Selvom Brabrand IF mandag eftermiddag til sidst måtte bøje sig for fuldtids-profferne fra Esbjerg fB i 2. divisionskampen mellem top og bund, havde “de blå brasilianere” stor ære af kampen. Andreas Lausen bragte Esbjerg foran 1-0 tidligt i kampen, men Brabrands nye spiller, Rasmus Lysdal, sørgede for udligning til 1-1 efter en halv time. Midtvejs i 2. halvleg scorede gæsternes Emil Holten til slutresultatet 2-1 til gæsterne, Esbjerg fB. Brabrand fastholdt trods nederlaget dog en plads som nummer 9 i rækken. Foto: Ole Jakobsen, Den Utraditionelle.
I dag er sidste chance for at se årets påskeudstilling på Gasværket, “Et stort og et lille”. Udstillingen har åbent kl. 11-16.
Fredag inviterede Fredens Moské til fællesspisning og velgørenhedsmiddag til støtte for Gaza på Holmstrupgårdvej. Over 700 deltog, mens yderligere over 100 var på venteliste. Alt, som blev samlet ind, går ubeskåret til humanitær arbejde i Gaza. Foto: Essa Taha.
I dag kl. 14.00 er der lagt op til et brag af en fodboldkamp på kunstgræsbanen i Brabrand, hvor hjemmeholdet i 2. division for mænd tager imod fuldtidsprofessionelle Esbjerg fB. Brabrand skal forsøge at samle flere points i bundstriden, mens Esbjerg er en suveræn nummer ét i rækken. Til denne kampe lukkes der kun 600 tilskuere ind og Esbjerg har varslet, at der kommer mange af holdets tilhængere.
Sanger og komponist Camailla Dayyani, Brabrand, har udgivet har udgivet en musikvideo med nummeren “Mit Liv, Mit Land”. Du kan opleve nummeret her. Det er en del af det nyudgivne album, “Mine Miniaturer”.
Mahmoud Zaabout blev den store spiller for ACFC i torsdagens lokalopgør mod KFUM/Fuglebakken i serie 1, hvor ACFC fik den første sejr efter oprykningen. Mahmoud Zaabout bragte sit hold foran i første halvleg og leverede en assist, da Tarek Kayed efter en time fordoblede føringen til 2-0. Og det var samme Mahmoud Zaabout, som slog sejren fast med et kvarter igen på oplæg af Sofus Grøn.