Når professionelle aktører oplever konflikter med flygtningefamilier, forklares de ofte med ”kulturforskelle”. Men med afsæt i ny viden om traumer og PTSD er medarbejdere i Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening begyndt at møde flygtningefamilier på en mere helhedsorienteret og konfliktdæmpende måde.
”Hvis man er psykisk udfordret og så skal være i kontakt med så mange forskellige instanser og så mange forskellige personer omkring sine livsvilkår, så er det simpelthen et overgreb.”
Det siger en medarbejder fra Brabrand Boligforening i en rapport udgivet af DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, om projektet FLYV, der i de sidste tre år har forsøgt at forbedre trivslen for traumatiserede flygtningefamilier i blandt andet Gellerup og Toveshøj.
Og konklusionen er klar: Det forbedrer trivslen for de ofte hårdt pressede flygtningefamilier, at professionelle aktører arbejder mere sammen ud fra en ressourceorienteret og forebyggende tilgang.
Når familierne i forvejen er ramt af PTSD, post-traumatisk stress, eller traumer efter dramatiske oplevelser, gør det en stor forskel, at sagsbehandlere, sundhedsmedarbejdere og andre fagfolk arbejder sammen og tager afsæt i familiens situation i stedet for at forsøge at trumfe forskellige løsninger igennem.
Et lokalområde der sprudler af energi
Forløbet byggede på DIGNITYs mangeårige erfaring med rehabilitering af traumatiserede flygtninge, og indeholdt først og fremmest et kursusforløb for fagpersoner der arbejder i området.
Kort før sommerferien fortalte repræsentanter for DIGNITY om erfaringerne fra projektet ved et arrangement i E&P Huset i Gellerup.
Projektkoordinator Louise Mejnertz fortalte, at hun som ny i Gellerup-området havde fået at vide, at både beboere og fagpersoner var trætte af at deltage i projekter, så hun havde regnet med, at det ville blive svært at få folk med på FLYV-projektet. Men hun blev positivt overrasket.
”Det er et lokalområde, der sprudler af energi, og hvor man har ja-hatten på. Det skyldes nok til dels den helt særlige kultur, der er her. Den er meget åben og inviterende. En anden årsag er nok, at I som fagpersoner har jeres daglige gang her i lokalområdet. Det har man ikke i for eksempel Mjølnerparken.”
Der betyder ifølge DIGNITY, at det i Gellerup-området er lettere at inddrage civilsamfundet, hvilket er en af de vigtige faktorer i at skabe bedre livsbetingelser for familierne.
Louise Mejnertz nævnte tre vigtige elementer at huske i arbejdet fremover:
• Gellerup-Toveshøj bugner af fantastiske medarbejdere, der vil det bedste for beboerne og har fingeren på pulsen
• Opbygning af tillid er helt afgørende, og derfor bør indsatsen være langsigtet. Forandring kommer ikke fra den ene dag til den anden.
• Et udsat boligområde er ingen fast størrelse, så der findes ingen færdig pakkeløsning.
Manglende samarbejde skaber øget stress i familierne
Et af de store problemer for mange af de traumatiserede familier er, at de løbende er i kontakt med et stort antal forskellige fagfolk og kommunale aktører. Det er ikke unormalt, at man har kontakt med over 15 forskellige faglige enheder.
Når forskellige fagprofessionelle bevæger sig ind og ud af de samme familier uden at vide, hvad de andre aktører arbejder med, får det især negative konsekvenser for familierne. Det skaber øget stress, reaktivering af traumer og et konfliktfyldt forhold til offentlige myndigheder, skriver DIGNITY i en evaluering af projektet.
Det kan betyde ”et mangeårigt afhængighedsforhold til velfærdsydelserne, som forringer traumatiserede flygtninges evne til at tage ansvar for deres eget liv”, lyder konklusionen.
Det lyder indlysende – og alligevel er det ikke let at begynde at arbejde mere på tværs af forvaltninger og fagligheder, siger en pædagogisk leder i Aarhus Kommune i rapporten.
”Så længe vores budget er i kasser, så er vores arbejdsliv også i kasser. Hvis vi skal krydse grænser, skal nogen tage beslutning om det. Men sådan er strukturen ikke. Vi er søjleopdelt hele tiden”
Manglende vidensdeling
”Der findes ingen gylden løsning, men selv små ændringer i praksis kan gøre en stor forskel”, sagde evaluator og forsker Maya Mynster Christensen, DIGNITY, som understregede tillid som den afgørende faktor i relationen til familierne.
Hun nævnte tre centrale problemstillinger i arbejdet med traumatiserede flygtningefamilier:
• Der mangler et fælles vidensgrundlag og sprog i arbejdet, og der kan let opstå misforståelser blandt fagpersonerne
• Det er vigtigt at inddrage civilsamfundet og lokalområdet, og det sker ikke altid
• Der er en tendens til at fokusere på individet i stedet for hele familien
”På trods af en masse initiativer og fokus på koordination siger mange professionelle aktører, at deres arbejde er kendetegnet af manglende vidensdeling. De professionelle ved ikke, hvad de andre arbejder med. Der er yderligere behov for en koordineret indsats, der skabes i samarbejde med familier og civilsamfund”, sagde Maya Mynster Christensen.
Brabrand Boligforening kan forebygge mod konflikter
Eva Kalriis-Nielsen er blandt dem, der mest aktivt er gået ind i projektet. Hun har siden oktober 2016 været HR-chef i Brabrand Boligforening og er uddannet konfliktmægler. Hun kunne se, at boligforeningen kunne lære at møde flygtningefamilierne på en mere hensigtsmæssig måde.
”Vi ville gerne mindske antallet af konflikter, vi har med beboere. Hvis vi kunne forebygge konflikter ved i højere grad at møde beboerne, hvor de er, ville vi også selv komme hurtigere i mål”, forklarede hun på mødet.
Selvom Brabrand Boligforening ikke er en myndighed, så kan den blive opfattet sådan. Og der kan let opstå situationer, hvor i forvejen traumatiserede familier føler sig trængt op i en krog.
Eva Kalriis-Nielsen har i forløbet undervist boligforeningens medarbejdere i, hvordan de kan møde traumatiserede familier og være med til at forebygge mod konflikter.
Det gælder blandt andet boligforeningens genhusnings-team, der tager sig af genhusning af beboere, når deres lejligheder skal renoveres som følge af Helhedsplanen.
”Hvis man for eksempel er ramt af PTSD, er den trygge base utrolig vigtig for dem, og så kommer den onde boligforening og trækker tæppet væk under dem. Det kan være ganske voldsomt for mange beboere,” siger hun.
I boligforeningens servicecenter, der har til huse ved Bazar Vest, tager man sig af utætte vandhaner problemer med skrald og en masse andre praktiske spørgsmål. Her er de 40 medarbejdere blevet introduceret til metoder til at afværge og dæmpe konflikter.
”For eksempel fik de mange henvendelser fra ikke etnisk danske familier, der fortalte, at vaskemaskinen var gået i stykker. Det viste sig dog ofte, at der ikke var noget i vejen med maskinen, hvilket let kunne skabe irritation hos servicepersonalet. Men det kunne jo være, at de familier aldrig har set en vaskemaskine før.”
”Ud over en lamineret brugsvejledning i de almindelige funktioner på maskinen er vi i gang med at producere nogle små videoer med vejledninger i, hvordan man griber det at bruge en vaskemaskine an, hvor meget vaskepulver skal man bruge og hvor meget tøj man må fylde i maskinerne. Så kan vi sende materialet hjem til dem pr. sms eller mail, så de ikke behøver at stå i vores servicecenter og føle sig pressede af at forklare, hvorfor vaskemaskinen ikke vasker ordentligt. Det er en af de ting, vi arbejder med”, forklarer hun.
Møderum med åben dør
Og hvad er det så, Brabrand Boligforenings medarbejdere kan gøre anderledes? Eva Kalriis-Nielsen forklarede, at det blandt andet handler om at lytte mere til beboerne og prøve at sætte sig i deres sted.
”Vi har som etniske danskere en tendens til at gå lynhurtigt og direkte mod målet og løsning af problemet. Vi kan blive bedre til at høre, hvordan beboerne har det. Hvad er de optaget af? Vi forsøger at skabe rum til det enkelte menneske, der i forvejen kan være trængt og få skabt en større tryghed, så det at løse udfordringerne sammen kan blive lettere.”
Helt praktisk har man også set på, hvordan boligforeningens møderum er indrettet. Det skal være lyst og inviterende, der bør være kaffe, døren må gerne stå halvt åben, og vinduet stå lidt på klem. Målet er at gøre rummet mere åbent og lettere at trække vejret i, hvis man i forvejen er presset helt i bund.
”Traumatiserede flygtningefamilier i udsatte boligområder”, også kaldet FLYV, var et treårigt projekt gennemført i Gellerup-Toveshøj og Mjølnerparken af organisationen DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur. Projektets formål var at forbedre familiernes trivsel og samlede livssituation ved at arbejde mere forebyggende og helhedsorienteret.
