Kirsten Christensen og det øvrige køkkenpersonale i Folkehuset Brabrand fik en travl tirsdag middag, da det myldrede ind til den annoncerede sommerfrokost på terrassen. Der blev dog fundet plads til alle til den fælles frokost og efterfølgende musikalske indslag.
I Danmark er jeg født og talrige andre kendte og mindre kendte danske salmer i nye arrangementer med et mellemøstligt twist skabte sent tirsdag eftermiddag en ganske særlig stemning på Fredspladsen ved Gellerup Kirke. Musikgruppen Æt stod for den timelange koncert for et stort og lydhørt publikum.
I eftermiddag kl. 14-16 er der sognecafé i Brabrand Sognegård, hvor du kan høre om den berømte forfatters Karen Blixens liv og forfatterskab. Det er Karin Rank Gottlieb, tidligere sognepræst i Tilst, der fortæller.
I eftermiddag kl. 17.00 kan du komme med Sdr. Årslev menighedsråd på vandretur i lokalområdet. I år går turen til virksomhedsbesøg hos Nemlig.com. Det hele slutter med spisning ved Årslev Kirke. Deltagelse er gratis. Tilmelding til niels@holm-nielsen.dk.
I dag kl. 10.45 kan du og din baby på Gellerup Bibliotek deltage i workshoppen ORD. “Vi skal lege, pludre, synge og sætte ORD på,” skriver biblioteket. Projektet har særligt fokus på flersprogede mødre, som taler flere sprog i hjemmet. Ud over at stimulere børnenes sprogudvikling vil forløbet også styrke mødrenes netværk og relationer til andre mødre. Skriv til Line på mail: klisk@aarhus.dk eller sms: 51575860 for at høre mere og melde dig til.