Arkitekter og byggefolk har i de seneste måneder kritiseret Aarhus Kommune for at se stort på klima og miljø, når man vil nedrive syv boligblokke i Gellerup. Men kommunen fastholder, at blokkene skal rives ned. Det er nødvendigt for at skabe en blandet bydel i Gellerup, lyder svaret.
Hvordan kan Aarhus Kommune forsvare at bruge uhyrlige mængder af energi på at rive ned og bygge nyt i Gellerup, fremfor at modernisere og isolere i en tid med knaphed på olie, gas og strøm?
Sådan lød spørgsmålet forleden fra Enhedslisten til borgmester Jacob Bundsgaard. Og borgmesteren og den netop afgåede rådmand Steen Stavnsbo har nu svaret, at der miljømæssigt er en mindre forskel på nedrivning og renovering af boligblokke, end man skulle tro.
De henviser i svaret til en kommende livscyklus-vurdering af bygningerne på Gudrunsvej 78-82 i Gellerup. I samarbejde med Realdania er kommunen i gang med at undersøge konsekvenserne af både nedrivning og renovering.
”Det skal oplyses, at vurderingen ikke er afsluttet, men at de foreløbige undersøgelser viser, at der er en mindre forskel på bevaring versus nedrivning og genopbygning end forventet i forhold til miljøpåvirkning,” skriver Jacob Bundsgaard og Steen Stavnsbo i svaret.
Lejligheder kunne ikke sælges
Enhedslisten stillede en række spørgsmål inden byrådets endelige behandling af lokalplan 1173, der omhandler nedrivninger i Gellerup. Et forslag til lokalplan har været i offentlig høring, hvor der kom 30 høringssvar. Mange af dem handlede om miljø-konsekvenserne af nedrivningerne.
Blandt andet kritiseres planerne af Akademiraadet og Aarhus Kommunes eget Kulturmiljøråd. Men kommunen ryster ikke på hånden.
”Alle børn i Aarhus, også i Gellerup, skal have et billede og en forståelse for det samfund, som de er en del af. De skal være rustet til at forstå, hvilke muligheder og krav, samfundet rummer. Derfor skal der i børnenes hverdag være mødesteder, der afspejler det omkringliggende samfund. Det kræver, at vi skaber en blandet by og blandede bydele i Aarhus og også i Gellerup,” lyder svaret.
Desuden henviser Jacob Bundsgaard og Steen Stavnsbo til, at parallel-samfundspakken fra 2018 pålægger kommunerne at nedbringer antallet af almene boliger i omdannelses-områder til maksimalt 40 procent.
”For en omdannelse i den størrelsesorden er det afgørende med nye attraktive boligtypologier, der appellerer til nye målgrupper, herunder en variation i lejlighedstyper, men også rækkehuse og gerne ejerboliger. Muligheden for at opnå disse ved at frasælge eksisterende boligblokke og omdanne dem, er tidligere blevet afsøgt. Det har vist sig svært at gøre dem tilstrækkeligt attraktive for målgruppen både i forhold til udformning, indretning og økonomi,” skriver de.
”Det er ligeledes afgørende, at områdets eksisterende almene boliger også er attraktive på det århusianske boligmarked. Det betyder, at de tilbageblivende lejligheder renoveres. At lave en tidssvarende og gennemgribende renovering af montagebyggeri er både dyrt og svært. Derfor er Brabrand Boligforening afhængige af midlerne fra frasolgte arealer.”
En svær balancegang
Politikerne betegner det som ”komplekse problemstillinger” at balancere kravene til den grønne omstilling med ønsket om at sikre attraktive blandede bydele med en god social balance:
”Der skal balanceres mellem de nødvendige greb for at løfte Gellerup fra udsat boligområde til en attraktiv bydel og samtidig være en opmærksomhed på at reducere den miljømæssige påvirkning.”
En ny lovgivning pålægger fra 2023 udarbejdelsen af en miljørapport på byggeprojekter, mens et loft over CO2-udledningen i byggerier over 1000 m2 gradvist skærpes frem til 2029.
Genanvendelse af hele beton-elementer
Enhedslisten bad borgmesteren om et regnskab for, hvad nedrivningerne af de syv boligblokke koster økonomisk, i energiforbrug og i klimabelastning.
Men kun den økonomiske omkostning kan de to politikere redegøre for. De henviser til Brabrand Boligforening, der oplyser, at prisen for nedrivning af alle syv blokke er anslået til omkring 30 mio. kr. Til sammenligning lyder den samlede sum for nedrivning af syv blokke samt renovering af de fem høje blokke ud mod Åby Ringvej på 1,3 mia. kr.
”Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening har en fælles ambition om at gennemføre de fysiske arbejder, som er en konsekvens af udviklingsplanen, på den mest skånsomme måde i relation til klima og bæredygtighed indenfor de fastlagte økonomiske rammer,” skriver politikerne.
Blandt andet vil man for at minimere det negative klimaaftryk forsøge at genanvende hele betonelementer i andre byggeprojekter i stedet for knuse dem.
Der er forberedt et særligt areal til oplag af nedknust beton, som senere vil kunne genanvendes i den efterfølgende byudvikling i Gellerup.
Teknik og Miljø er i øjeblikket ved at forberede en byrådsindstilling til en endelig vedtagelse af en lokalplan for nedrivningerne. Sagen forventes forelagt byrådet senere i efteråret.
