Når Aarhus Universitet tirsdag d. 3. november kl. 19 igen byder på et naturvidenskabeligt foredrag – denne gang om kaffe – så kan du denne ene gang ikke opleve det på Det Gamle Gasværk i Brabrand. Den sædvanlige streaming af foredraget er denne aften aflyst, da teaterforeningen Vester Gasværk fylder huset med forestillingen “Robin Hood – Langt ude at skyde”.
I formiddag kl. 10-13 byder Sølyst igen på en hyggelig familiedag på naturcentret på Louisevej 100. Efter året er æblernes tid, og derfor skal deltagerne denne gang bage lækre gammeldags æbleskiver over bål. Derudover vil det være muligt at lave æbletryk på papir – man er også velkommen til at medbringe stof, lyder det i invitationen fra Teknik og Miljø.
I eftermiddag kl. 14.00 kan Brabrands fodboldkvinder med en sejr lægge afstand til sidstepladsen i C-Liga. Dagens modstander på Aura Park er Randers Q, der aktuelt er agterlanterne i rækken.
Traditionen tro inviterede Brabrand IF Fodbold i løbet af efteråret de lokale 5-6-årige drenge og piger til over fem mandage at prøve at spille fodbold. Som altid mødte en forælder op sammen med sit barn og var med til at skabe trygge rammer om træningen.
Oskar Lynggaard fra Brabrand IF Petanque har været i Grækenland og repræsentere Danmark ved Europamesterskaberne for Juniorer. Her spiller han sammen med makkerne Noah Hjort Christensen og Mason Steffensen. Det er Oskar til venstre. De unge gutter vandt fire af de fem indledende kampe og holdet var hermed videre til hovedturneringen. I kvartfinalen mødte de for anden gang i turneringen et stærkt spillende mandskab fra Schweiz. Desværre trak det danske hold denne gang det korteste strå.



