I fem år har tankerne om Årslev Fælled som nyskabende byudvikling været undervejs. Fællesskab og deleøkonomi er stadig centrale elementer, men ideen om fælleden har ændret sig en del siden de første skitser. Her får du anden del i serien om Årslev Fælled-projektet.
”For fem år siden var vores tanker om Årslev Fælled meget progressive, men nu er naturbaseret planlægning efterhånden blevet en del af den måde, man byudvikler på.”
Det siger arkitekt Søren Leth, som sammen med konsulent Kim Bisgaard står bag planerne om Årslev Fælled. En helt ny bydel baseret på deleøkonomi og bæredygtig livsstil der skal opføres på arealet mellem Skibbyvej i syd og Silkeborg i nord.
Selvom en del af principperne for udviklingen af Årslev Fælled er knap så banebrydende, som de var for fem år siden, ligger udviklingsprojektet stadig i front, når det gælder fællesskabsbaseret byudvikling:
”På Årslev Fælled er fællesskabet i fokus. Her bor man tættere på hinanden og deler mere — både ressourcer og ejerskab til det grønne. Delebiler, fællesdyrkning og fællesskabshuse er blot nogle af de konkrete tiltag, som
skal definere Årslev Fælleds fællesskab,” skriver arkitektfirmaet SLETH i det seneste oplæg om Årslev Fælled, der her i foråret er afleveret til Aarhus Kommune.
Naturen rykker tættere på
Et afgørende element i projektet har helt fra starten været en centralt placeret fælled, forstået som et fælles område hvor beboere og andre kan mødes ud fra principper om samarbejde, deling og fælles ansvar. Men ideen om fælleden har ændret sig siden starten:
”I begyndelsen var vores idé at bygge meget tæt op mod Silkeborgvej, sådan at vi ind mod midten kunne skabe et stort åbent naturområde. Men den model viste sig at rumme både en del besværligheder og mangel på kvalitet,” fortæller Kim Bisgaard, som er rådgiver for Årslev Fælled.
”Den store fælled i midten er i stedet blevet en mere distribueret fælled. Naturen skal være tæt på dig som beboer, snarere end et sted du skal bevæge dig hen til. Under udviklingen af Årslev Fælled er den biodiverse natur rykket tæt på alle beboere, da den løber mellem alle huse i form af blandt andet synligt vand og rige natursituationer. ”
Et samlings- og delingssted
Der er dog stadig en stor fælled med i planerne for Årslev Fælled: En central bydelsplads, der grænser op til fredskoven i den vestlige del af udviklingsområdet, og som indeholder for eksempel fællesdyrkning, daginstitution og lokal butik.
”Der skal stadig være en fælled i form af et centralt samlings- og delingssted. Her er daginstitution, fritidsfaciliteter, en cool lokal indkøbsmulighed og hænge-ud-sted (cafe/kaffebar osv). Måske man også kan have fælles dyr her, fælles dyrkningsmuligheder, orangerier osv.,” siger Kim Bisgaard.
Fra Fælleden udgår alle fællesskabende aktiviteter, og enhver beboer skal have en grund til at besøge den — hvad enten det er som børnehavebarn, forælder, gående, cyklende, handlende eller fritidsdyrkende i fællesdrivhusene og nyttehaverne, forklares det i oplægget.
Fredskov bliver tilgængelig
Fælleden skal både have karakter af en bypark og et bydelscenter. Det er her, bydelsfællesskabet holder arrangementer og fester, at foreninger mødes, børn leger og hundeejere går tur. Grundideen er, at fælledens fællesskab skal blive en motor for sammenhængskraft og handlekraft i hele den nye bydel.
Midt i udviklingsområdet ligger en mindre fredskov, der ligeledes kommer til at få en central rolle som en del af fælleden:
”Fredskoven bliver gjort tilgængelig for hele landsbyen, og en institution med vuggestue og børnehave kommer til at ligge lige op ad den,” forklarer Kim Bisgaard.
Aarhus Kommunes målsætning er, at den nye bydel vest for Årslev skal kunne rumme op mod 4000 borgere og 1000 arbejdspladser.
Læs også første del i serien om Årslev Fælled:
Fra bar mark til bynatur: Vandets veje skal definere Årslev Fælled
