I aften kl. 18.30 kan du komme med på en aftenvandring gennem det gamle Brabrand. Turen begynder ved Brabrand Kirke og følger sporene efter områdets lange historie. Undervejs hører vi om landskabet omkring Brabrand Sø, om Brabrand i oldtid og vikingetid og om landsbyens udvikling gennem århundrederne. Kirken og kirkegården fortæller om nogle af de mennesker, familier og begivenheder, der har været med til at forme Brabrand. Heidi Byberg fra AarhusGuiderne er guide på turen. Det er gratis at deltage.
I formiddag kl. 10.30 byder Gellerup Bibliotek på litteraturvandring. Undervejs stopper deltagerne op, og bibliotekets formidler læser højt af en række tekststykker, som på forskellig vis handler om løb.
I aften fra kl. 17.00 inviterer Gellerup Kirke til debat om folkekirkens fremtid. Annette Brounbjerg Bennedsgaard vil tage udgangspunkt i sine erfaringer som præst i Gellerup, provst i Horsens og bispekandidat og nu områdeleder i Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter. Efter oplægget vil der være en panelsamtale ved Annette Bennedsgaard og Morten Skrubbeltrang, lektor i kirkekundskab ved Pastoralseminariet i Aarhus, præst i Hasle kirke. Panelsamtalen modereres af Anders Laugesen, programmedarbejder ved DR.
Kl. 19.30 kan du så være med til at vælge, hvem der skal sidde i menighedsrådet i Gellerup Sogn de næste to år. Du har stemmeret, hvis du er medlem af Folkekirken, er fyldt 18 år og bor i sognet eller har løst sognebånd til en af sognets præster.
I dag fortsætter Brabrand Kulturuge med blandt andet den nævnte aftenvandring i det gamle Brabrand. Desuden er der åbent på Gasværket i tidsrummet kl. 14-17, hvor du kan se udstillingen Generationer. I samme tidsrum er der åbent i Gasværkets anneks, Victor´s.Genbrugsbutikken Danmission holder udsalg i tidsrummet kl. 10-17.
Gellerupbadet har fundet en midlertidig løsning på bemandingen i badet og kan derfor holde åbent for offentlig svømning på følgende tidspunkter i denne uge: Torsdag den 17. september kl. 15.00-18.00 og søndag den 20. september kl. 10.00-15.00.



