I år er det 20 år siden, Brabrand IF debuterede i fodboldens 2. division. Manden bag Brabrands næsten naturstridige forbliven i divisionerne hedder Flemming Møller. Her får du historien om ”Møller” – holdlederen og mæcenen – fortalt af fodboldekspert Morten Bruun.
Tekst: Morten Bruun
Brabrand IF må være den eneste klub i verden, hvor den samme mand vaskede det sure fodboldtøj efter kampene og egenhændigt finansierede kontraktfodbolden. Navnet er Flemming Møller. I de 15 år fra 2003 til 2018, hvor Brabrand IF betalte løn til deres spillere, kom pengene ”kun et sted fra”, som Møller selv siger. Konstaterende og beskedent.
Ingen af vi andre, der er samlet i det lille lokale i engrosfirmaet Kaj Møller & Co i Brabrands industrikvarter, modsiger Flemming Møller. Vi ved, det er rigtigt.
Jesper Møller ved det. Han er Flemming Møllers søn og ham, der fik sin far til at begynde som holdleder i ungdomsafdelingen. Lars Lundkvist ved det også. Han var træner for Brabrand fra 1999 til 2012. Kun afbrudt af et par korte afstikkere til AGF og Skovbakken. Jeg ved det også. Fra medierne og snakken. Uden Flemming Møller havde Brabrand aldrig haft kontraktfodbold. Sådan siger alle.
Det er første gang, jeg selv møder mangemillionæren Flemming Møller. Lars Lundkvist kender jeg fra andre sammenhænge. Sammen skal de fortælle mig, hvordan serieklubben Brabrand rykkede fra Serie 2 til 1. division i løbet af syv år. Brabrand nåede aldrig Superligaen, og derfor overskygges klubbens historie ofte af Aarhus Fremads. Men den er lige så fantastisk. I 2022 kan Brabrand IF se tilbage på 19 år som divisionsklub.
”Ja”, siger den ellers så nøgterne Lars Lundkvist med et lille smil, da vi nærmer os vejs ende.
”Det er sgu en god historie. Nogen gange stod jeg alene ude på træningsbanen med 37 spillere. Og når vi kørte til udekampe, var det som regel kun spillerne, chaufføren, Møller og mig.”
Opturen tog for alvor sin begyndelse i 1999. Jesper Møller var på det tidspunkt allerede på førsteholdet og havde taget sin far med op fra ungdomsafdelingen. Man kan altid bruge en holdleder. Lars Lundkvist blev ansat som træner og tog ingen ringere end Flemming Povlsen med sig.
De var kolleger på Hessel Gods Fodboldskole, og Lundkvist havde luret, at selv om Povlsen var blevet erklæret fodboldinvalid, var han langt fra træt af fodbold. Vi finder opstillingen fra hans debut mod Skanderborg frem fra klubbens logbøger. Fru Møller har ført navnene ind med sirlig håndskrift. Jesper Møllers navn står der også.
”Det var en stor dag, da Flemming fik debut. Der har aldrig været så mange mennesker på Brabrand Stadion før”, fortæller Jesper Møller.
Kampene mod AGF
Med den populære europamester som galionsfigur avancerede Brabrand hurtigt til divisionerne, hvilket var noget af en overpræstation, når man tager klubbens beskedne rammer i betragtning. Indtil da var der som sådan heller ikke meget, der forandrede sig. Men da Brabrand i 2003 blev divisionsklub, besluttede Flemming Møller at indføre kontraktfodbold.
Pengefodboldens indtog var afgørende for, at Brabrand i de følgende mange år enten befandt sig i toppen af 2. division eller helt oppe i 1. division. For jo, Brabrand var kendt for et godt klubliv og et seriøst træningsmiljø. Men de mange spillere inde fra byen kom jo også, fordi Brabrand IF var det eneste sted i Aarhus ud over AGF, hvor de kunne tjene penge på deres hobby.
Brabrand IF var i landets næstbedste række i fire sæsoner. I 2005/06. I 2006/07. I 2009/10. Og i 2017/18. Den forsamlede trio er enig om højdepunkterne.
Der er redningsaktionen i sommeren 2006, da 8.198 tilskuere mødte op på Aarhus Stadion for at se Randers rykke op og Brabrand redde sig fri af nedrykning. Indtil den dag havde Brabrand aldrig spillet for mere end 1.000 tilskuere. Brabrand tabte 0-2, men blev på surrealistisk vis reddet alligevel, fordi Lyngby i overtiden vendte 2-3 til en sejr på 4-3 over Lolland-Falster Alliancen.
Så er der kampene mod AGF i sæsonen 2006/07. For en klub som Brabrand var det uvirkeligt at spille i den samme række som byens storebror. Brabrand var oven i købet tæt ved at vinde den ene af kampene. Her udlignede AGF til 1-1 ti minutter før tid. Ifølge Lundkvist på et forkert dømt frispark.
Overnaturligt comeback
Endelig nævner de med fryd oprykningskampene mod B.93 i 2009. Her spillede Brabrand 0-0 på udebane og var bagud med 0-2 efter første halvleg i returkampen for så at præstere et næsten overnaturligt comeback og vinde med 3-2.
”Måske skulle københavnerne have brugt pausen til noget andet end at snakke om, hvor de skulle hen og fejre oprykningen”, som en i lokalet bemærker.
Egentlig burde der have været endnu en mand med til det lille møde. For da Lars Lundkvist stoppede i 2012, tog Tom Søjberg over. Og han er der såmænd endnu. På tiende sæson. Trænerfyringer er ikke noget, de bruger i Brabrand.
Under Søjbjergs ledelse lykkedes det faktisk for Brabrand at rykke op i den næstbedste række endnu engang, men det virker urealistisk, at klubben fra det vestlige Aarhus igen skal komme så højt op. Flemming Møller har nemlig trukket sig tilbage i god ro og orden, og dermed er grundlaget for professionel fodbold forsvundet. Det var og blev én mands værk.
Holdlederen og mæcenen.
