Den unikke hyggelige havestemning fra Grimhøjgaard rykker lørdag d. 18. november inden for i Musikhuset i Aarhus. Grimfest laver den dag en venlig takeover af hele huset og propper scenerne til med pop, rock, funk, rap og fylder foyeren med positiv stemning, skatere og skæve indfald. Ingen ved endnu, hvad der helt konkret kommer til at ske til arrangementet, der har fået titlen Grim x Musikhuset.
I aften kl. 20.00 kan du høre Jakob Park Trio med Clara Vuust på Gasværket. Jazzværket er arrangør af koncerten, hvor kapelmester Park står centralt i bandet med sit pianospil og fine improvisationer. De bakkes på bedste vis op af Jesper Bodilsen på bas og Morten Lund på trommer. Medlemspris 200,-. Du kan bestille billetter her.
På onsdag d. 23. august kl. 17.00 inviterer Sdr. Årslev menighedsråd igen til en vandretur i lokalområdet. I år går turen til virksomhedsbesøg hos Nemlig.com. Efter besøget går turen ned til Skibbyvej ad en rute de færreste kender. Og det hele slutter med spisning ved Årslev Kirke, hvor man desuden vil se, hvor langt kirken er kommet med kirkegårdsplanen. Deltagelse er gratis. Tilmelding til niels@holm-nielsen.dk.
Lørdag d. 19. august kl. 12-15 holder Beringsminde traditionen tro Folkemarked på det lille grønne areal for enden af Hyrdedamsvej. Alle er velkomne. Boder kan bookes hos Tilde på 6053 9777. Der bliver slikboder, loppemarked, plantebod, og man kan købe Beringsminde-sæbe. Desuden kan de kreative slå sig løs på en åben scene, fortæller arrangørerne.
En håndfuld medlemmer af Gellerup Fællesråd har deltaget i en workshop om planerne om BRT – Bus Rapid Transit – på Ringvejen. Mødet blev holdt af Teknik & Miljø på toppen af Blixens. Kommunen ønsker at invitere fællesråd samt andre relevante interessenter ind i processen fra start. Fællesrådene blev præsenteret for projektets rammer, og strækningen, som meget ligner linje 5A, blev gennemgået.
Østjyllands Politis færdselssektion foretog torsdag en målrettet indsats i det vestlige Aarhus. Indsatsen medførte hele 46 forskellige sager fordelt på 36 sigtede personer. Af sagerne kan bl.a. nævnes en 19-årig ung mand, som kørte med sikkerhedsselen spændt bag ryggen. Ved kontrol af den unge mand fremgik det, at hans førerret var inddraget på baggrund af narkokørsel og adskillige klip, og da gårsdagens sigtelse var den fjerde i rækken på bare 10 dage, blev hans bil derfor beslaglagt.
Derudover mødte politiet en 24-årig ung mand, som kørte med 82 km/t i byzone. Dette uløste en betinget frakendelse og sammenholdt med en tidligere betinget dom fra 2022, endte dagens regnskab med en ubetinget frakendelse af kørekortet. Desuden blev 11 personer stoppe for at tale i mobil, mens de kørte bil.
En 25-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 17.00 sigtet for narkokørsel, da han blev standset af politiet på J.P. Larsens Vej. En 27-årig mandlig passager i bilen blev fundet i besiddelse af en mindre mængde hash og et par joints i sin bæltetaske, og han blev derfor sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer.