I slutningen af 2025 lykkedes det Engdalskolen at afværge et salg af Fristedet på Engdalsvej, og for nylig var de to rådmænd Nicolaj Bang og Thomas Medom på besøg. Politikerne var begejstrede for stedet, og Engdalskolen tør nu gå i gang med at lave en helhedsplan for en grøn rambla fra Hovedgaden og ned mod Brabrand Sø.
Når Engdalskolens 0.E og 1.E har udendørs undervisning på arealerne ved Fristedet, bruger de en snor til at definere “klasselokalet”. Hver gang klassen samles, går eleverne hen og tager fat i snoren.
“Når man har undervisning udendørs, er man nødt til at ha´ en struktur, som man også har indendørs. Og der bruger vi en snor, når vi ikke har faste vægge. Og det virker virkelig. Så går alle hen og tager i snoren, f.eks. når de får beskeder og siger tak for i dag.”
Det fortæller Nanna Askefrø Bjørn, som er pædagog på Fristedet. Den udendørs undervisning begyndte som et forsøg, men erfaringerne er så gode, at skolen ønsker at udvide ude-undervisning til at omfatte mange flere klasser.
For nylig fik Aarhus Kommunes to rådmænd, Thomas Medom, Børn og Unge, og Nicolaj Bang, Teknik og Miljø, et indtryk af den udendørs undervisning på Fristedet – og effekten af at holde i snoren – da de besøgte den slidte Friis & Moltke-villa, der gennem mange år har huset først fritidshjem og så skolens SFO.
Fristedet som omdrejningspunkt
I slutningen af 2025 var der udsigt til, at Aarhus Kommune ville sælge ejendommen. Men en ihærdig indsats af bl.a. skolebestyrelses-forperson Lykke C. Mose førte til en bred politisk opbakning til, at Fristedet stadig skal være en del af Engdalskolen.
“Det vil undergrave alle de ting, vi gerne vil, og som flugter med politikernes mål for kommunen og skoleområdet. Og vi kan i det hele taget slet ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at drive skolen, hvis vi ikke længere kan disponere over de arealer,” sagde Lykke C. Mose.
Både Thomas Medom og Nicolaj Bang meldte begge ud, at de ingen intentioner havde om at sælge Fristedet. Og for nylig dukkede de begge op for at se og høre nærmere om Engdalskolens mange aktiviteter, hvor den gamle villa og de 4000 kvadratmeter natur udenom er omdrejningspunktet.
Det gælder blandt andet Engdalskolens udendørs undervisning.
“Mange positive effekter”
“Det var et ønske, vi i mange år havde haft, om at skabe mere ude-undervisning. Så blev tankerne måske nok konkrete af, at det var svært for os at finde lokaler nok på skolen. Og så fik én af vores 0. klasser fast base hernede på Fristedet og tog desuden på tur hver dag,” fortæller SFO-leder Torben Slyngborg.
Det gik så godt, at klassen – som nu er blevet til 1.E – fortsætter med udeundervisning. Og skolens nye 0.E har ligeledes hver dag udendørs undervisning på Fristedet og i naturen omkring villaen.
Desuden har begge klasser et lokale på skolen, som de kan benytte, når de har brug for det.
Engdalskolen er på vej med en stor om- og tilbygning, der skal skaffe mere plads til det voksende antal elever. Skolen er fortsat presset af mangel på klasselokaler, og den udfordring er ude-undervisningen med til at løse.
Men skolen lægger især vægt på de pædagogiske muligheder i at lære udendørs.
“Vi kan se, at der er mange positive effekter af, at børnene er mere udendørs. Det er noget, vi rigtig gerne vil, og så det spreder ideen sig efterhånden også til mange af de andre klasser,” siger skoleleder Rasmus Dalager Jørgensen. Og SFO-leder Torben Slyngborg tilføjer:
“I starten var der en bekymring for, om de lærer det, de skal. Men efter nogle måneder kunne vi se, at de er fuldt på højde med de andre elever – plus at de har en viden om naturen, der er svær at finde i de fleste klasser.”
“Vi oplever også en særlig robusthed i de to klasse. De har bare styr på det med at være udendørs. Blandt andet har de fundet ud af hvordan man leger godt udendørs, og det ser vi også en afsmitning af i SFO´en,” siger pædagog Nanna Askefrø Bjørn.
Eksempel på at demokratiet virker
Som nævnte fik de to rådmænd også prøvet at være en del af ude-undervisningen, da de besøgte Fristedet. Desuden hørte de om planerne for i endnu højere grad at skabe synergier mellem skoledagen og fritiden i SFO´en på den anden side af Engdalsvej.
“Jeg vil gerne sende en stor ros til politikerne for at komme ud og besøge os – og for at lytte! Jeg synes, den her sag er et fantastisk eksempel på, at demokratiet virker,” siger skoleleder Rasmus Dalager Jørgensen efter besøget.
“Jeg håber, at de fik et forstærket indtryk af, at det vil være en katastrofe, hvis det her sted forsvinder. Det handler ikke bare om, hvordan vi bruger Fristedet lige nu, men hvordan vi kan udnytte potentialerne endnu mere. Hvis vi skal turde gå i gang med at udvikle området og søge fonde m.m., er det vigtigt for os at vide, at Fristedet også vil kunne eksistere fremover.”
Arkitektfirma giver bud på helhedsplan for grøn rambla
I visionen for udvikling af en grøn rambla fra Hovedgaden og ned mod Brabrand Sø er Fristedet et vigtigt omdrejningspunkt.
I visions-oplægget “Vores Skole – Vores Fællesskab” skriver skolen blandt andet:
“Langs Ramblaen vil der være rum til skateaktiviteter, klatrevægge og opholdspladser, hvor børn og unge kan hænge ud – både i skoletiden og i fritiden.”
Rasmus Dalager Jørgensen understreger, at der stadig “kun” er tale om en vision. Skolen tror nu så meget på Fristedets fremtid som en del af Engdalskolen, at man går i gang med at få udformet en helhedsplan for hele området.
Skolen har indgået en aftale med et arkitektfirma om at udarbejde en plan, der omsætter visionen til konkrete løsninger og sikrer, at områdets mange potentialer udnyttes bedst muligt.
”Vi har en forhåbning om, at ramblaen får en hævet overgang ved Engdalsvej, som binder området sammen og leder videre mod søen. Fællesrådet har desuden peget på muligheden for at udvikle området foran Fristedet ned mod søen med udeshelters og en amfiscene, der kan blive et nyt samlingspunkt for undervisning, koncerter og fællesarrangementer som for eksempel Grundlovsdag,” siger skoleleder Rasmus Dalager Jørgensen.
Skolen ser ramblaen som en form for grøn “slange”, der snor sig fra Hovedgaden og ned mod Brabrand Sø. Muligvis kan den inkludere arealet øst for de to gymnastiksale, hvor der nu ligger en asfalteret brandvej.
Vejen bliver fremover lukket ned mod Engdalsvej, og de 10 nuværende parkeringspladser frigøres til andre formål, når parkeringsarealerne samles med indkørsel fra Hovedgaden.
“Det er vores ønske at udnytte de arealer, vi har, bedst muligt og samtidig skabe trafiksikre løsninger for gående og cyklende børn,” siger han.
Inden længe går arkitekterne i gang med at visualisere mulighederne, og skolens elevråd kommer også til at byde ind med deres idéer.
Når planerne ligger klar, vil skolen og skolebestyrelsen gå i gang med at søge finansiering til de første delprojekter. Forhåbningen er, at både fonde og Aarhus Ejendomme vil være med til at understøtte udviklingen af området.
