Det var et følelsesladet øjeblik i Samlingshuset i Gellerup, da nyheden fra EU-Domstolens Generaladvokat blev læst op: Den danske lovgivning om almene boliger i omdannelsesområder udgør en direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet.
Jubel og spontane klapsalver fyldte rummet, da det gik op for de knap 50 fremmødte, hvad det var, der lige var sket. En del var tydeligt rørte og tørrede en tåre af kinden. Det her var virkelig stort.
“Vi har jo ikke oplevet nogen form for medgang før nu. Ingen af alle de demonstrationer og events, vi har lavet, har jo ført til noget. Når der så endelig sker noget, der går vores vej, er det jo bare helt vildt. Vi har jo været i gang siden 2018,” sagde Elsebeth Frederiksen, som bor i Gellerup og er en del af borgergruppen Almen Modstand Aarhus.
“Politikerne bliver bare nødt til at kigge lidt indad nu: Hvad er det, de gør ved de mennesker, der bor i de her områder,” tilføjede hun.
Generaladvokat Capeta hos EU-Domstolen konkluderede i sit forslag til en endelig afgørelse fra domstolen, at den såkaldte ghetto-lovgivning forskelsbehandler beboere i almene boliger på grund af etnicitet. Domstolen kommer senere med en endelig afgørelse, men generaladvokatens oplæg er en strømpil om, hvordan det sikkert kommer til at gå.
Lovgivningen bestemmer, at andelen af almene boliger i de såkaldte omdannelses-områder skal reduceres til 40 procent inden 2030.
Generaladvokaten vurderer, at “lovgivningen stiller disse lejere i en sårbar situation for så vidt angår sikkerheden af deres ret til en bolig, hvilket således medfører en ringere behandling af disse personer i forhold til lejere i andre kvarterer, der befinder sig i en sammenlignelig situation, hvor størstedelen er af “vestlig” oprindelse, skriver EU-Domstolen i en meddelelse om sagens afgørelse.
Det er Slagelse Almennyttige Boligselskab, der har anlagt sagen ved EU-Domstolen, men beboernes advokater vurderer, at afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for omdannelsesområder i hele landet, blandt andet i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Det afhænger dog af, hvordan de danske domstole behandler de retssager, der er på vej om beboernes indsigelser.
Her har Aarhus Kommune med henvisning til lovgivningen vedtaget den såkaldte udviklingsplan, der i Gellerupparken betyder, at 400 almene boliger, svarende til syv boligblokke, skal rives ned.
Usikkerhed i Toveshøj
Lige på den anden side af gaden fra Samlingshuset, hvor Almen Modstand Aarhus stod for en sammenkomst i anledning af udmeldingen fra EU-Domstolen, har Brabrand Boligforening foreløbig nedrevet tre af de i alt syv boligblokke.
I de resterende fire bor der stadig lejere, som alle har gjort indsigelse mod boligforeningens opsigelse af dem. En del var til stede i Samlingshuset.
“Det er jo trist, at man ikke har kunnet vente med at begynde at rive ned, når vi alle har vidst, at der var en afgørelse fra EU-Domstolen på vej. Der ligger selvfølgelig også nogle økonomiske ting til grund, men der bliver ikke tænkt ret meget på den menneskelige dimension i alt dette her,” sagde Elsebeth Frederiksen.
Til stede i salen var også afdelingsformand i Toveshøj, Anett S. Christiansen. Netop Toveshøj står ligesom Gellerupparken foran gennemførelsen af en udviklingsplan, der blandt andet vil betyde nedrivningen af 200 boliger.
Hun ville ikke efter afgørelsen komme med bud på, hvad udmeldingen fra EU-Domstolen kan komme til at betyde for den kommende omdannelse af boligområdet. Brabrand Boligforening har bestyrelsesmøde i næste uge, mens afdelingsbestyrelsen holder møde i ugen efter.
