I Gellerupparken står fire boligblokke og venter på den nedrivning, politikerne i Aarhus Byråd har besluttet. Nedrivningerne er sat i bero, indtil EU-Domstolen torsdag afgør, om den såkaldte ghettolovgivning er lovlig. Men i mellemtiden er presset for at droppe nedrivningerne vokset kraftigt.
“Hvilke politikere kan stå inde for, at man river bygninger ned og endnu en gang bygger nyt?”
Spørgsmålet stilles af arkitekt Kim Egholm fra Nordsjælland, hvor han har sin tegnestue. Han har på afstand fulgt debatten om de fire næsten tomme boligblokke i Gellerupparken, der venter på den skæbne, politikerne i Aarhus Byråd har besluttet for dem: Nedrivning.
Brabrand Boligforening har allerede brudt tre af de syv udpegede Knud Blach Petersen-tegnede boligblokke ned, men har sat yderligere nedrivning i bero, mens man afventer boligrettens behandling af en række indsigelser fra beboere i blokkene. Beboerne mener ikke, at opsigelsen af dem er lovlig.
Om det er tilfældet, kan en afgørelse fra EU-Domstolen torsdag d. 18. december give et fingerpeg om: Domstolen skal tage stilling til, om den danske parallelsamfunds-lovgivning forskelsbehandler borgerne på grund af deres etniske baggrund.
Hvis svaret fra EU-Domstolen er “ja”, kan det have lange udsigter med de ellers planlagte nedrivninger.
Og i mellemtiden mener Kim Egholm og en stribe andre arkitekter, at vi som samfund er blevet meget klogere:
“Hele snakken om bæredygtighed har jo stort set været ikke-eksisterende. Klimaaftrykket ved nedrivning er jo helt hen i vejret. Politikerne har sovet i timen,” mener Kim Egholm.
Han henviser til en række forskningsbaserede undersøgelser, der klart viser, at renovering er langt bedre for klimaet end at rive ned og bygge nyt.
“Debatten har været for unuanceret”
Han peger især på rapporten “Renovering er bedst for klimaet” udgivet af Realdania i 2024, hvor konklusionen af et omfattende udviklingsprojekt er klokkeklar:
“Hvad end der er tale om klimapåvirkning eller totaløkonomi, er bevaring og renovering i langt de fleste tilfælde mere fordelagtig end nedrivning og nybyggeri.”
Udviklingsprojektet er gennemført af et tværfagligt hold af erfarne specialister fra Arkitema, Cowi, BUILD og Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Resultaterne er løbende blevet kvalificeret af en ekstern følgegruppe bestående af mere end 60 eksterne eksperter.
Kim Egholm mener, at de nye undersøgelser bør få politikerne til at genoverveje deres beslutning om at nedrive et stort antal boliger i bl.a. Gellerupparken og Toveshøj.
“Debatten har ganske simpelt været alt for unuanceret. Politikerne har jo ryggen mod muren nu. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at mindske vores co2-udledning, og derfor giver det ingen mening at fortsætte nedrivningerne – for så derefter at bygge helt nyt igen,” siger han.
Afgørelse på storskærm
Som nævnt er afgørelsens time nær, når det gælder de tilbageværende fire nedrivningsdømte boligblokke på Lottesvej, Jettesvej og Inger Christensens Gade.
Torsdag formiddag d. 18. december afsiger EU-Domstolen kendelse i den meget omtalte sag om den danske lovgivning om de såkaldte parallelsamfund. Afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken inviterer til morgenmad i Samlingshuset fra kl. 9 – og så vises afgørelsen på storskærm, når den ventes at falde en time senere.
Afgørelsen er ventet med stor spænding – for hvis EU-dommerne mener, at den danske lovgivning er i strid med menneskerettighederne, kan afgørelsen trække tæppet væk under hele omdannelsen af områder som Gellerupparken, Toveshøj og Bispehaven.
Og så er det, at folk som Kim Egholm mener, at politikerne har mulighed for at genoverveje beslutningen om nedrivningerne.
Håber på ny lovgivning
For de tilbageværende beboere i de fire blokke ventes afgørelsen naturligvis også med spænding. De har gjort indsigelse mod Brabrand Boligforenings opsigelse af dem. De mener ikke, at de kan siges op på det foreliggende grundlag.
“Vi håber, at ghettoloven bliver afskaffet, og så skal der komme en ny lov, som behandler folk på samme måde, og ikke efter om man er vestlig eller ikke-vestlig,” siger Ezzedine Azzam, der er buschauffør og har boet i Gellerupparken i 24 år, til DR.
For to år siden blev han og beboerne i mere end 400 lejligheder bedt om at flytte. Loven om parallelsamfund betød, at deres boligblok skulle rives ned, men Ezzedine Azzam og hans familie nægtede.
Sagen startede, da Østre Landsret sendte en såkaldt “præjudiciel forespørgsel” til EU-Domstolen i forbindelse med to boligretssager — én fra et boligområde i København og én fra Slagelse — hvor beboere mener, at reglerne om omdannelse af udsatte boligområder kan indebære forskelsbehandling på etnisk grundlag.
“Vi kan ikke komme videre”
Afgørelsen kan få uoverskuelige konsekvenser for omdannelsen af Gellerupparken og Toveshøj. To af de tilbageværende fire blokke ligger, hvor anden del af Kløverskolen er planlagt til at skulle bygges. Og de to øvrige blokke ligger i vejen for A. Enggaards planlagte opførelse af en ny bydel med bl.a. mange familievenlige boliger.
“Vi kan ikke komme videre med sagerne. I begge blokke er der lejemål, hvor beboere har afvist at flytte. Afgørelser afventer EU-domstolen. Først, når det er afklaret, ved vi, om vi kan komme videre med at rive ned og bygge den folkeskole, der er planlagt,” siger direktør for Brabrand Boligforening, Kristian Würtz, til DR.
Også lige på den anden side af Edwin Rahrs Vej, i Toveshøj, venter beboerne i spænding. Planen er, at deres slidte lejligheder skal renoveres, samtidig med at 200 boliger efter planen skal rives ned.
Hele processen skulle for længst have været sat i gang, men den er sat i bero, indtil de juridiske spørgsmål om lovgivningen er afklaret.
