Østjyllands Politi efterlyste torsdag eftermiddag en dreng på halvandet år, som forsvandt fra sin mor ved Louisevej 35 i Brabrand. Omkring kl. 18 meddelte politiet, at han var fundet igen. Læs mere på TV2 Østjylland.
Så er der igen kreaturer på engen ved Brabrand Sø mellem Stadepladsen og Byleddet. Landmand Morten Laursen leverede i denne uge de første fire kreaturer, der hele sommeren ved græsse ved søen som en del af naturplejen i området. Læs også interviewet med Morten Laursen på Vores Brabrand
En patrulje bemærkede onsdag kl. 20.30 en bil, der kørte over for rødt lys på Edwin Rahrs Vej. Patruljen kørte efter bilen og fandt den kort efter holdende på en sidevej, men nu uden en chauffør bag rattet. I stedet sad der en 19-årig mand på passagersædet og en 23-årig mand på bagsædet. Da ingen af dem var i besiddelse af bilnøglen, og betjentene ikke vidste, hvem der havde kørt bilen, blev ingen af dem sigtet for at køre frem for rødt lyst. Til gengæld blev den 19-årige fundet i besiddelse af en joint og blev derfor sigtet for narkobesiddelse.
Onsdag kl. 15.40 skete der et færdselsuheld i krydset Edwin Rahrs Vej/Holmstrupgårdsvej. En 45-årig mandlig bilist kom kørende frem mod krydset og ville fortsatte ligeud for grønt lys, da en venstresvingende bil, med en 40-årig kvinde bag rattet, der kom fra modsatte side, kørte ud foran ham. Der skete sammenstød mellem de to biler i krydset med betydelig materiel skade til følge. Den 40-årige kvinde blev kørt til kontrol på skadestuen, men slap umiddelbart uden skader.
Er du på barsel i Gellerup/Toveshøj? Og har du lyst til at være en del af et hyggeligt fællesskab, hvor vi sammen oplever naturen, træner og har det sjovt med vores babyer? Så kom med til Stærk mor, Glad baby. “Sammen mærker vi græsset under fødderne, hører fuglefløjt for oven og drikker kaffe under bøgetræerne”, skriver naturvejleder Anne Marie Prahl. Det er hver tirsdag kl. 13, første gang på tirsdag d. 14. maj, ved Globus1 på Gudrunsvej.