I eftermiddag kl. 13.30 skal Brabrand IF´s fodboldmænd ud i et nyt pokalopgør mod et superliga-hold, denne gang AC Horsens. Kampen spilles på Aura Park i Brabrand og gælder en plads i kvartfinalen i årets pokalturnering. Der ventes mange tilskuere og god stemning omkring kampen. Der er fan march fra Brabrand Torv kl. 12.30 med ankomst til Aura Park i god tid inden kampen. Billetprisen er 75 kr. for voksne og 40,- for studerende og pensionister. Børn under 15 år kommer gratis ind.
I eftermiddag kl. 15.30-17.00 inviterer Sødalskolen til informationsmøde for forældre til kommende skolestartere i august 2027. Der bliver mulighed for at se skolen og høre skoleleder Anne Brøns Kruse fortælle om skolens hverdag. Sødalskolen har bl.a. indgået et samarbejde med Elite Sports Akademi Aarhus om ESAA Kids, hvor man giver plads til masser af idræt og bevægelse i skoledagen.
I aften kl. 18-21 byder Folkehuset Brabrand på en workshop i papirflet, hvor du blandt andet kan lære at flette din egen luftballon. Arrangementet er for både begyndere og øvede. Pris 275 kr. pr. person. Tilmelding via linket her.
I formiddag kl. 11.00-12.30 inviteres foreninger og andre lokale aktører til Demokratisk Nabolagsmøde i Mellemrummet foran Gellerup Bibliotek. Formålet er at koordinere og udvikle aktiviteter omkring demokratisk værtskab i Gellerup og Toveshøj. Læs mere her.
Brabrand Boligforening præsenterer i øjeblikket tre forskellige slags altaner på Lenesvej i Toveshøj. Forsøgene skal give svar på, hvordan altanerne kan give mere lys i boligerne og åbne mere op mod de grønne områder. Beboerne fik mulighed for at se løsningerne indefra ved åbent hus den 1. oktober. Nu kan du også se billederne og læse om forskellene på boligforeningens hjemmeside. Prøvealtanerne skal give viden til det videre arbejde med Toveshøj. Der er endnu ikke besluttet en endelig løsning.
I eftermiddag kl. 14.00 inviterer Brabrand Husmoderforening til et foredrag om ADHD. Det foregår i Folkehuset Brabrand, Voldbækvej 92, hvor forkvinde for ADHD-foreningen i Østjylland, Nina Rasmussen, fortæller om sygdommen. Tilmelding til Gitta Kloock på tlf. 22169602. Alle er velkomne.
I eftermiddag kl. 14.30 er der gudstjeneste i Folkehuset Brabrand. Den efterfølgende kirkekaffe og brød koster 30 kr.
Angriber på Brabrand IF´s 2. divisionshold i fodbold, Elias Astola, er i denne uge på Ugens Hold hos fodboldmediet Liga Manager. Mediet har valgt ham efter hans meget iøjnefaldende præstation i lørdags på Østerbro Stadion i København, hvor han scorede to mål og lagde op til det tredje i Brabrands 3-2-sejr over B.93.



