Mens fremtiden for de slidte betonbygninger omkring Fredspladsen i det sydlige Gellerup tegner usikker, lever virksomhedsfællesskabet Kollektivbyen og har det godt. Fællesskabet, der aktuelt rummer 50 virksomheder, overvejer nu at forsøge at købe ejendommen Gudrunsvej 78.
Selvom Aarhus Kommune nu i flere år har arbejdet på at få gang i en renovering af det tidligere Kultur- og Aktivitetscenter omkring Fredspladsen, er det endnu ikke lykkedes at finde de over 200 mio. kr., der skal til.
Derfor er kommunen i gang med at forberede et salg af nogle af bygningerne på Gudrunsvej 78-82.
Blandt aktørerne i de slidte bygninger er virksomheds-fællesskabet Kollektivbyen, der siden 2019 har haft til huse på øverste etage af ejendommen Gudrunsvej 78.
Selvom fremtiden i bygningen er ganske usikker, er Kollektivbyen mere livskraftig end nogensinde, fortæller ulønnet administrator Paw Simon Krogh. Cirka 50 virksomheder fylder nu de to øverste etager i bygningen fuldt ud.
“Kollektivbyen er i virkelig god gænge. Vi er tæt på 50 virksomheder igen, efter at vi i en periode har været lidt færre – blandt andet affødt af usikkerheden og de benspænd, vi blev udsat for de sidste par år. Mange ting blev for besværlige, og en del virksomheder besluttede at forlade Gellerup,” fortæller han.
“Men Kollektivbyen har jo i den grad bevist sin bæredygtighed som en slags inkubator. Naturligvis er der hele tiden virksomheder, der flytter, når de enten bliver for store eller lukker ned. Men der har konstant været en netto-tilstrømning af nye virksomheder.”
Senest er seks-syv virksomheder kommet til, efter at et andet af Gellerups virksomheds-fællesskaber, Den Gode By, er lukket ned i Aarhus Kommunes kontorhus Blixens.
De tre virksomheds-fællesskaber i Gellerup er nu reduceret til to: Square One og KollektivByen.
Vil skabe erhvervsliv i Gellerup
Heller ikke de to resterende fællesskaber kan gå en sikker fremtid i møde: Square One bor i en midlertidig bygning midt på Karen Blixens Boulevard, hvor Aarhus Kommune håber at kunne opføre et ambitiøst familiebad som afløser for Gellerupbadet. Og i Kollektivbyen har man også siden starten vidst, at fremtiden var usikker.
Da foreningen Kollektivbyen i 2019 blev stiftet af blandt andre arkitekt Anna Mette Exner, havde Aarhus Kommune givet fællesskabet en udløbsdato på to år.
“Hvordan tror du, det ser ud for jer her om to år,” lød Vores Brabrands spørgsmål til Anna Mette Exner.
”Jeg kan jo kun gætte – men jeg tror, vi stadig er her. Måske har vi taget nogle flere af husets etager i brug. Og jeg tror, at vi får forlænget lejeaftalen yderligere,” svarede hun.
Og sådan blev det. Siden har Aarhus Byråd besluttet, at bygningerne skal renoveres og ikke rives ned som oprindelig planlagt. Men det er ikke lykkedes at finde de mange penge, der skal til. Og Kollektivbyen er der endnu.
“Vi er stadig en non profit-forening drevet af en flok engagerede mennesker. Vi ønsker at medvirke til at skabe erhvervsliv i Gellerup, samtidig med at vi gerne vil bevise, at de her bygninger faktisk kan noget – særligt i en ny fremtid, hvor de er blevet renoveret i stedet for at være revet ned,” siger Paw Simon Krogh.
Et fællesskabsdrevet hus
Aarhus Kommune ejer fortsat bygningen, og Kollektivbyen lejer de to x 1800 kvm. til en pris, der i følge Paw Simon Krogh ligger tæt på markedsprisen og indbringer kommunen cirka en mio. kr. årligt.
“Alle, som er en del af Kollektivbyen, køber ind på at være et sted, hvor man ikke bare møder op og passer sig selv, men er en del af et fællesskabsdrevet hus. Alle virksomheder har en opgave at løse, for at det fungerer – fra at vande KollektivByens planter til at være en del af en turnus i køkkenet,” siger han.
“På den måde kan alle holde huslejen nede i et fornuftigt leje, samtidig med at folk synes, det er fedt at være en del af noget, hvor man ikke bare er nok i sig selv. Vi drøfter også fælles problemer og handler med hinanden.”
Omkring frokosttid samles medarbejderne fra mange af virksomhederne til frokost og spiser den medbragte mad. Det er et omdrejningspunkt for arbejdsdagen i KollektivByen, der foreløbig har fået forlænget lejekontrakten med Aarhus Kommune til og med 2026.
“Men vi glæder os meget til, at City Vest åbner igen. Det vil betyde, at området får lidt mere liv igen.”
Skiftende signaler
De positive vibrationer ændrer dog ikke på, at fremtiden for Kollektivbyen stadig ser usikker ud. Aarhus Kommune meldte i marts 2025 ud, at kommunen nu vil forsøge at sælge en del af bygningerne, Gudrunsvej 78-82, der omkranser Fredspladsen.
En af initiativtagerne til Kollektivbyen, Anna Mette Exner, meldte for nogle år siden ud, at visionen kunne være at købe og indrette bygningen med forskellige aktiviteter. Den vision levere stadig.
“Vi er i gang med at se på, om der er opbakning til det her i huset. Men det afhænger naturligvis af, om Aarhus Kommune faktisk vil lade os købe huset,” siger Paw Simon Krogh.
Han oplever, at der de seneste seks-syv år har været skiftende signaler fra Aarhus Kommune.
“I de første år blev vi inviteret med ind til bordet, men i de senere år har vi slet ikke været med. Vi har brugt rigtig meget energi på de forskellige processer, men er så blevet slået tilbage,” siger han.
Han oplever, at de tidligere forløb har været målrettet et salg til et stort entreprenørselskab, der kunne stå for renoveringen af alle bygningerne. Men med den seneste udmelding er der opstået nye muligheder:
“Aarhus Kommune efterlyser jo aktivt ejerskab herude. Det kan vi levere – og samtidig kan vi bidrage til et levende erhvervsliv i Gellerup. Vi har skabt et sted med 50 virksomheder, præcist som man ønskede,” siger Paw Simon Krogh.
“Vi vil gerne skabe et alternativ til det hidtidige forløb, hvor virksomhederne i Kollektivbyen går sammen og køber stedet. Men det er helt afgørende at udbuddet åbner for den mulighed.”
Materialet er endnu ikke færdigt
Kollektivbyen har haft en indledende dialog med Aarhus Kommune, hvor man har luftet muligheden for, at Kollektivbyen vil melde sig på banen som potentiel køber, hvis det bliver en mulighed i udbuddet.
“Vi står et nyt sted nu og i stand til at kigge fremad. Der er ingen tvivl om, at vi kan skabe et sted her, der kan være et aktiv for hele området. Vi har bevist vores levedygtighed.”
Han betegner modellen som “udmatrikulering”, der betyder at dele af en fast ejendom kan udskilles som selvstændige enheder.
“Der kan godt være forskellige aktører, der køber dele af det tidligere Kultur og Aktivitetscenter. Så etablerer man bare en fælles ejerforening, der sikrer ensartethed i udtrykket fremadrettet.”
Han håber, at Aarhus Kommune udformer udbuddet sådan, at der åbnes for, at de enkelte bygninger kan sælges til forskellige aktører.
Vores Brabrand har spurgt koordinator for udbudsarbejdet, tidligere juridisk chef i Aarhus Kommune, Christian Mølgaard, om det bliver en mulighed. Han svarer via mail, at arbejdsgruppen er i gang med udbudsmaterialet, “så det er endnu for tidligt at sige hvor vi lander.”
