Snart flytter seks kvier ind på engene rundt om Brabrand Sø, hvor de skal stå for at holde græs og siv nede, inden de ender på spisebordet hos medlemmerne af Brabrands kogræsser- og naturplejeforening.
Af Jeanne Dahl Olsen og Emilie Søndergaard
”Vi har vænnet os til altid at kunne købe et kilo kød i køledisken, uden at tænke over hvordan det er produceret,” siger formanden af den lokale kogræsser- og naturplejeforening, som i øjeblikket gør klar til at seks kvier skal ud på engene rundt om Brabrand Sø i maj. Når køerne til oktober er færdige med sæsonens græsning, ender de som saftige bøffer på medlemmerne af kogræsserlaugets spisebord. Foreningen i Brabrand giver således mulighed for at tage del i plejen af naturen, samt at få en bedre forståelse for hvor kødet kommer fra.
I 2016 blev Brabrand-Årslev Kogræsser- og Naturplejeforening stiftet af de lokale beboere med det formål at bidrage til plejen af naturområdet, på en billigere og mere naturlig måde. ”Hovedidéen er, at kvierne skal holde vegetationen nede så der er åbne enge ud til søen,” siger formanden af foreningen Bo Christensen.
Udover at pleje naturen og lette arbejdet for kommunen mener formanden også, at det styrker lokalsamfundet: ”Folk engagerer sig og får en fælles ansvarsfølelse for naturen, dyrene og lokalsamfundet, og det tror jeg er rigtig gavnligt,” siger han.
Et positivt samarbejde for alle parter
De seks kvier, som skal ud på engen over sommeren, kommer fra den lokale landmand Morten Laursen fra Assedrupgaard i Odder, hvor de har været halvandet år. Således køber foreningen kvierne af landmanden, hvorefter de selv står for pasning og pleje af kreaturerne. Og det er en handel som gavner både kommunen, landmanden og foreningen. Det giver nemlig mere tid til både landmanden og kommunen, samtidig med at det gavner miljøet. Derudover giver det også borgerne en større forståelse for naturpleje og kødproduktion.
I øjeblikket er der plads til 36 medlemmer, som igennem sæsonen skal passe kvierne og holde øje med, at de er inde for hegnet. I tilfælde af at hegnet er gået i stykker, sørger formanden for at få dem indenfor igen. Derefter reparerer kommunen hegnet. En reparation som alligevel er et billigere og mere tidsbesparende alternativ til, at kommunen selv skal holde vegetationen nede. I slutningen af sæsonen bliver de seks kvier slagtet, og kødet uddelt blandt medlemmerne. Bo Christensen forklarer, at det cirka ender med 20 kilo kød per medlem. Kødet skal dog ikke være den primære grund for at melde sig ind i foreningen, men rettere et velkomment biprodukt.
Opfordrer til et mere bæredygtigt kødforbrug
For formanden selv har det givet ham anledning til at tænke over sit eget kødforbrug. Siden opstarten af kogræsserlauget har han derfor været selvforsynende af oksekød, og tænker mere over processen, der ligger bag kødproduktionen: ”Når man kan se det hele fra A-Z tror jeg, at det giver en bedre forståelse, end blot at se en plastikpakke i køledisken,” understreger han.
Han forklarer også, at størstedelen af medlemmerne er børnefamilier, som gerne vil lære børnene hvor kødet kommer fra og skabe et mere bæredygtigt forbrug. Kogræsser- og naturplejeforeningen, som er en af de omtrent 100 kogræsserlaug i Danmark, vidner derfor om det større fokus på miljø og bæredygtighed. ”Det kan give en bedre forståelse af, at vores ressourcer er begrænsede,” afslutter han.
Du kan møde dyrene på Morten Laursens gård i nedenstående video.