Ligesom på landsplan var også vælgerne i Brabrand hård ved en række af de etablerede partier, Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Den store vinder var Lars Løkkes parti, Moderaterne, der tog over 10 procent af stemmerne i Brabrandhallen. Også SF og Liberal Alliance klarede sig godt.
Heller ikke i Brabrandhallen lykkedes det denne gang at holde stemmeprocenten helt tæt på de 90 procent som ved valget Grundlovsdag i 2019.
87,9 endte stemmeprocenten på denne gang, det var en forholdsvis beskeden nedgang i forhold til de 89,6 procent i 2019.
Til gengæld var der store ændringer i den måde, de fremmødte satte deres kryds på. Der var groft sagt store tæsk til en række af de etablerede partier:
Værst gik det ud over Radikale Venstre, der i Brabrand blev halveret målt i forhold til 2019-valget. 6,7 procent af stemmerne blev det til denne gang.
Også Venstre måtte vinke farvel til mange stemmer. Partiet fik 332 færre stemmer, hvilket var cirka en tredjedel færre end sidst.
Endelig gik det denne gang hårdt ud over både Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, der begge mistede langt de fleste af de stemmer, de fik sidste gang.
Og hvem fik så glæde af det? Ja, det gjorde blandt andet Socialdemokratiet, der med yderligere 117 stemmer cementerede positionen som det klart største parti i Brabrand. Næsten hver fjerde afgivne stemme gik til socialdemokraterne.
Men især Lars Løkkes nye parti, Moderaterne, tog for sig af retterne. 550 valgte at sætte kryds ved det nye parti, der hermed fik 10,2 procent af stemmerne.
Til gengæld var der ikke så meget at hente for Inger Støjberg og hendes Danmarksdemokraterne. De måtte nøjes med 3,2 procent af stemmerne i Brabrand.
To andre vindere i Brabrandhallen var SF og Liberal Alliance, der begge lagde pænt med stemmer oveni og efter valget er henholdsvis næststørst og femtestørste parti i Brabrand.
