I firserne malede kunstner Thomas Kruse i symbiose med beboere mastodontmalerier på to gavle i Gellerup, med billak. Nu gennemgår blokkene renovering. Der hersker uenighed om, hvorvidt malerierne bør bevares, eller om murene må lade livet for et rent sideblad i Gellerups historie. En underskriftindsamling er sat igang.
Af Sif Rude og Signe Bay Dahlgaard
”Man kan ikke bare fjerne historikken.” Helle Hansen har boet i Gellerup siden hun var otte år. Mormoren regerede fra bygningen med det blå gavlmaleri, der illustrerer generationer af beboere og fredsduer.
Hjertet slår for bydelen, som hun indgående har engageret sig i; blandt andet ved at sidde i det beboerpanel, som har bidraget til beslutninger om boligområdets arkitektoniske skæbne. Et led i helhedsplanen.
Læs om helhedsplanen for Gellerup her: https://helhedsplangellerup.dk/
”Jeg bliver provokeret, når stadsarkitekten siger, at gavlmalerierne skal ned,” pointerer Helle Hansen.
Hun har nu søsat den underskriftindsamling, som kan afklare maleriernes uvisse horisont. Indsamlingen vil på sigt blive elektronisk. Men i sit spæde initiativ foregår det på de sedler, som Helle Hansen bærer med sig på sin gang mellem lokalaktiviteter.
Halvfjerds har allerede skrevet under.
En hilsen fra et tidligere Gellerup
Gavlmalerierne kom til verden i 1985 på beboerinitiativ; fra den såkaldte afdelingsbestyrelse. Arkitekt og Murmaler, Thomas Kruse, blev kontaktet og samlede en gruppe af frivillige, kunstneriske sjæle i et åbent værksted. Økonomien til udsmykningen måtte ikke belaste huslejerne, så der blev samlet ind til en kunstfond, forklarer murmaleren.
Kunstneren beskriver: “I foråret 1985 udstillede vi en stribe udkast på biblioteket og i juni gik vi i gang med optegning og maleri. Det første gavlmotiv var det store ’livstræ’ med kæresteparret og gøgl og musik i trækronen i gule farver. Murmalergruppen talte cirka 20 beboere, men ikke alle var helt trygge ved at kravle på stilladser. I stedet kunne de lave kaffe og holde snakken med de forbipasserende i gang.”
Alle kunne være med og på de præmisser blev malerierne rejst. Kvadrat for kvadrat kravlede farverne op ad væggene og satte kulør på betonblokkene.
Det er svært at snakke om gavlmaleriernes fremtid i Gellerup
Den nuværende renovering af blokken, med det blå vægmaleri, er et pilotprojekt. Lejlighederne skal lægge beton til gode og mindre gode erfaringer, som kan dirigere den videre byggeproces.
Renovering skal løfte Gellerup ind i fremtiden. Hensigten er at lokke ressourcestærke til det, i folkemunde, belastede boligområde, fortæller bydelsformidler Anne Katrine Graah Rasmussen. Hun er ansat ved entreprenørvirksomheden Enemærke og Petersen, der er ansvarlig for forvandlingen af Gellerup. Firmaet kalder sig for markedsledende udi renovering af almene boligbyggerier.
Løsningen er blandt andet sollys.
”Man laver facadeåbninger,” forklarer bydelsformidleren.
Det betyder flere og større vinduer. Derfor har man planer om at åbne blokkenes gavle. Mens byggeplanerne blæser efter forskellige vinde på guspladserne, medgiver Anne Katrine Graah Rasmussen, at gavlmalerierne er et ømtåleligt emne.
”Gellerup har masser af lærreder. Det kunne være interessant, om man kunne benytte samme princip til nogle andre gavle. Lave nye valgmalerier,” siger hun og undgår snak om de nuværende gavlmalerier.
Prolog eller epilog: Kunstner Thomas Kruse om gavlmaleriernes fremtid
Kunstner Thomas Kruse er kendt fra halvfjerdsernes plakatkunst og som et ansigt i kunstnerkollektivet Røde Mor. Han ønsker en kunst, der appelerer til almindelige mennesker og samarbejde omkring kunstneriske aktiviteter.
Læs mere om Thomas Kruse her: Krusekunst.dk
I forbindelse med gavlmaleriernes skæbnedage, har Thomas Kruse gjort en skrivelse. Om bidraget bliver værkernes prolog eller epilog er endnu uvist.
“Som murmaler må man ofte acceptere udviklingens vilkår. Farver kan falme – det gælder nu ikke gavlene på Gudrunsvej, for de er malet med autolak og holder flot– eller gavlen skal pudses op. Så forsvinder kunsten,” skriver maleren.
Samtidig hæfter han sig ved, at naboer ikke blot samledes i skabelseprocessen, men nu også for bevaringen.
“Vi har set, at naboer til en udsmykning kan gå i brechen for bevaring, når et kunstværk har givet området identitet, og når beboerne kan spejle sig i det og det er blevet en del af områdets historie – noget man ikke vil miste.”
Læs Thomas Kruses bidrag her: Kunstner Thomas Kruse reflekterer over gavlmalerierne
Perspektiver for gavlmalerierne
“Det kunne være rart, hvis stadsarkitekten sagde fedt, lad os bevare malerierne,” mener Helle Hansen. I Gellerup hersker officielt et beboerdemokrati. Der er ikke nogen borgerinddragelse i spørgsmålet om malerierne, synes hun.
Samtidig skuer Gellerup mod nye årtier og fornyelser, der kan flirte med nye publikum.