved den sociale opdeling af Aarhus. Vi har en social og integrationsmæssig udfordring, der er kæmpe stor. Det er generelt et af byens helt store problemer: I min levetid er forskellen blevet støre og større mellem bydelene i Aarhus. Og ingen steder er forskellene skarpere end her i Brabrand. Helhedsplanen kommer til at betyde meget – men tingene kan ikke løses isoleret for Gellerup.”
Dernæst peger Kristian Würtz på, at ”Brabrand burde ligge tættere på centrum”. Han er optaget af at få genåbnet en togstation i Brabrand og få bydelen koblet på det regionale tognet igen. Det har Brabrand ikke været siden 1978, hvor stationen lukkede.
”Vi skal have lettet presset på indfaldsvejene til Aarhus. Brabrand ligger ved en af de store indfaldsveje, og hvis ikke vi skal drukne i biltrafik, må der gøres noget”, siger han og henviser til en vision om at kunne komme med toget fra Brabrand til Århus H på 7 minutter.
Hastigheden skal ned i boligområderne
Vi bliver ved trafikken, da Kristian Würtz selv nævner et af de emner, der også på Vores Brabrands Facebook-side oftest har været peget på: Problemet med den omfattende og hurtigt kørende trafik igennem Brabrand.
”Nøglen til for alvor at få gjort noget ved det er meget hverdagsagtigt – men vigtigt nok – at få hastigheden ned i boligområderne. Det gælder mange kvarterer i byen. I det seneste budgetforlig er der afsat penge til at indføre hastighedszoner i Brabrand. Det skal vi nu i gang med at diskutere med Fællesrådet og borgerne her: Hvordan bør det gøres her i området?”
Han ser gerne hastighederne mange steder, blandt andet på Langdalsvej, sat ned til 30-40 km i timen.
”Som hovedregel må man de fleste steder køre 50 – men det er faktisk meget på de ofte bakkede og ret kurvede små veje her i området. De er ikke velegnede til, at der bliver kørt så stærkt.”
Bør du ikke også se på, hvordan en større del af den gennemkørende trafik kan ledes uden om Brabrand?
”Det er rigtigt, at der er et problem. Men det er ikke et problem, der er specielt for Brabrand. Prøv at spørge dem ovre i Stautrup – og de vil svare, at de er trætte af meget genkørende trafik fra Brabrand… ”
Kristian Würtz mener ikke, der er belæg for at sige, at den gennemkørende trafik i Brabrand er stigende. Den er faktisk faldende, hævder han.
”Vi skal gøre det endnu mere oplagt at vælge et andet transportmiddel end bilen. Og i beboelseskvarterer skal vi have hastigheden ned. Det vil gøre det mere oplagt at bruge de store veje.”
Hvad gør vi ved Silkeborgvej?
Det fører os over i en snak om Silkeborgvej, som Kristian Würtz mener skærer igennem Brabrand og på mange måder deler bydelen op.
”Som det er nu, lægger Silkeborgvej op til at køre stærkt. Vi skal til at diskutere, hvad det er for nogle greb, der skal til for at sænke farten.”
Han henviser til den nyanlagte Karen Blixens Boulevard i Gellerup: En flot og bred vej, men som på grund af bump ikke inspirerer ikke til at køre ret hurtigt. Det virker.
”Borgerne i Brabrand skal til at spørge sig selv, om Silkeborgvej skal se ud, som den gør i dag.
Man kan jo forestille sig alle mulige løsninger. Da man byggede Silkeborgvej som en omfartsvej, troede man jo, at den kunne blive udbygget til en motorvej. Det er en helt anden situation nu.”
I Aabyhøj har fællesrådet sat en tilsvarende debat i gang om Silkeborgvej, der også der skærer sig gennem området, og det kan være svært for borgerne at komme fra den ene side til den anden.
Letbanen er ikke kun for folk fra Brabrand
Naturligvis skal vi også snakke om kollektiv trafik: Letbane etape 2, der efter planen skal stoppe i Brabrand. Og genopbygning eller anlæggelse af en ny Brabrand Station, hvor regionaltoget standser flere gange i timen.
Kristian Würtz ser det store perspektiv i kombinationen af de to løsninger. Regionaltoget kan bringe folk hurtigt til/fra Aarhus H – sandsynligvis på ca. 7 minutter. Eller den anden vej ud mod Viborg, Randers, Aalborg, og på sigt også Silkeborg.
Han ser letbanen som nødvendig fødekanal til og fra en terminal for regionaltoget, samt som lokal trafikåre for folk, der skal fra A til B forskellige steder i Aarhus Vest, på universitetet eller til Gellerup. Letbanen skal kæde områderne sammen.
”Letbanen bliver ofte set kritisk på af folk, der bor i det gamle Brabrand og kun tænker på, hvor hurtigt de kan komme ind til Aarhus H. Men vi bygger altså ikke letbane til Brabrand for kun at betjene dem, der bor i 8220. Det kan kun betale sig, fordi der er rigtig mange kunder på hele strækningen. Der er universitetet, en del turistattraktioner, Den gamle By…”
Han mener kun, en togterminal i Brabrand kan klare sig i de samfundsøkonomiske beregninger, hvis den kobles med letbanen.
”Der skal ske en samlet planlægning af en togterminal i Brabrand – og en letbane. Dog med den forskel, at jernbanen er en rent statslig afgørelse.”
Kan letbanen gå helt til Årslev?
En del af debatten har i nogen tid også handlet om, at letbanens etape 2, hvis den skal give mening, bør forlænges ud til Årslev. Området er i de sidste par år blevet centrum for store arbejdspladser som Dansk Supermarked og Jysk. Desuden er der udsigt til et helt nyt boligområde ned mod Årslev Engsø.
Rådmanden understreger, at den etape 2, der er planer om nu, stopper i Brabrand. Det kan der ikke umiddelbart ændres på.
”Oprindeligt forudsatte man, at den skulle stoppe i Gellerup, men jeg var med til at foreslå, at den burde forlænges ned til Brabrand. Det er det, Folketinget beder os om at planlægge, og det er det, der er midler til. Men jeg synes, det er en rigtig vision at se letbanen gå ud til Årslev.”
En Årslev-løsning ser han snarere knyttet til en fremtidig plan om at lægge skinner til Silkeborg. Her vil et stop i både Årslev og Harlev være naturligt.
Mulighed for at lave bydelen om, hvor den har et ar
Andre steder i Østjylland, i Laurbjerg og Stilling, har man nu efter mange års vedholdenhed stort set fået godkendt et trinbræt. Kristian Würtz mener, at udsigterne for Brabrand må være endnu bedre, da antallet af potentielle brugere er endnu større her, set i forhold til de to nævnte områder.
Han fremhæver igen, at det ikke bare handler om at komme hurtigt ind til Aarhus H – men lige så vel om at give mulighed for at komme på toget nord- og vestpå. Og på den måde aflaste Aarhus H.
Aarhus Kommune har allerede i 2015 i et høringssvar tilkendegivet ønsket om, at toget kan komme til at stoppe i Brabrand. Kristian Würtz mener, at næste skridt nu er, at man i lokalområdet tilkendegiver, at man synes, det er en god idé.
”Der er det enormt positivt, at Brabrand-Årslev Fællesråd og Brabrand Erhvervsråd bakker planerne op. Jeg tror, det er det, der komme til at gøre forskellen til sidst.”
Han nævner selv endnu et aspekt af snakken om en ny Brabrand Station: Hvor skal den ligge? I princippet kan den placeres mange steder på strækningen langs med Banevænget og J.P. Larsensvej.
”Ud over at få toget til at standse kan man også se det her som en mulighed for at lave bydelen om på et sted, hvor jeg synes, den har et ar. Måske kan man endda inkludere Silkeborgvej i en helhedsløsning.”
Trafikken til og fra Tulip-grunden
Herefter gik vi over til at vende en række af de spørgsmål, der var bragt frem på Vores Brabrands Facebook-side.
Hvorfor vil Aarhus Kommune ikke anlægge en sikker skolevej i form af stisystem og tunnel, inden et nyt boligområde som Tulipgrunden bebygges? (Læs evt. denne artikel til baggrund )
”Vi diskuterede spørgsmålet ret grundigt i forbindelse med godkendelse af lokalplanen for området. Det, der blev besluttet, var, at vi ikke kunne godtage Fællesrådets forslag om en tunnel, men vil følge med i den trafikale udvikling. Det ville blive et enormt dyrt projekt med en tunnel. Vurderingen var, at det ikke er et sagligt krav. Min holdning er, at hvis vi kan få farten ned i området, kan det være et rigtig godt svar på den udfordring, der er.”
Kristian Würtz henviser til kommunens egne analyser, der konkluderer, at de nye boliger på Tulip-grunden ikke vil føre til så markant en øgning af trafikken, at det kan retfærdiggøre et krav om investering i anlæggelse af et stisystem og en tunnel.
Letbanen skal sikre byudvikling
Hvorfor skal der bruges 800.000.000,- af borgernes penge på letbane etape 2, når elbusser kan køre fra dag et og køre i flere forskellige boligområder efter behov?
”Elbusser er en god idé – og vi skal også have elbusser i Aarhus. Næste år får vi formentlig vores første elbus-linie,” svarer Kristian Würtz, som dog fortsat er en varm fortaler for letbanen, herunder også den etape 2, der om nogle år kan forbinde midtbyen med Brabrand – via Hasle og Gellerup. Han anerkender samtidig, at der blandt mange er en ret dyb skepsis over for letbane-teknologien. En skepsis han betegner som ”meget århusiansk”.
”Forestil jer lige, hvordan trafikken i København ville se ud uden s-togsnettet. Tænk på hvor mange mennesker s-togene dagligt betjener. De gør en kæmpe forskel.”
Fortalerne for elbusser fremfor letbane fremhæver ofte fleksibiliteten som et afgørende argument. Kristian Würtz vender argumentet om:
”Fleksibiliteten er et problem i sig selv. Ved at anlægge letbanen skal vi vise, at her kommer den til at køre i mange år. Man vil komme til at se den samme udvikling som i København, hvor langs metro-linien sker en omfattende byudvikling.”
Han mener, at man allerede kan se den samme udvikling langs etape 1, hvor letbane-starten for nylig blev udskudt. Der er mange nye boliger på vej, blandt andet ved det tidligere psykiatrisk hospital i Risskov og ved Skejby, samt erhvervsudvikling nordvest for Grenåvej.
”Vi skal bruge letbanen til at sikre rigtig høj service og kapacitet på strækninger, hvor man véd, at der er mange rejsende. Og så skal vi indrette byudviklingen til, at der kan komme endnu flere!”
Han argumenterer for, at sporvogns-systemet er den mest effektive måde at bruge en vejbane på og henviser til, at 200 andre byer i Vesteuropa og Nordamerika har valgt den samme løsning.
”Det ville da være helt sensationelt, hvis det skulle være Aarhus, der som den eneste hopper af den udvikling.”
Kristian Würtz, 37, er nummer 3 på Socialdemokraternes kandidatliste til Kommunalvalget i Aarhus.
Han blev rådmand for teknik og miljø som 30-årig i 2011 – 37 år
Er uddannet cand.scient.pol. , gift med Louise, har tre børn og bor på Frederiksbjerg
