Politikerne i Aarhus Byråd brugte onsdag kraftige ord som “fuldstændig uacceptabelt” og “arrogance og ligegyldighed” om, at Brabrand Boligforening er begyndt at renovere en boligblok i Toveshøj uden kommunens tilladelse. Politikerne gav dog tilsagn til rådmand Bünyamin Simseks forslag om at acceptere byggeriet og budgetoverskridelsen på efterbevilling. Læs Jyllands-Postens gennemgang af sagen her.
På søndag at det er indsamling til Kræftens Bekæmpelse, og der mangler stadig knap 20 indsamlere i Brabrand. Kontakt Mette Bisgaard på mebissen@gmail.com, hvis du vil hjælpe. Man mødes i sognegården mellem kl 10 og 12 hvor der er udlevering af indsamlingsmateriale samt kaffe og rundstykker.
Helle Hansen, beboer i Gellerupparken, har igangsat en underskriftsindsamling for bevaring af de store gavlmalerier, der pryder flere af boligblokkene i området. ”Jeg bliver provokeret, når stadsarkitekten siger, at gavlmalerierne skal ned,” siger Helle Hansen, som har igangsat en underskriftsindsamling mod fjernelse af malerierne. Lokale Fortællinger skriver om det her.
I dag går det løs med Aarhus Architecture Festival. Kl. 14-15 kan du gå med tegnestuen SLA i Byparken og høre om ”Parken i parken” og alle de byrum, der er tænkt ind ved opbygning af parken. Mødested: E&P Huset.
Kl. 16.00-17.30 fortsætter festivalen i E&P Huset med ”Hvem skabte Gellerup”. Museumskurator i Den Gamle By, Anneken Appel, historiker Lars Nikolajsen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv og arkitekt Jens Bager fortæller om tankerne bag og tilblivelsen af Gellerupparken.
Mandag mødte de busrejsende i Gellerup endnu engang frem til bunker af splintret glas ved busstoppestedet på Karen Blixens Boulevard. En 14-årig pige siger til Lokale Fortællinger: “Det er træls fordi jeg ved, hvem der har gjort det. De er omkring 14-15 år, og det er de samme hver gang. De tager selv bussen, men de er typerne, der ‘hopper’ på bussen,” siger hun og refererer til, at de ikke køber billet.
Den sidste uges tid har Blixens og Brabrand været erobret af nyhedsredaktioner fra Vores Brabrand. De unge mennesker fra Danmarks Medie- & Journalisthøjskole, har siden sidste onsdag produceret nyheder fra postnummeret 8220. Men onsdag sluttede det. Her skriver de farvel til Brabrand for denne gang