Ombygningen af Gellerup har sin egen skønhed. Billedet er taget her til aften og viser, at der nu er gnavet et solidt hul i boligblok B4, hvor vejen skal føres igennem.
På søndag den 11. februar holder Jydsk Antikvariat, J.P. Larsens Vej 17, åbent hus, hvor du kan gå på jagt blandt de 125.000 bøger og gøre spændende fund. “Vi byder på en aperitif og en lille snack hvis du bliver tør i halsen af de mange bøger”, skriver antikvariatet i invitationen. Læs mere her
Globus1 i Gellerup inviterer til “Fed ferie” i vinterferien. Om formiddagen mandag til fredag er der aktiviteter for de 0-6-årige, mens der om eftermiddagen er bl.a. parkour, cheerleading og akrobatik. Deltagelse er gratis, og man møder bare op. Torsdag og fredag er der Gellerup Cup i fodbold. Her kræves tilmelding hos Mac på 2858 6222. Læs mere på Facebook