De seneste måneder har byggeplaner ned mod Årslev Engsø fået stor opmærksomhed. Men på den anden side af Skibbyvej, op mod Silkeborgvej, tager visionen om Årslev Fælled nu for alvor form. I en serie artikler sætter Vores Brabrand fokus på det nyskabende byudviklings-projekt.
Hvor løber vandet egentlig hen, hvis vi åbner for rørledningerne under jorden?
Spørgsmålet dukkede op, efter at Moesgaard Museum kom på besøg i Årslev. Personerne bag det ambitiøse byudviklingsprojekt, Årslev Fælled, ønsker at tage afsæt i områdets tusindårige historie og havde bestilt Moesgård Museum til at lave en kortlægning af kulturarven i Årslev.
”Vi har haft rigtig gode samtaler med folkene fra Moesgaard, og vi fandt ud af, at ikke bare ådalen men hele Årslev har en spændende historie. Og så viste det sig, at vandet tilbage i historien drev ned gennem området. Vi er blevet helt vilde med tanken om at håndtere vandet åbent,” siger Kim Bisgaard.
Han er sammen med arkitekt Søren Leth, SLETH A/S manden bag visionen om Årslev Fælled. Det er mere end fem år siden, de præsenterede de første ideer til en ny type natur- og landskabsbaseret byudvikling på en bar mark vest for Årslev.
Bynatur gentænkt på en ny måde
Årslev Fælled er et afgrænset projekt i helhedsplanen vest for Årslev. Det er afgrænset af Silkeborgvej mod nord og Skibbyvej mod syd og må derfor ikke forveksles med de seneste måneders omdiskuterede byggeplaner ned mod Årslev Engsø.
Årslev Fælled samler flere forskellige jordejere, blandt andre familien Rosborg, Aarslevgaard, og Tækker Group, som står sammen om projektet.
”Årsagen til at vi tør give os i kast med så ambitiøst et projekt, er at forholdsvis få spillere ejer så meget sammenhængende jord. Så er det lettere at blive enige,” siger Kim Bisgaard.
Han fremhæver visionen om at bringe engsøens kvaliteter med op til landsbyen. Den fælles helhedsplan for Årslev Fælled skal med naturbaserede løsninger omdanne den bare mark til et område med stor biodiversitet og rødder i både natur- og kulturarv.
Mantraet i Årslev Fælled er ”landskab før byliv før byrum”. Altså: Hvordan udvikler man en ny by ud fra, hvad landskabet tilbyder én? Naturbaseret planlægning, kalder de det.
”Det er jo ikke ren skøn-natur, vi bare kan bygge videre på. Vi har Silkeborgvej og E45 i nærheden, vi har højspændingsledninger og en pløjemark brugt til landbrug gennem generationer. Derfor er det, vi arbejder hen imod, bynatur gentænkt på en ny måde,” forklarer Søren Leth.
Åboulevarder skal strømme gennem landskabet
Men tilbage i tiden så området helt anderledes ud. Det, der i dag er en stor jævn kedelig mark, var for 1000 år siden en masse små øer opdelt af de mange vandløb. Istids-landskabets dale og bakker er med tiden blevet jævnet af landbrugsdrift, og adskillige vandløb er forsvundet via dræning.
Ny teknologi har gjort det muligt at aflæse vandets naturlige strømningsveje i terrænet, og det gør det muligt at lade vandets veje definere strukturen i området.
Som det allerførste vil der derfor blive åbnet for vandrørene, og regnvand får lov til at løbe frit i terrænet. Først derefter vil man begynde at arbejde med at styrke områdets biodiversitet og skabe bydelens kommende infrastruktur.
”Vi vil få nogle store åboulevarder af vand, der skærer gennem området og omdanner landbrugsmarker til mindre øer. Samtidig kan vi på en naturlig måde håndtere overskudsvand og tage højde for de såkaldte 100-års hændelser,” forklarer Kim Bisgaard.
På og omkring Årslev Fælled er der allerede et dyre- og planteliv — men det er landbrugsjorden, der dominerer. Det vil der blive ændret på:
”Vi tager udgangspunkt i landskabets oprindelige træk, som vi så genopretter – vand, skel, højdeforskelle osv. Vi vil også døbe veje, klynger osv. efter enten gamle stednavne eller navne, som passer til natursituationen.”
Byggehøjder skal følge landskabet
Kim Bisgaard understreger, at planen for Årslev Fælled er et overordnet koncept, som de kommende delprojekter skal indordne sig under.
”Hvordan de forskellige byggezoner og deres kommende projekthavere vil forvalte principperne bliver spændende at følge. Projekthaverne udvælges naturligvis ud fra, i hvor høj grad de bidrager til områdets kvalitet og i hvor høj grad, de vil skabe noget, der realiserer det liv, den natur, den leveglæde og det fællesskab, vi ønsker.”
Udviklingen af Årslev Fælled er opdelt i tre etaper. Allerede i første etape skabes den blandede by med etageboliger, tæt-lavt byggeri, mikro-parceller, beboerhuse, erhverv, daginstitution, fælleshuse, pavilloner og mindre detailhandel i et bydelscenter.
I debatten om nybyggeri ned mod Årslev Engsø har der især været fokus på planerne om op til fem-etagers boligblokke. Men så høje vil bygningerne på Årslev Fælled ikke blive, understreger Søren Leth.
”Vi planlægger ikke højere end fire etagers bygninger, hvor de højeste vil ligge op mod Silkeborgvej, mens der ned mod Skibbyvej vil blive bygget i 1-2 etager. Bygningernes højde vil følge og understrege landskabets højdeforskelle,” siger han.
Læs også:
Nu starter planlægningen af ny stor bydel ved Årslev
Debatten om Årslev Fælled livligt fra start
