
For ca. 13 år siden var Mathias Granum i gang med at gøre sine første pædagogiske erfaringer som leder for Projekt Skoleparathed i Gellerup. Mandag d. 2. marts vender han tilbage og fortæller om sine erfaringer med klasseledelse – bl.a. fra “Englands strengeste skole” Michaela Community School.
“Hej. Jeg hedder Mathias. Og jeg er hippielærer.”
Sådan introducerer Mathias Granum sig selv i bogen “Fra Monsterelever til Mønsterelever”, der netop er udkommet.
Han sammenligner sig selv med musikpædagogen Arne fra Anders Matthesens “Jul på Vesterbro”. Fyren med det lange hår, som tror, at alle problemer kan løses gennem fællessang og empatisk dialog.

“Det er mig! Jeg er hippielærer. Men det er du også! Uanset om du stemmer til højre eller venstre for midten, om du går i batiktrøje eller ej: Hvis du er uddannet som lærer, pædagog eller psykolog i Danmark, så er du en slags hippie,” skriver han.
Mathias Granum forklarer, at det var hippierne, der vandt kampen om pædagogikken tilbage i 1970’erne. “Og siden da har deres – vores – idealer domineret skolen. Og det er en god ting, for der var nogle vigtige kampe, som skulle tages,” konstaterer han.
Han betegner stadig sig selv som ”hippielærer”. Men han har opdaget, at progressiv pædagogik godt kan forenes med tydelige rammer og klar lærer-autoritet.
På mandag d. 2. marts kan du på Gellerup Bibliotek høre om hans rejse fra frustration til frustration over kaotiske undervisningsforløb til en fornyet klarhed over, at leg og disciplin ikke er hinandens modsætninger – men hinandens forudsætninger.
Erfaringerne fra Gellerup
Med stor nysgerrighed og masser af eksperimenter har han gennem årene selv udviklet metoder, der har vist sig at kunne være løsningen på den uro og mangel på samling, mange lærere i dag slås med.
Det begyndte i Gellerup omkring 2012, hvor Mathias Granum var projektleder på Projekt Skoleparathed, en indsats gennem Dansk Flygtningehjælp, som handlede om at gøre udsatte tosprogede børn klar til at gå i skole.
Han arbejdede sammen med en pædagog fra børnenes institution og havde grupper med fire til seks børn ad gangen, som han arbejdede med ugentligt i Globus 1.
“Noget af det, jeg lærte af mine børnegrupper i Gellerup, var, at du kan godt være en boss uden at være en tyran: Du kan skabe orden og klare rammer uden hele tiden at ty til straf og skældud,” fortæller hans bogen.

Tricket ligger i forberedelsen – både i forhold til, hvordan han selv er forberedt, men især hvordan han forbereder og træner børnene til den adfærd, han ønsker af dem.
Blandt andet lærte han i Gellerup værdien af at kunne skabe ro på et splitsekund.
“Findes der nogen mere utilfredsstillende start på en lektion, end når den voksne skal kæmpe for at få ro, mens alle snakker videre, fordi “det gør alle andre jo også”? Er det virkelig nødvendigt at skulle kæmpe for roen i hver time,” spørger han.
Nej, ikke, hvis man fra starten bruger lidt tid på at indøve, hvordan man bliver stille på et splitsekund, forklarer han.
Mathias Granum fik en øjenåbner, da han i sin tid deltog som frivillig teamleder på en True North-camp, ledet af tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth. Der deltog omkring 150 unge i campen, og flere gange om dagen samledes alle til et fælles oplæg.
“Hver samling startede med musik – det samme nummer hver gang – og første dag lærte vi, at når musikken nåede til et bestemt sted, så klappede vi alle én gang, satte os ned, hvorefter musikken stoppede, og oplægget gik i gang. Zak, zak, zak. På under tre sekunder gik vi fra, at 150 mennesker bevægede sig til høj musik, og til at der var fuldstændig ro i salen.”
I Gellerup øvede han sig med forskellige initiativer. For eksempel lod han børnene gå ind i rummet som konger og dronninger eller ninjaer. Og børnene opdagede legen i det og fandt stille deres plads.
Streng – og vildt succesfuld skole
“Jeg gik jo ind i pædagogikken med troen på, at barnet har en indre sans for det gode – så hvis bare jeg er tilstede med rimelighed og empati – så kommer der noget godt og smukt ud af det,” fortæller Mathias Granum. Han opdagede imidlertid, at empati ikke var nok: Der måtte også tydelige rammer til.
Han har nu samlet sine erfaringer og ideer om klasseledelse i bogen “Fra Monsterelever til Mønsterelever”.
En af hans vigtigste inspirationskilder er Michaela Community School i en forstad til London præget af meget blandede etniciteter og sociale udfordringer.
Den har et ry for at være “Englands strengeste skole” – men er samtidig vildt succesfuld og har formået at løfte elevernes karakterniveau med to et halvt point – meget mere end de fleste andre skoler.

I bogen beskriver han, hvad han mener kan overføres til en dansk skole-hverdag. Den udkom for få uger siden og blev bl.a. anmeldt på Altinget med overskriften:
“Med sin kritik af det nye børnesyn viser hippie-læreren vejen til at redde folkeskolen”
“Den er blevet virkelig fint modtaget – også på sociale medier hvor lærere og folk, der interesserer sig for skolen, har givet fine spontane anmeldelser af. Jeg fornemmer, at lærere føler sig set af bogen og oplever en form for forløsning: Der er nogle rammer, der ikke har fungeret, og som vi er nødt til at gøre noget ved,” siger han.
“Jeg tror også, at lærere savner, at folk i vores fag blander sig mere i skoledebatten. Ofte føres debatten af skoleforskere og akademikere, men det er lærerne, som står på gulvet hver dag, der har fingeren på pulsen.”
Mathias Granum har nu kastet sig over en række af foredrag, der altså blandt andet fører ham tilbage til 8220 Brabrand. Han håber at kunne inspirere lærere og skoler til at prøve nogle af de ting af, som han beskriver.
Han mener, at lærerne i en årrække har haft begrænsede muligheder for at være innovative: Deres manøvrerum er blev begrænset af en snærende lovgivning og ser frem til, at lærerne får et mere professionelt råderum.
“På mange måder er lærerne de virkelige eksperter. Jeg tror, det er vigtigt at udviklingen kommer nedefra – i stedet for at den pludselig dukker op som endnu en ny skolereform.”
Mandag d. 2. marts kl. 16.00-17.30 på Gellerup Bibliotek holder Mathias Granum foredraget “Fra Monsterelever til Mønsterelever”. Der er gratis adgang – men book en billet her for at være sikker på en siddeplads.



