Brabrand er på vej til igen at blive et af Danmarks vigtigste centre for rosport – præcis som det var tilfældet i årene 1949-1957, hvor i tusindvis af mennesker strømmede til stort anlagte rostævner på Brabrand Sø. Kom med tilbage i tiden, hvor masser af mennesker tog til Brabrand for at se roning.
Det kan måske være svært at forestille sig en stille dag ved kanten af Brabrand Sø, hvor mågerne flyder dovent på vandet og venter på en familie med en pose fuld af brød.
Men forestil dig lige en sommer-søndag med en tætpakket søbred, hvor 6000 tilskuere spændt følger roerne kæmpe om placeringerne ude på søen.
Den søndag i 1952 var der ved Brabrand Sø tilskuerrekord til en regatta i Danmark. En billet kostede 3 kr. for en siddeplads og 2 kr. for en ståplads. Men så var der også fem speakers på banen, så tilskuerne fik noget for pengene.
Kl. 16.55 var den berømte sportsjournalist Gunnar “Nu” Hansen direkte igennem på landsdækkende radio, da han kommenterede otter-løbet til DM på Brabrand Sø.
Det var tider. Med visionære og arbejdsomme folk i spidsen havde Brabrand fået et internationalt respekteret anlæg til afholdelse af selv de største rostævner.
Roerne og deres ledere havde udført et kæmpe arbejde med banen, tilskuerpladser mm. Og hele bydelen bakkede op. De udenbys roere blev indkvarteret på Brabrand Kommuneskole – nu Engdalskolen – i sovesale med rigtige senge. Skolens pedel forvandlede skolekøkkenet til marketenderi – lille købmand – og ellers drog alle deltagere og tilskuere til Brabrand Kro til spisetid.
På søen blev der ved starten lagt en 60 meter lang flåde af tømmerflåder. Drenge holdt bådene, så alle startede på én linje. Og undervejs blev publikum holdt underrettet om stillingen fra fem poster langs banen, via kortbølgesender i følgebåden.
“Hotel Svejryg”
Kaproningen på Brabrand Sø havde sin storhedstid fra 1949 til og med 1957, hvor de århusianske roere bragte roklubben adskillige danmarksmesterskaber i hus på “hjemmebanen”, Brabrand Sø.
Tankerne om at få en robane på Brabrand Sø blev født i slutningen af 1930´erne. Hidtil havde træningen foregået i Aarhus havns bassin eller ude i bugten, når vejret var til smalle både.
I København trænede roerne på Bagsværd Sø, og Aarhus Roklubs øjne faldt på Brabrand Sø, hvor roklubben ARA allerede havde fået lov til at stille et bådskur op. Her fik roerne mulighed for at få de kostbare både under tag.
Det var roerne, som selv stod for arbejdet med at udvide bygningen, der blev placeret på pæle. Ud over plads til bådene var der omklædning, bad og toilet efter den tids standard: Koldt brusebad og lokum.
Huset kom til at hedde “Annekset” og senere “Hotel Svejryg” og var færdigt i 1939. Den første regatta blev holdt på Brabrand Sø i 1942.
Op på internationalt niveau
Men ambitionerne i Aarhus var endnu større. I foråret 1949 gik Aarhus kommune, Brabrand kommune og Viby kommune, sammen med klubberne om projektet til kr. 100.000. Der kom frivillige tilskud og der blev indsamlet midler blandt roerne.
Der blev 5000 kubikmeter fyld lagt på det nuværende græs-område, hvor der skulle etableres tilskuerpladser. Man havde egentlig planer om at asfaltere, men det endte med græs. Der blev af træ bygget tilskuerpladser i etager til 6000 mennesker.
Banens længde blev om vinteren målt manuelt op, da der var is på søen.
Desuden fik man fremstillet seks tømmerflåder til brug ved start, hvor en dreng eller pige lå og holdt båden, til startkommandoen blev givet. Der blev afmærket med bøjer på de yderste baner, positionsmarkering for hver 500 meter og endelig detailmarkering af de 6 baner ved hver 500 meter i form af en luftwire med nummer på den enkelte bane.
Dansk Forening for Rosport godkendte efter DM-regattaen i sommeren 1949 Brabrand Rostadion som internationalt rostadion.
Brabrand-regattaen i 1950 var det største ro-stævne i landet. De århusianske roere havde året før slidt og slæbt for at få anlægget op og stå, og det kunne ses på resultaterne. Ingen sejre – men roerne sagde blot, at “de andre var bedre”.
Ny bådhal blev indviet i 1952
Ved et lykkeligt samarbejde mellem byens 5 roklubber, arkitekt og murermester, kunne man i forbindelse med DM 1952 fejre indvielsen af den nye bådehal, som var tegnet af arkitekt Knud Blach Petersen. Den er den dag i dag en central del af Brabrand Rostadion.
Brabrand-udvalget, som skulle sikre den rette brug af anlægget, bestod af 3 medlemmer fra Aarhus Roklub og 2 medlemmer fra hver af de øvrige klubber, Aarhus Dameroklub, ARA, ASR, Risskov Roklub og Risskov Dameklub.
Ved indvielsen rettede Aarhus Roklubs formand en særlig tak til konsul Kai Blicher, Axel Spotoft, Carl Johan Petersen og Ejner Christensen samt bygmestrene Knud Blach Petersen og Ole Mikkelsen.
Der var tale om et beskæftigelsesarbejde, og de samlede udgifter var kr. 440.000. Udgiften blev fordelt mellem Aarhus kommune, Aaby sogneråd og Brabrand sogneråd.
Senere på året fik ingeniør Melballe, som havde undfanget ideen, overrakt Dansk Idrætsforbunds ærestegn. Carl Johan Petersen og A. Bach, de drivende kræfter for Ro stadion, fik Dansk forening for Rosports ærestegn.
Højtråbende træner
Jeppe Mark Meinert, som, har skrevet historien om storhedstiden fra 1949, fremhæver Carl Johan Petersen, som da stadig var aktiv roer og træner for roerne.
Københavnerne kaldte ham ”troldmanden fra Aarhus”. Han har som roer og træner været med til DM og NM siden 1940 og EM siden 1949. Det blev til et utal af sejre kronet med en sølvmedalje i firer uden styrmand ved EM i 1949. Han var en af rosportens helt store navne, både som træner og roer i Danmark.
Jeppe Mark Meinert nævner en historie, der fortæller en del om Carl Johan Petersen. Efter en søndags-træning med Aarhus Roklubs otter fik roerne mange højlydte skæld ud, da de efter at have passeret mål-linjen lå lige nedenfor Brabrand kirke.
Roerne roede ind, og de kunne øjeblikket efter høre telefonen i opholdsrummet ringe. Det var sognepræsten, som meget myndigt gjorde opmærksom på, at når der var begravelse måtte denne højtråbende træner altså styre sig.
“Historien siger noget om Carl Johans temperament, men alle tre roere, som jeg har talt med, var glade for Carl. Han skaffede resultater og kunne også være en rar mand,” skriver Jeppe Mark Meinert.
Træning seks dage om ugen
Når roerne skulle til træning i Brabrand, var der samling klokken 18 i krydset Silkeborgvej/Vestre Ringgade. Så blev der kørt ”cykelvæddeløb” ud til rostadion. Var vejret for dårligt til roning, var der bakkeløb i Brabrand Bakker og derefter fodbold. Så gik det igen hjemad på cyklen.
Fra 1. maj var der træning på vandet seks dage om ugen, ved dårligt vejr bakkeløb og fodbold i parken. Carl Johan Petersen havde sin trænermotorbåd og fulgte roerne under banetræning.
Om vinteren var der træning tirsdag og torsdag aften samt lørdag eftermiddag. Klubben rådede over en indendørs romaskine, der var konstrueret af tidligere top-roer, ingeniør TH. Melballe.
Der var plads til fire roere, og her kunne træner Carl Johan Petersen få den rigtige roning frem hos hver enkelt roer. Man kan ro med stor kraft og alligevel bevare kræfterne banen over i høj takt, hvis man evner at koble fra lige så lynhurtigt, som man spænder.
Ellers stod træningen om vinteren på løb i Risskov, vægttræning, teknik roning i romaskine, gymnastik og deltagelse i roernes håndboldturnering. Endelig deltog flere af roerne i Skøjte sø løbet i Aarhus.
Brabrand fortsatte gennem årene med at være samlingssted for de århusianske roklubber, der stadig har Brabrand Rostadion som centralt træningscenter. Men regattaerne på Brabrand Sø er der blevet meget længere imellem.
Artiklen her er blevet til med stor hjælp fra Søren Dam og med kraftige lån fra “Otte gyldne år for kaproningen i Aarhus Roklub”, skrevet af Jeppe Mark Meinert, 50 års jubilar i Aarhus Roklub i 2020.
