I sidste uge meddelte rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, overraskende, at man dropper planerne om en fusion af Sødalskolen og Ellehøjskolen. Men hvad skal der så ske? Både forældre og politikere peger på, at de to skoler har brug for hjælp til at vende tilbagegangen i elevtallet.
”At slå de to mest udsatte skoler sammen er ikke en løsning. Det vil kun forværre situationen. Vi cementerer nærmest en mur rundt om ghettoen ved at fortsætte med de nuværende distrikter.”
Sådan lød det fra en mor til børn på Sødalskolen, da Bydelsmødre i 8220 torsdag d. 5. September havde inviteret medlemmerne af Aarhus Kommunes Børn og Ungeudvalg til dialogmøde.
Mahad Yussuf fra de radikale og Katrine Vinther Nielsen fra SF dukkede op og lyttede til forældrenes frustrationer. Og få dage efter måtte rådmand Thomas Medom melde ud, at flertallet for en fusion mellem de to skoler var væk. Planen var droppet.
”Vi er blevet klogere,” sagde det socialdemokratiske medlem af Børn og Unge-udvalget, Eva Borchorst Mejnertz (S), medlem af byrådets udvalg for børn og unge, efterfølgende til Stiften.
”Vi var simpelthen bekymrede for, at man med rådmandens forslag kom til at skabe en ny Nordgårdsskole, sådan som forældre på Sødalskolen også har advaret om.”
Rådmand Thomas Medom erkendte i pressemeddelelsen fra Børn og Unge, at der ikke længere var flertal for en fusion. Han lovede, at skolerne nu får ro, og at der ikke komme nye forslag om skolefusioner eller distriktsændringer fra Børn og Unge.
”Men problemerne forsvinder ikke af, at vi ingenting gør. Så jeg vil appellere til, at vi ved næste uges budgetforhandlinger kommer de her skoler i møde og giver dem så gode økonomiske betingelser som muligt for at drive god folkeskole. Det skylder vi dem,” sagde skolerådmanden.
Han henviser til, at elevtallet på begge skoler nu er nede på lidt over 200. Ifølge prognoserne vil elevtallet på begge skoler falde yderligere i fremtiden.
”Vores børn har brug for ro”
Vores Brabrand har efter meddelelsen talt med to af forældrene, som var med til mødet, Shamso Muqtar Wardere, som har to børn på Ellehøjskolen og er medlem af skolebestyrelsen, og Ayan Mohamoud Ali, som har en datter i 4. klasse på Sødalskolen.
De havde begge inden mødet med politikerne fået skrevet deres børn op på en anden skole.
”Jeg var meget bekymret og havde faktisk givet op. Jeg tænkte ikke, at der ville komme så meget ud af mødet. Vi stillede mange spørgsmål, som jeg ikke synes, vi fik svar på. Men jeg oplevede, at politikerne lyttede,” siger Ayan Mohamoud Ali.
De har begge besluttet at give Sødalskolen og Ellehøjskolen endnu en chance, og de fornemmer, at de fleste andre forældre er klar til det samme. Men deres tålmodighed er ikke så stor som tidligere.
”Vores børn har brug for ro. De bliver stressede af al den usikkerhed. Mit barn var helt oppe at køre efter beskeden om, at skolerne måske skulle lægges sammen. ”Hvor skal jeg hen, mor,” spurgte han. Nu bliver han på Ellehøjskolen. Det giver ham mest ro,” Shamso Muqtar Wardere.
Glade for Sødalskolen
Samtidig er de klar over, at der skal ske noget for at skabe ny fremdrift på de to skoler.
”På Sødalskolen har vi et stort arbejde foran os. Vi mangler elever – især efter det her forslag om fusion. Vi skal ha´ politikerne til at hjælpe os. De ved godt hvad der er galt,” siger Ayan Mohamoud Ali.
Hun og familien bor i Åbyhøjgård og er glad for, at der ligger en lokal skole i kort afstand fra hjemmet.
”Min datter er glad for at gå på Sødalskolen, og jeg har én, som starter i 0. klasse til næste sommer. Sødalskolen er en lille god skole, der ligger i flotte grønne omgivelser. Vi ville være meget kede af det, hvis alt det skulle ødelægges,” siger hun.
Hun håber, at der nu kommer ro omkring skolen. Samtidig er hun godt klar over, at problemerne på ingen måde er løst.
”Politikerne skal være tydelige om, at de ingen interesseret har i at lukke skolen. Og de må de nødvendigvis se på skoledistrikterne. Der er så mange børn på Engdalskolen, mens vi i nærheden har to skoler, der mangler elever” siger hun.
En mur rundt om ghettoen
Shamso Muqtar Wardere, som både har børn på Ellehøjskolen og Gammelgaardskolen, er enig. Hun ønsker, at hendes børn skal gå på en skole, hvor der også går mange etnisk danske børn.
”Det hjælper ikke, hvis der kun går børn med anden etnisk baggrund. Jeg kan se, at mit barn, som går på Gammelgaardskolen bliver bedre til at tale dansk ved at gå i en skole med blandet sammensætning,” siger hun.
Det var også budskabet til politikerne fra de bydelsmødre og fædre, som deltog i mødet forleden:
”Hvis vi ikke ændrer skoledistrikterne, sker der ikke noget. At slå de to mest udsatte skoler sammen er ikke en løsning, det vil kun forværre situationen. Vi cementerer nærmest en mur rundt om ghettoen ved at fortsætte med de nuværende distrikter,” sagde en mor.
Hun understregede, at uden ændringer i distrikterne vil ressourcestærke familier fortsætte med at vælge skolerne fra, og problemerne med social og etnisk adskillelse vil kun vokse. Ayan Mohamoud Ali er enig.
”Problemet er, at de danske familier vælger vores skoler fra. Jeg forstår ikke, hvorfor de forsvinder. De burde også blive og kæmpe for, at vi har en god lokal skole, og at lokalområdet er et godt sted at bo,” siger hun frustreret.
Flere forældre påpegede på mødet, at den nuværende distriktspolitik skaber et uoverstigeligt skel mellem skolerne i de udsatte boligområder og resten af byen. Det er ikke kun et fysisk skel, men også et socialt og økonomisk.
Forældrene efterlyste modige politiske beslutninger, der kunne bryde med de fastlåste mønstre, som fastholder elever i udfordrede skoler.
“Det er nødvendigt at ændre skoledistrikterne, hvis vi skal sikre, at vores børn får de samme muligheder som andre børn i byen,” sagde en bydelsmor, og flere forældre nikkede samstemmende.
Nye private boliger hører til Engdalskolens distrikt
Ayan Mohamoud Ali oplever, at politikerne selv at med til at skabe problemerne ved at udhule de eksisterende skoledistrikter.
Eksempelvis synes hun, det er underligt, at de 75 nye private boliger, som AP Pension er ved at færdiggøre ved Hejredalsvej, er en del af Engdalskolens distrikt, selvom den nye skole i Gellerup ligger få hundrede meter væk.
”Hvorfor skal børnene fra de nye familier dér hele vejen ned til Engdalskolen, når de lige så godt kunne gå på den nye skole tæt på? Jeg blev selv meget overrasket over at høre, at Aarhus Kommune har truffet den beslutning. Hvor skal børnene til den nye skole så komme fra, når man træffer sådan en beslutning,” siger hun.
I det modsatte hjørne af Gellerup har man tilsvarende ladet nye private boliger indgå i Åby Skoles distrikt. På mødet med politikerne spurgte forældrene nysgerrigt ind til de beslutninger.
”De kunne ikke svare på det, men de sagde, de ville undersøge det,” fortæller Ayan Mohamoud Ali.
Hun mener, at tiden nu er kommet til at understøtte de to eksisterende skolers mulighed for at drive gode lokale skoler.
”For eksempel burde Børn og Unge nu undlade at opføre den anden halvdel af den nye skole i Gellerup. De skal ikke bruge den, for der er jo ingen børn. I stedet kan man bruge pengene på at styrke Sødalskolen og de andre skoler,” mener hun.
