Aarhus Kommune er kun nummer 83 på listen over kommuner med flest solcelle-anlæg pr. 10.000 indbyggere. Men det vil foreningen Sol over Brabrand gøre noget ved. Et pilotprojekt sammen med teknologi-selskabet Enyday er det første skridt. På foreningens generalforsamling fortalte CEO Christopher Tolstrup om de mange muligheder.
“Vi er her, fordi det er spændende, og vi er sikre på, at det vi taler om her, i en eller anden form kommer til at ske!”
Sådan lød det fra CEO og grundlægger af teknologi-virksomheden Enyday, Christopher Tolstrup, som på foreningen Sol over Brabrands generalforsamling forleden fortalte om fremtiden for energifællesskaber.
Sammen med Sol over Brabrand har Enyday igangsat et data-projekt, der kan være med til at vise vejen for, hvordan lokale energifællesskaber kan blive vejen til et grønnere energiforbrug, og hvordan vores energiforbrug kan påvirkes via fælles handling.
Enyday har udviklet en digitale platform og en app, der gør kollektiv elforsyning nemmere, og hjælper lokalområder til billigere og grønnere forbrug med data-drevet måling og drift.
Christopher Tolstrup fortalte om, hvordan man allerede nu kan begynde at tænke på en fremtid med fællesskaber, der “bag transformer-stationerne” finder betydelige besparelser, ved at man producerer og forbruger strømmen lokalt.
“Hvis man i de perioder, hvor der er størst forbrug, prøver at styre uden om de fælles peaks i forbruget, vil man kunne få en betydelig reduceret pris, hvis man i fællesskab kan finde ud af det,” sagde Christopher Tolstrup.
“Så det drejer sig ikke kun om at bruge solcellestrømmen, men også om at se på det intelligente forbrug og synergierne i at være sammen.”
Han tilføjede, at det derfor giver mening at forsøge at samle enheder med forskellige forbrugsmønstre – for eksempel boliger, institutioner og virksomheder.
“Der er lagt op til en ny regulering af elnettet, hvor det kan betale sig at dele lokalt produceret solcellestrøm i nærområdet,” fortalte Christopher Tolstrup.
De første svar
Han gennemgik kort en række nye initiativer på området de seneste par år, hvor der er kommet ny lovgivning, og Energinet har præsenteret en centraliseret eldelings-platform.
Desuden har Radius Elnet i Københavns-området præsenteret et bud på en “kollektiv tarifering” for energifællesskaber bag transformerstationer. lokalt – så man får det der hedder samtidighed bag transformerstationerne. Det er et første bud på, hvordan energifællesskaber kan afregne lokalt produceret strøm både inde i og og udenfor fællesskabet.
Forslaget ligger lige nu til gennemsyn hos Forsyningstilsynet.
“Hvis man er et energifællesskab bag en transformerstation, kan man allerede nu begynde at se konturerne af, hvad man kan få ud af at være sammen. Man kan opnå bedre tariffer, og man kan måske aftale en intern pris på solcellestrøm,” forklarede Christopher Tolstrup.
Det er akkurat visionen for Sol over Brabrand, der i løbet af 2025 gennemfører det første rent datadrevne pilotprojekt. Målet er at få nogle første bud på, hvor gevinsterne i et energifællesskab kan høstes – til glæde for alle deltagerne i fællesskabet:
Hvor og hvornår er der et stort elforbrug? Hvor ville det give mening at placere nogle flere solceller? Og hvor kunne det give mening at have et batteri? Det er nogle af de spørgsmål, dataprojektet kan give de første svar på.
I senere faser vil Sol over Brabrand sandsynligvis gå i gang med at etablere rammerne for et egentligt lokalt energifællesskab, hvor der både kan være producenter og aftagere af grøn strøm.
Christopher Tolstrup pegede desuden på, at et energifællesskab samtidig kan arbejde med en styring af det fælles energiforbrug, sådan at man sammen “styrer uden om” de tidspunkter, hvor det lokale elnet er stærkt belastet – og samtidig kan høste gevinsterne i form af lavere elpriser.
“Det er en vigtig pointe ved kollektiv tarifering, at hvis man ikke ændrer sin samlede adfærd, kommer man til at betale det samme som man er vant til at betale hver især,” understregede han.
“Så kan man begynde at drømme”
Enyday har stået i spidsen for et tre-årigt forsøgsprojekt, Flex-CEC med deltagelse af bl.a. By & Havn, Københavns Kommune, Energi Danmark, Ewii og DTU. Sammen skabte partnerne i projektet ny viden om, hvordan energifællesskaber kan fungere i både et nybygget område og i etablerede boligområder.
Som eksempel nævnte han et projekt i Madsbyparken i Fredericia, hvor idrætscentret, en svømmehal, et hotel og et hostel gik sammen i forsøget på at samkøre strømproduktion og -forbrug.
En kommende tarifering af energifællesskaber, lægger op til, at der også skal være en økonomisk gevinst ved at gøre netop det.
“Så kan man begynde at drømme: Kan man sammen aflaste elnettet i de rigtige perioder, er der med den nye tarif et incitament til at begynde at styre produktionen og forbruget af strømmen i de timer, hvor der er mest brug for den?”
Et vigtigt styringsredskab
Så langt er Sol over Brabrand endnu ikke nået. Men der arbejdes ud fra visionen om en fremtid, hvor man kan skabe noget værdi sammen.
For at komme videre i den retning skal der forhandles med en række partnere, der ser den samme interesse. Det gælder blandt andet et elselskab som energifællesskabet kan købe og og sælge strøm fra.
“Jeg forestiller mig, at der vil være nogle elselskaber, der vil synes, det er interessant at hjælpe med det her,” sagde Christopher Tolstrup.
Han understregede, at bl.a. Enydays teknologi kan hjælpe som et styringsredskab, når de enkelte medlemmer af fællesskabet skal afregne den producerede og forbrugte strøm.
Enyday står allerede for el-afregning og elforbrugs-regnskaber inde i bygninger, som virksomheder og organisationer abonnerer på. Blandt andet samarbejder man allerede med bl.a. Ærø Borger Energi Fællesskab, som ønsker at etablere fælles solceller på et lokalt fjernvarmeanlæg, og har brug for hjælp, når solcellestrømmen skal distribueres og administreres.
Stor interesse og opbakning
Formand for Sol over Brabrand, Carsten Drasbæk, glæder sig over, at foreningen har kunnet tage det første konkrete skridt i retning af at gøre visionen til virkelighed:
“Jeg tror virkelig, projektet vil kunne føre os fremad. Vi mærker allerede stor opbakning fra en masse forskellige sider. Folk spørger om vi vil komme ud og fortælle om projektet, og vi bliver opsøgt af mange studerende fra både Aarhus og Aalborg Universitet, der gerne vil vide, hvad vi laver,” fortalte han på generalforsamlingen.
“Samtidig er vi en lille fattig forening, og vi har derfor en udfordring at finde nogle, som er klar til at støtte vores arbejde. Vi skal have fundet en finansieringsmodel, så vi kan komme videre, blandt andet ved at betale vores samarbejdspartnere for at hjælpe os.”
Carsten Drasbæk nævnte også flere spændende lokale solcelle-projekter, som Sol over Brabrand støtter. Det gælder blandt andet et muligt solcelle-projekt på Brabrandhallens Hal 2.
“Vi har jo også et klart ønske om at få etableret endnu flere lokale anlæg, så vi kan få meget mere solcellestrøm ind som en del af fællesskabet.”
Læs også:
Dataprojekt skal vise vej mod energifællesskab i Brabrand
Illu:
Illustrationen viser, hvad fire producerende medlemmer producerede af solcelle-strøm d. 6. marts med klar sol hele dagen. (209kWh. Der er således lang vej igen til at være selvforsynende, da produktionen kun udgjorde 2 procent af de 12 familiers strømforbrug den dag (6568 kWh).
